Prøv avisen

Mellem trækfugle og trækfærger

WONDERFUL VESTJYLLAND Skjern Å er Danmarks mest vandholdige å, der tiltrækker både fugle og fisk. Men det er også blevet kaldt Nord-europas største naturprojekt at genoprette området, så det i dag kan fungere som en seværdig nationalpark

Danmark er et lille land med en stor natur. Men der findes ikke mange floder i Danmark. For det kræver netop store landarealer, som vandløbene kan samle sig fra.

Med lidt god vilje kan man sige, at Danmark råder over to floder Gudenåen og Skjern Å. Men ifølge Skjern Ås netportal skjernaa.info danner Skjern Å med sit udløb i Ringkjøbing Fjord det eneste egentlige floddelta i Danmark.

Deltaet er dannet af sand og ler, som åvandet fører med, fra et opland på størrelse med Fyn. Og man kan finde et unikt fugleliv omkring de to største øer i deltaet, Kalvholm og Høje Sande.

Det er blandt andet her, at skestorkene yngler. Men der findes mange forskellige fuglearter omkring Skjern Å, der fungerer som en slags tankstation for tusindvis af trækfugle.

Området ser også indbydende ud fra luften. For det er et imponerende syn at betragte netværket af småløb, øer og søer fra udsigtstårnet fra Pumpestation Nords tag, som alle, der kan gå op ad en stejl metaltrappe, har adgang til.

Pumpestationen ligger som en stor legoklods midt i den frie natur. Men her har ikke altid set sådan ud.

For 200 år siden gik fjorden ind til pumpestationen, der stadig er i funktion som et spor efter Danmarks sidste store afvanding.

I 1960erne blev de nederste 26 kilometer rettet ud, og 4000 hektar moser og enge blev afvandet og omlagt til intensivt landbrug.

Men i 2002 fik Skjern Å sine slynger og enge tilbage, da Nordeuropas største naturgenopretningsprojekt var gennemført, så området efterhånden er ved at være klar til at blive indviet som nationalpark i 2013. Og fra pumpestationen kan man allerede selv gå på opdagelse i området til fods eller på cykel.

Det er en børnevenlig attraktion at tage trækfærgerne over åerne. Der findes både trækfærger til personer og deres cykler og lidt større trækfærger til kreaturer.

De små trækfærger fungerer ved, at man simpelthen trækker sig over åen med et torv, der løber gennem færgen.

Kristeligt Dagblads lille, nå ja, meget lille børnefokusgruppe, bestående af en femårig dreng, var i hvert fald svært tilfreds med den øvelse. Og det er i det hele taget tankevækkende, hvor store og ikke mindst gratis oplevelser man kan få her, hvor man oven i købet ofte har Guds vestjyske natur helt for sig selv.

Men der findes også flere naturcentre omkring Skjern Å, der kan gøre en klogere på naturen udenfor.

De fugleinteresserede kan hente inspiration på Naturcenter Skjern Enge, der byder på en udstilling om fuglelivet omkring Skjern Å. Og vil man vide mere om åens (fiske)liv, er det en god idé at besøge Naturcenter Skjern Å, der ligger mellem Borris og Skjern. For her kan man finde en udstilling om alle åens fisk, planter og insekter og laksegårde og laksekrige.

Et fisketegn til Skjern Å er mildest talt ikke gratis. Men åen tiltrækker alligevel med god grund mange lystfiskere. For laksegårdene har igen sat skub i fiskebestanden, der også historisk set har fået mange til at søge til egnen.

Givtigt laksefiskeri og studedrift knyttet til engene gjorde allerede i middelalderen både kongen og kirken interesseret i området, som man også kan få et godt overblik over fra Lønborg Bakke.

Fra omkring år 1100 lå der en kongsgård og en kirke på bakken. Senere blev kirken afløst af en kvadrestenskirke, som i 1751 fik et kirketårn, og en pjece kan fortælle om de interessante kalkmalerier, der stadig kan opleves i Lønborg Kirke.

Kongsgården blev til gengæld flyttet og siden ødelagt. Men i 1400 opførte Ribe-bispen en bispegård vest for kongsgården det senere Lønborggård, der i tidens løb har haft mange forskellige ejere.

Men i forbindelse med Skjern Å Naturprojektet købte staten gården, så landbrugsjorden kunne inddrages til naturområdet, inden selve gården igen blev solgt til private ejere. Og det er ikke den eneste kongelige historie omkring Skjern Å, der engang kom til at betyde Kong Hans død. For i 1513 fik han sit banesår, da han en kold vinter ville forcere Skjern Å på vej fra Ribe til Aalborg. I dag har han til gengæld givet navn til Kong Hans Bro, en flot hængebro, der ligger cirka samme sted, hvor en gammel bro allerede blev bygget i middelalderen.

Dengang byggede man også byerne i de sikre passager omkring Skjern Å, hvor man kunne gå nogenlunde tørskoet omkring.

Derfor løber natur- og kulturhistorien i høj grad sammen i det smukke område omkring Skjern Å, der er fuld af fortidsminder og egnsmuseer.

ohrstrom@k.dk