Faktisk syner det ikke så monstrøst, som dets omdømme berettiger til. I Danmark ville et seksetagers kunstmuseum fylde pænt i landskabet, men The Museum of Modern Art (MoMA) har mægtige naboer. Kilet inde blandt skyskaberne på 11W 53. Street, lige ved 5. Avenue på det centrale Manhattan i New York, indtager museet en relativt ydmyg placering. Men tag ikke fejl: Bag den skarptskårne hvide facade befinder sig et museum for moderne kunst, arkitektur, design, fotokunst med mere, som på internationalt niveau er i en kategori helt for sig selv.
Hvad er kunst? Og endnu sværere: Hvad er moderne kunst? Ofte stillede spørgsmål – også da MoMA åbnede i New York i 1929. De moderne kunstnere var få, publikum endnu færre. Og inter-essen fra den etablerede kunstverden var bestemt til at overse.
Etableringen af museet er efterfølgende blevet kaldt "Metropolitans værste fejltagelse". The Metropolitan Museum of Art var og er USA's – og muligvis verdens – største museum, men modet og viljen til at inddrage den moderne kunst var ikke til stede på det tidspunkt. Metropolitan havde gjort et forsøg på at præsentere det amerikanske publikum for de moderne tendenser inden for billedkunsten, men protesterne var massive. "Modernistisk degenereret kult, som simpelthen er bolsjevik-filosofi forklædt som kunst," lød den rasende kritik, og så var der lukket for det varme vand for den moderne kunst i det fine og traditionsrige Metropolitan. Det kom de til at fortryde.
Når den etablerede kunstverden ikke ville give amerikanerne et indblik i de nye tider, måtte andre træde til. Det var en tur til Europa og ikke mindst til Bauhaus-kunstnerne i Dessau i Tyskland i 1927, som inspirerede museets første direktør, Alfred H. Barr, til at stifte MoMA. Og det var ikke blot museumslokalerne, som skulle have et nyt indhold. Idéen var også, at det moderne museum skulle åbne sig for publikum og inddrage beskuerne. Der skulle være indgang direkte fra gaden – ingen imposante søjlegange og majestætiske trapper op til kunstens hellige haller – og udstillingerne skulle ikke være statiske. Der skulle hele tiden eksperimenteres og skiftes ud.
Disse grundlæggende principper holdes i hævd i dag, selvom meget er forandret siden 1929. Mange af museets nuværende hovedværker var slet ikke skabt på det tidspunkt. Men de nyeste tendenser bliver hele tiden overvåget og præsenteret for publikum. Det er derfor kun delvist rigtigt, at MoMA har en permanent udstilling, for man kan aldrig være helt sikker på, at det værk, man så ved det forrige besøg, også er der næste gang. Også museets ydre har gennem årene gennemgået mange forandringer. I 2004 blev en ny tilbygning tilført museet, som næsten fordoblede udstillingsarealet.
Hvis man har en ambition om at se det hele på én gang, så bør man glemme det igen. Trætheden vil hurtigt melde sig, dels på grund af de mange indtryk, dels på grund af de mange besøgende. Tjek for eksempel museets hjemmeside (moma.org) og få et overblik over udstillingerne og vælg ud efter interesse.
Er det primært billedkunsten, som trækker, er det først og fremmest på 4. og 5. sal, det foregår. På 4. sal kan man blandt andet se de store amerikanske popkunstnere. Andy Warhols berømte konservesdåser og Marilyn Monroe-portrætter og Roy Lichtensteins tegneserie-værker er blandt de mest kendte.
På 5. sal bliver det lidt mere "klassisk", om end fra den modernistiske skole. Her kan man se værker af Picasso, Cézanne, Matisse, Dali, Monet, van Gogh og mange, mange flere, så man bliver helt forpustet.
MoMA's verdensberømte ry hænger imidlertid også tæt sammen med dets enestående samling af moderne design. Mangen en arkitekt, designer og firma har vundet anerkendelse ved, at deres produkter har fået ridderslaget ved at blive udstillet på MoMA.
På 3. sal ses museets samling af industrielle produkter, som vurderes til at være banebrydende, funktionelle og smukke for deres tid. Her er alt lige fra helikoptere, scootere og biler til køkkenredskaber, telefoner, grafiske skrifttyper – og møbler. Ikke mindst møbelkunsten har MoMA's interesse, og det danske fingeraftryk på dette felt plejer at være markant. Ved dette besøg var Wegner og Børge Mogensen dog henvist til depotet, men de er der nok næste gang. Til gengæld er museets restaurant indrettet med dansk bestik og danske møbler.
6. sal i MoMA er helliget særudstillinger. Her kan man være heldig at kunne fordybe sig i udstillinger, som henvender sig lige præcis til ens egen interesse. Så hvis man for eksempel ønsker at blive orienteret om de grafiske impulser i tysk ekspressionisme i 1920'erne, så skal man slå til nu, inden særudstillingen lukker den 11. juli.
MoMA udmærker sig også ved at være en blanding af regulær udstillingsvirksomhed og information. Hvem ved for eksempel, hvad der er historien bag det verdensberømte logo "IloveNY" (med det røde hjerte for "love")? Det giver udstillingen også en forklaring på:
I 1976 var New York plaget af udbredt kriminalitet, hvilket havde en stærkt negativ indflydelse på turismen. Myndighederne bad den berømte designer Milton Glaser om at udarbejde et logo til et fremstød for et mere positivt billede af New York. Det er næppe Glasers og hans logos fortjeneste, at New York i dag er en af USA's fredeligste storbyer, men under alle omstændigheder er "Ilove"-logoet i dag ikonisk og bruges i alle mulige sammenhænge verden over.
Mæt af oplevelser kan man slutte besøget af i museets skulpturhave, som dog er lukket i vintermånederne. I haven står man omgivet af de gigantiske højhuse og kan blot konstatere, at form og indhold går op i en højere enhed: det moderne museum placeret midt i modernitetens højborg. Perfekt.