Moldova, et ungt lille land mellem Rumænien og Ukraine, figurerer ofte i statistikker som Europas fattigste land. Men indtrykket er positivt, når man ankommer, selvom der kan være kø fra Rumænien.
Vejen mod hovedstaden, Chisinau, er præget af et kuperet grønt landskab med veldyrket landbrugsjord, hvor vin, korn, majs og solsikker fylder mest. Landevejen er efter sovjetisk mønster ført uden om byerne og flankeret af tætstående træer, så bilisterne ikke distraheres af det smukke landskab. Tæt på hovedstaden er der veje med fire og seks spor, rigeligt til den aktuelle trafikmængde.
Chisinau kaldes den hvide by, fordi byggematerialet primært er kalksten, som fylder Moldovas undergrund. Men mange træer, parker og private haver fyldt med frugt og grøntsager har også givet den tilnavnet den grønne by. Betonkommunisme viger mere og mere for moderne byggeri i stål og glas. Klassisk arkitektur bevares og renoveres, mens Lenin-statuer er fjernet. Fra sovjettiden er der stadig boliger i betonblokke, hvor de store kaldes Stalin-lejligheder og de små Khrusjtjov-lejligheder eller tændstikæsker.
Men Chisinau har også villakvarterer, der er på niveau med Gentofte-Hellerup, og hvor Mercedes, Porsche og andre luksusbiler fylder godt op i indkørslerne. Kvadratmeterpriserne siges at ligge på 10-20 procent af de danske. Unge går vestligt klædt, ældre ofte i noget, som ligner dansk tøjstil fra 1950’erne.
På landet gør vi et stop i landsbyen Branesti, hvor fattigdommen er tydelig. Gaderne er jordveje, husene i forfald og klædedragterne gammeldags.
I den nærliggende landsby Trebujeni, hvor vi indtager frokost på pension Casa Verde, er servicegrad og gæstfrihed i topklasse. Sådan er det også i verdens største vinkælder, Milestii Mici, med op mod to millioner flasker, men det høje niveau gælder ikke overalt.
På en tankstation hundser en vagt med kunderne, som ifølge ham kun må betræde visse dele af arealet, og på et hotel i Chisinau giver en tjeners arrogance over for gæsterne mindelser om Sovjetunionen. Et halvfyldt vinglas må efter middagen ikke tages med ud på terrassen, og da en udenlandsk gæst tænder en cigaret på den åbne terrasse, truer tjeneren med en stor bøde – i euro. Ved nabobordet sidder lokale gæster og pulser løs.
I Chisinau er der brede boulevarder med mange biler, hvis gennemsnitlige standard næppe er ringere end danske køretøjers. Byen har supermarkeder og andre butikker efter vestlig standard, men på fortovene er der koner, som sælger deres hjemmedyrkede grøntsager og blomster.
Moldova har store landskabelige herligheder og seværdige rester fra en lang forhistorie, men den store forskel på rig og fattig springer i øjnene. Her lidt fakta til forståelse af det sidste: Landet mangler større industrier, og økonomien er til dels baseret på landbrug, som ikke er produktivt nok, fordi gårdene er for små. Verdensbanken opgør fattigdommen i 2015 til, at 2,9 procent af befolkningen lever for under 2,5 dollars pr. dag, 40,7 procent for under 5 dollars pr. dag. På landet og i små byer er fattigdommen langt mere udbredt end i større byer. Korruption og sort økonomi er afgørende faktorer. Landets egen statistik siger, at i 2014 var der 23,2 procent sort økonomi i forhold til det samlede bruttonationalprodukt, men andre kilder nævner langt højere tal.