Motion og stjernekiggeri i De Sjællandske Alper

Et af de smukkeste sjællandske landskaber finder man 10 kilometer syd for Holbæk i retning mod Sorø. Det kuperede terræn med mange søer er dannet i istiden, og Brorfelde Observatorium byder på videnskabelige oplevelser

Magelsø er en af de reneste på Sjælland, da der ikke gødes eller sprøjtes på de omliggende arealer. Her ses søen fra nordsiden. Foto: Mogens Hansen
Magelsø er en af de reneste på Sjælland, da der ikke gødes eller sprøjtes på de omliggende arealer. Her ses søen fra nordsiden. Foto: Mogens Hansen.

De Sjællandske Alper, også kaldet Brorfelde Bakker, er et stærkt kuperet bakke- og sølandskab syd for Holbæk.

Området er dannet i den sidste istid for tusinder af år siden på grund af klimaforandringer. Den aktuelle istid kaldes Weichsel-istiden, som begyndte for mere end 50.000 år siden og varede indtil for 13.000 år siden.

Kun dele af Midt-, Nord- og Vestsjælland samt noget af Nordjylland var dækket af indlandsis i en forholdsvis mild periode, men da isen havde sin største udbredelse, fordi isbræerne for 22.000 år siden igen begyndte af brede sig over landet, var det meste af Danmark dækket. Kun dele af Vest-, Midt- og Sønderjylland gik fri af isdækket.

I dag er De Sjællandske Alper et frodigt og smukt landskab med stejle bakker, skove, søer, landsbyer og landbrug. Man kan diskutere, om alpe-betegnelsen ikke er lidt overdrevet, da der ikke – som i de rigtige alper i Sydeuropa – er klipper, vedvarende sne- og isdækkede områder samt bjerge op til en højde på 4810 meter over havet. Det højeste punkt i De Sjællandske Alper er Mørkemosebjerg 105 meter over havet.

Det ændrer dog ikke ved, at området er værd at besøge, hvis man vil væk fra de store byers larm og ballade og opleve samt bevæge sig i et stærkt kuperet landskab, hvor der generelt er fred og ro.

Brorfelde Observatorium er Danmarks største stjerneobservatorium. Det er åbent for besøgende hver lørdag og søndag samt hverdage i ferieperioder klokken 11-16. På observatoriet kan man lære at observere, kigge nedi geologien og se spor af islandskabet. Foto: Mogens Hansen.
Brorfelde Observatorium er Danmarks største stjerneobservatorium. Det er åbent for besøgende hver lørdag og søndag samt hverdage i ferieperioder klokken 11-16. På observatoriet kan man lære at observere, kigge nedi geologien og se spor af islandskabet. Foto: Mogens Hansen.

Er man i bil, kan man benytte landevej 57 mellem Holbæk og Sorø og cirka 10 kilometer syd for Holbæk dreje mod øst ad en mindre, snoet vej og efter små to kilometer parkere frit lidt nord for Maglesø. Søen er en af de reneste på Sjælland, da der ikke gødes eller sprøjtes på de omliggende arealer.

Fra parkeringspladsen går man ad vejen et lille stykke tilbage og drejer så til højre op ad en sti, der ender på Mørkemosebjerg. Herfra er der i klart vejr en enestående udsigt især i nordlig retning, hvor man ser Odsherreds bakkede landskaber, den afvandede Lammefjord, Isefjorden, Holbæk by og Hornsherred.

Mørkemosebjerg er præget af mange plantearter, herunder due-skabiose, sølv-potentil, mark-krageklo, læge-oksetunge med flere. Dyrelivet omfatter ræv, grævling, hare og agerhøne foruden fugle som gulspurv, stillits, tornirisk, tornsanger, solsort, gøg, sanglærke med flere. I området nord og øst for Maglesø er der også juletræsplantager, grusgrave, som rummer isgletsjernes medbragte sand og grus, og flere andre søer, blandt andet Grøntved sø og Hulsbjerg sø, og der er tre områder, som blev fredet i begyndelsen af 1960’erne. Ved de to sidstnævnte søer har landskabet stadig sin originale karakter med langstrakte søer i dødishuller foruden plateaubakker med græs og dyrket jord.

Fra Mørkemosebjerg går man tilbage til vejen og følger den lidt mod sydvest, inden man drejer fra til venstre og kommer til Helmerhøj, hvorfra der i 99 meters højde over havet er en god udsigt mod vest. Videre ad stien passerer man græsningsområder med lavbenet dexterkvæg, og lidt længere fremme er der udsigt over enge og Maglesø. Ved søens sydvestende går man ad en svellebro, og man fortsætter langs søens nordvestbred, indtil man ad en stejl sti igen kan gå op til parkeringspladsen. Den beskrevne tur er på cirka tre kilometer i stærkt kuperet terræn, men man kan også gå hele vejen rundt om søen, hvilket er cirka 2,5 kilometer. Andre vandreture ved Maglesø er på fire, fem og syv kilometer, og de kan ses på en tavle ved parkeringspladsen.

En anden tur i De Sjællandske Alper på cirka ni kilometer er egnet til cykling. Man starter igen fra parkeringspladsen nord for Maglesø og kører mod vest. Mod nordvest er der god udsigt over det bakkede landskab, og man passerer Igelsø, inden man kører et kort stykke på landevej 57. Drej til højre mod landsbyen Vinstrup og nyd igen udsigten mod nordvest og mod syd, hvor Mørkemosebjerg rager op. Fra Vinstrup går ruten lidt mod nord, inden man drejer mod sydøst og lidt senere direkte mod syd, hvor der igen er bakket landskab og mange små søer at kigge på. I nærheden af Algestrup drejer man tilbage mod Maglesø og kan her se den jævne moræneflade og længere væk et andet stort dødislandskab, Skjoldenæsholmskovene.

De beskrevne ruter er kuperede, men for motionscyklister kan det være spændende at give den gas på nogle af de stejleste stigninger i området. Her kommer fem forslag: Brorfeldebakken, som er 675 meter lang med en gennemsnitlig stigning på 5,3 procent. Enghave Bakke på 510 meter med en gennemsnitlig stigning på 5,9 procent. Maglesø Bakke på 260 meter med en gennemsnitlig stigning på 9,6 procent. Sofieholmbakken på 500 meter med en gennemsnitlig stigning på 4,4 procent. Bakke ved Grøntved Sø på 300 meter med en gennemsnitlig stigning på 6,7 procent. Flere forslag og en mere detaljeret beskrivelse kan findes på dette website: www.climbs.dk/sjaellandske_alper.htm

Kun nogle få kilometer syd for det beskrevne område ligger Brorfelde Observatorium, som er Danmarks største stjerneobservatorium. Adressen er Observator Gyldenkernes Vej 3, 4340 Tølløse. Observatoriet er åbent for besøgende hver lørdag og søndag samt hverdage i ferieperioder kl. 11-16. Observatoriet har desuden særarrangementer. Entré for voksne fra 18 år: 85 kroner. Børn og unge under 18 år: gratis.

På observatoriet kan man lære at observere, kigge ned i geologien og se spor af istidslandskabet, som man befinder sig ovenpå. Gennem store kikkerter kan man se stjerner og planeter i rummet. Desuden er der aktivitetsmuligheder for børn, geologiens hus, naturens hus, astronomernes hus, observatorboligen, solteleskopet, meridiankredsen med mere.

Observatorieområdet dækker 40 hektar med 11 bygninger, som er fredede, og som det eneste sted i Danmark er nattemørket fredet. Observatoriet blev indviet i 1953, og indtil 1996 var det en del af Københavns Universitets observatorium.

I 2012 købte Holbæk Kommune observatoriet, som rummer tre teleskoper. Schmidt-teleskopet er det største professionelle teleskop i Danmark, og det blev taget i brug i 1966 og gennemgribende renoveret 2015-2017. Også observatorieområdet er kuperet, og det højeste punkt ligger 90 meter over havet.