På scenen står tre skuespillere i fuldt skrud som rigtige engelske gentlemen. Accenten er engelsk, og stykket er "Lægens dilemma" af George Bernard Shaw.
Paradoksalt nok er det i canadiske Niagara-on-the-Lake, at de ærkeengelske dyder er i højsædet.
Teaterplakater præger gaderne i byen, hvor de fleste bygninger er træhuse i klare farver, og såvel midterrabatten som vejsiderne langs hovedgaden er en eksplosion af blomster.
Byen er dermed en markant kontrast til betonen og højhusene ved vandfaldet Niagara Falls, der ligger på grænsen mellem USA og Canada og, som navnefællesskabet antyder, kun ligger en halv time væk – men alligevel er i en anden verden.
I Niagara-on-the-Lake spiller én englænder en særlig rolle, nemlig forfatteren og dramatikeren George Bernard Shaw, hvis mest kendte værk er "Pygmalion", som danner forlægget for musicalen "My Fair Lady".
Manden selv står stålsat i bronze på hovedgaden. Det er også det nærmeste, den britiske dramatiker selv har været i byen. Men hans værker lever i bedste velgående på byens scener.
Til trods for byens størrelse med 15.000 indbyggere er der hele fire skuespilscener. Halvdelen er året spilles der her teater fra midt om formiddagen til sen aften.
Det hele begyndte for 50 år siden, da den lokale advokat og dramatiker Brian Doherty over otte weekender inviterede til den første "Salute to Shaw"-teaterfestival, hvor to af den engelske dramatikers værker "Don Juan i Helvede" og "Candida" stod på programmet.
Dengang var der ikke noget rigtigt teater i byen. Begivenheden fandt sted i salen i retsbygningen på hovedgaden Queen Street.
Det var begyndelsen på fonden "Shaw Festival", som har til formål at opføre skuespil af Shaw og hans samtidige.
Til trods for at Niagara-on-the-Lake ikke ligger umiddelbart tæt på større byer, så var festivalen en succes fra begyndelsen. Festivalen fik sit eget teaterensemble, som stadig turnerer rundt i Canada og USA.
Men et andet synligt bevis på, at Brian Doherty havde ramt plet med sin fokus på Shaw, er "Festival Theatre". En moderne teaterbygning i rødbrune mursten, som stod færdig i 1973 – hvilket meget passende faldt sammen med et besøg i Canada af monarken over det britiske Commonwealth, dronning Elizabeth II. Et mere royalt og ikke mindst britisk stempel kan et teater næppe få.
Sæsonen strækker sig nu over et halvt år fra april til oktober, og omkring en kvart million teatergæster møder hvert år op.
Og her kan enhver få sin "sult" efter teater stillet. Vi nåede fem forestillinger på tre dage! De fire scener byder nemlig båede på en eftermiddagsforestilling og en aftenforestilling.
Programmet tæller selvfølgelig Shaw, men andre samtidige dramatikere er også repræsenteret.
Kristeligt Dagblads udsendte så blandt andet stykket "En halv time" af J.M. Berrie. Han er mest kendt for at have skrevet "Peter Pan". Efterfølgende var eftermiddagsforestillingen "En perfekt ægtemand" af Oscar Wilde – social satire af en af de andre store britiske dramatikere.
Et brud på det engelske var "Kvinderne" af amerikanske Claire Boothe Luce. Hun var redaktør af blandt andet magasinet Vanity Fair, før hun i 1936 havde premiere på et teaterstykke om moderne kvinder i New York.
At der er blevet plads til en forestilling som "Kvinderne" er Jackie Maxwells fortjeneste.
Hun er kunstnerisk leder af "Shaw Festival" og har udvidet repertoiret, så ikke kun Shaw og hans samtidige er repræsenteret, men også andre dramatikere, som den socialt indstillede George Bernard Shaw "vil være åndeligt beslægtet med".
Shaw selv levede fra 1856 til 1950 og var født i det katolske Irland. Men hans protestantiske baggrund førte ham til London. Han forsøgte sig først som traditionel forfatter uden held, før han ramte plet med sine skuespil.
Det er fascinerende, at man i så lille en by som Niagara-on-the-Lake kan kaste sig ud i en så intens og koncentreret teateroplevelse som "Shaw Festival", der ikke kun er den største i Canada, men også blandt de største i Nordamerika.
I år markerer festivalen så, at det er 50 år siden, at en forudseende lokal mand kastede sig ud i sit George Bernard Shaw-projekt.
"My Fair Lady" er naturligvis en del af jubilæumsrepertoiret. Det samme er "Candida", som også var på programmet for 50 år siden, men der er også plads til Tennessee Williams' "Kat på et varmt bliktag".
For folk med en forkærlighed til engelsk teater har "Shaw Festival" gjort det værd at tage en omvej over Canada.
