Nordportugals flydende guld

Det nordlige Portugal er centrum for verdens produktion af portvin, og ud over at bringe velstand til området tiltrækker portvinen også mange besøgende

Der køres ræs i mooncars på en dertil indrettet bane i saltminen Ocnele Marl. Andre steder i minen kan der også spilles tennis, bordfodbold, fodbold og dyrkes fitness.
Der køres ræs i mooncars på en dertil indrettet bane i saltminen Ocnele Marl. Andre steder i minen kan der også spilles tennis, bordfodbold, fodbold og dyrkes fitness. Foto: Inge-Lise Lollike.

Gode råd var pludselig dyre for de lokale vinelskere, da England tilbage i år 1678 erklærede krig mod Frankrig. Englænderne lavede nemlig blokade mod de franske havne, hvilket hurtigt medførte mangel på vin hjemme i England, der hidtil primært havde købt deres vin i netop Frankrig.

Løsningen blev at importere store mængder vin fra Portugal, der allerede dengang var en vigtig handelspartner for England. Problemet var dog, at de mørke vine ofte gærede under den lange skibstransport mellem de to lande og endte med at være udrikkelige ved ankomsten til England.

Det fandt engelske købmænd dog en løsning på hen ad vejen, da de begyndte at tilsætte neutral alkohol – aguardente – til rødvinen, før den blev afskibet. Den ekstra alkohol stoppede gæringen og øgede alkoholprocenten, og dermed havde man skabt en ny type vin.

Portugiserne kaldte vinen for ”vinho do Porto”, fordi den blev udskibet fra byen Porto, og det blev til ”port” på engelsk og senere ”portvin” på dansk. Sådan blev portvinen opfundet.

Siden har portvin gået sin sejrsgang over det meste af verden, og den drikkes især i Europa. Den største importør af portvin er ikke længere England, men derimod Frankrig, og det er en kende pudsigt, taget i betragtning at det netop var mangelen på vin fra Frankrig, der førte til opfindelsen af portvin.

Druerne til portvin dyrkes næsten udelukkende på skråningerne af den 900 kilometer lange Douro-flod, der udspringer dybt inde i Spanien og flyder tværs gennem det nordlige Portugal, inden den i byen Porto løber ud i Atlanterhavet.

Der er lavet vin på disse kanter siden romernes tid, og Douro er verdens næstældste afmærkede vindistrikt. I dag er Douro-dalens stejle skråninger oversået med vinstokke, hvoraf langt de fleste druer benyttes til portvin, og Douro-dalen er centrum for verdens produktion af portvin.

D’ouro betyder ”af guld” på portugisisk, og navnet er ganske passende, da der i dag spindes godt med guld på produktionen af portvin, der i modsætning til for eksempel sherry ikke har oplevet en nedgang i efterspørgslen i de senere årtier.

Ud over vinbønder giver produktionen af portvin således arbejde til chauffører, marketingfolk, guider, shippingfolk og mange andre.

Den mange hundrede år gamle vinproduktion var en af årsagerne til, at Douro-dalen i 2001 blev optaget på Unescos verdensarvsliste over klodens mest bevaringsværdige naturområder. I dag benytter man i store træk den samme fremgangsmåde ved produktion af portvin som i slutningen af 1600-tallet – blot langt mere raffineret. Rødvin og hvidvin produceret på druer fra Douro-dalen tilsættes druesprit, hvorved man opnår en alkoholprocent på 19-22, hvilket i Danmark går under betegnelsen hedvin.

Der laves væsentligt mere rød end hvid portvin, og hvid portvin opdeles som regel i tør eller sød. Den røde er opdelt i flere forskellige typer, hvoraf ”ruby” og ”tawny” er de bedst kendte. ”Colheita” og ”LBV” er andre portvinstyper. Den mest eksklusive portvin er den såkaldte ”vintage”, der kun laves på de bedste druer fra de bedste år – som oftest tre-fire gange i hvert årti.

Portvin lagres i store trætønder, og ligesom med whisky findes der også årgangsportvine, der har lagret i mange år – i nogle tilfælde i adskillige årtier. Produktion af portvin er i dag underlagt diverse regler og streng kontrol, og alt efter type og kvalitet bliver vinen inddelt i forskellige lovregulerede kategorier.

Portvin drikkes i helt andre mængder i Portugal og ikke mindst i Nordportugal end i resten af verden, hvor den primært bruges som dessertvin.

I Nordportugal kan man sagtens drikke en slags portvin som aperitif, en anden til forretten, en tredje til middagen, en fjerde til desserten og en femte efter maden. Derudover bruges portvin ofte i sovse, desserter, syltetøj og som fyld i chokolader.