Operaens Verona i et jubilæumsår

Turister fra hele verden kommer hvert år til den norditalienske by Verona, hvor operaerne opføres under åben himmel i Arena di Verona

Arena di Verona er kæmpestor og overgås i areal kun af Colosseum i Rom og af arenaen i Santa Maria Capua Vetere nord for Napoli. I arenaen i Verona er der plads til 20.000 mennesker. –
Arena di Verona er kæmpestor og overgås i areal kun af Colosseum i Rom og af arenaen i Santa Maria Capua Vetere nord for Napoli. I arenaen i Verona er der plads til 20.000 mennesker. –. Foto: .

There is no world without Verona walls

William Shakespeare

Citatet er fra William Shakespeares tragedie Romeo og Julie (1597), hvor dramatikeren i fri oversættelse lader Romeo udtale: For mig er der ingen anden verden uden for Verona end skærsild, pinsel og helvede. At blive forvist fra Verona er at blive forvist fra verden, og at blive forvist fra verden er døden. (3. akt, 3. scene).

LÆS OGSÅ: Alle skal kunne synge med på Verdi

Med det klassiske citat in mente begiver mange turister sig hvert år ind i den usædvanlig smukke og interessante middelalderby i Norditalien.

I år har der været en særlig anledning, og det vender vi tilbage til.

Hvis det er det unge elskende par, som i fortvivlelse tog livet af sig, der trækker, så besøg gerne Romeos hus, Julies grav og ikke mindst Julies hus med den berømte balkon, hvorunder tusindvis af mennesker hver dag lader sig forevige med armene ned langs siden, for mere er der ikke plads til i trængslen. Men ret skal være ret: Det er et meget smukt 1200-tals hus, om hvilket traditionen vil vide, at det har tilhørt Julies familie.

Strømmen af fodgængere i den indre bys smalle gader og stræder fører helt naturligt frem til Piazza Bra og Veronas hovedattraktion: arenaen.

De romerske arenaer, hvoraf der findes adskillige rundt om i Europa, er omkring to tusinde år gamle og står i dag som mere eller mindre velbevarede ruiner. De er alle amfiteatralsk opbygget uden overdækning og anvendtes oprindeligt til opvisning af gladiator- og dyrekampe for det blodtørstige og skuespilhungrende publikum.

Arena di Verona er kæmpestor og overgås i areal kun af Colosseum i Rom og af arenaen i Santa Maria Capua Vetere nord for Napoli.

Turister fra hele verden valfarter i sommerhalvåret til Verona for at overvære en eller flere af de store operaforestillinger, som hvert år præsenteres under åben himmel. Og i år har der været en ganske særlig anledning hertil: Den første operafestival i Verona afvikledes i 1913 (det står fast, men der blev ikke spillet opera i 10 år under verdenskrigene), og Giuseppe Verdi, Italiens operakomponist par excellence, blev født i 1813.

100 år med arenaen og 200 år med Verdi hvadbehager? Alle sejl har været sat til for at fejre denne dobbeltbegivenhed med store forestillinger: Aïda, La Traviata, Nabucco, Rigoletto og Trubaduren samt et par gallaaftener med uddrag af forskellige forestillinger.

Arenaen rummer omkring 20.000 tilhørerpladser, der stort set alle er besat, når mørket sænker sig, og dirigenten slår an til aftenens ouverture.

Det ligger uden for denne artikels rammer at anmelde det kunstneriske, den opgave blev for nogle uger siden her i avisen varetaget på det smukkeste af musikanmelder Peter Dürrfeld.

Men det må være på sin plads at anbefale læserne en totaloplevelse. Det kunne være operaen Aïda et bestillingsarbejde, som Verdi formentligt fik i forbindelse med åbningen af Suezkanalen, og som uropførtes i Kairo i 1871: Det er fuldkommen fantastisk! Fremragende solister, kæmpestort operakor, mere end 100 orkestermusikere, 2-300 statister, fabelagtig, overrumplende scenografi, kostumer og belysning.

Scenografi og udenværkerne er så bemærkelsesværdige (for eksempel 12-15 menneskekroppe i krokodilledragter, der maver sig frem ved Nilens bred), at opmærksomheden momentvis fjernes fra solisternes ageren på den store scene.

Mikrofoner og højttalere anvendes ikke under forestillingen solisterne synger nemt de 20.000 tilhørere op takket være amfiteatrets særlige akustiske betingelser. Længe efter midnat går man salig hjem.

Under et ferieophold i Verona kan man nemt i tog eller bil nå Venedig på halvanden time og tilbringe en dag i dette verdenskendte historiske trækplaster. Denne skribent gjorde forsøget.

Det er en helt usædvanlig og vidunderligt smuk by i den udstrækning man ellers kan komme til for alle de andre turister, som har fået samme idé.

Vær tålmodig i de lange køer, hold på hat og briller. Vær indstillet på, at priserne i caféer og restauranter er dobbelt op, at betjeningen er lad, grænsende til det uforskammede, og at du i det hele taget i bedste fald er tålt. Undlad et éndagsbesøg i højsæsonen.

Bliv hellere i Verona i en anden verden!