Historien om Korsør har altid været nært knyttet til byen som overfartssted til Fyn. Den første kendte beretning på skrift om en sejlads over Storebælt stammer fra krønikeskriveren Adam af Bremen, og her er vi tilbage i slutningen af 1000-tallet.
Men vi skal godt to hundrede år længere frem, før bynavnet Korsør optræder i de skriftlige kilder, og i starten af 1400-tallet havde byen nået en størrelse, så den opnåede købstadsrettigheder.
Den regerende konge havde et ønske om, at overfarten mellem landsdelene skulle være pålidelig, så han kunne holde opsyn med hele riget, og derfor gav han færgeskipperne i Nyborg og Korsør eneret på sejladsen.
Til gengæld skulle de sejle i al slags vejr, og – naturligvis – skulle kongen altid have gratis overfart!
Viste vejret sig at være umedgørligt, så kunne overfarten over Storebælt nemt tage en hel dag. Langt længere fremme, i 1828, blev hjuldampfærgen ”Mercurius” indsat, og det nedbragte overfartstiden markant.
I 1856 kom jernbanen til byen, og stationen blev anlagt nord for byen, på den modsatte side af Noret, hvorved den nye bydel Halsskov opstod. Da statsbanerne overtog færgefarten i 1883, blev der sejlet flere gange om dagen, og turen kunne klares på fem kvarter.
Den nyere historie blev skrevet i 1957, da færgelejet blev rykket mod nord til forstaden Halsskov i forbindelse med nybyggede motorveje på begge sider af bæltet.
Senest da den faste forbindelse blev åbnet først med jernbaneforbindelsen i 1997, og året efter, hvor bilfærgerne sejlede deres sidste tur.
Korsør er af gode grunde ikke længere en færge- eller overfartsby, men byen gør en ihærdig og vellykket indsats for ikke at gå over i glemslen og blive ”kørt over” af rejsende mellem landsdelene.
Den ældste bydel er nænsomt restaureret, og der er stadig reminiscenser fra den tidligere æra. I Algade 25 finder man således den smukke, skinnende hvide Kongegården fra 1761, opført i rokokostil. De gamle sandstensornamenter omkring indgangsdøren stammer fra herregården Basnæs, mens de fine sandstensfigurer, der beretter om de fire årstider, dog er af nyere dato fra 1901.
Kongegården blev opført, så kongen og hans følge kunne have et luksuriøst ophold, mens de ventede på et medgørligt vejr til sejladsen.
Kongegården er i øvrigt i dag ramme om en permanent udstilling af bysbarnet, billedhuggeren Harald Isensteins (1898-1980) værker. Den tysk/danske kunstner var produktiv, og samlingen her omfatter hele 7000 skulpturer og buster, herunder af dronning Margrethe og Victor Borge.
Lidt længere fremme ad Algade, i nummer 31, ligger den røde bindingsværksgård Stabels Gård fra 1667. Bygningen har 15 fag og stokværksfremspring og har i mange år været fredet. Postgården i Slottensgade nummer 1 var her, man styrkede sig med kop kaffe oven på søsygens kvaler. Gården er opført i 1700-tallet, og facaden er næsten uforandret.
Korsørs absolut største seværdighed er imidlertid Fæstningen, der er en rest af Korsør Slot.
Ude på næsset, bag Søbatteriets volde, ligger dette formfuldendte bygningsværk. Det kvadratiske røde Korsørtårn fra slutningen af 1200-tallet er 23 meter højt, ni meter bredt, og troner majestætisk over hele fæstningsanlægget med uforlignelig udsigt til havnen og længere ude Storebæltsbroen.
Sammen med Gåsetårnet i Vordingborg er dette tårn det eneste, omtrent helt bevarede middelaldertårn. Ved siden af tårnet står Christian den Fjerdes store magasin fra 1607.
Korsør By- og Overfartsmuseum holder til i Søbatteriet, og museet rummer en lokalhistorisk samling, der blandt andet omfatter en mindestue for bysbarnet, digteren Jens Baggesen, og en stor udstilling om overfarten over Storebælt gennem tiderne. Samlingen rummer flere genstande, blandt andet er der modeller af skibe og færger, og man kan se interiør og effekter fra de gamle Storebæltsfærger.
Arkitekten Henrik Wenck var mesteren bag nogle af Danmarks smukkeste og mest stilfulde banegårde og stationer. Også Korsørs gamle banegård har han stået fadder til, og den er blandt landets absolut flotteste banegårde. Den blev opført i 1906, og har en fantastisk beliggenhed ved den gamle færgehavn. Efter banegården blev nedlagt, stod bygningen tom i en årrække indtil 2013, og nu holder blandt andre Fødevarestyrelsen til i bygningen.
Korsørs kirke, Skt. Povls Kirke, er opført i nyromansk stil i 1871 og afløste en middelalderkirke, som var gået i forfald. I 1794 lignede den gamle kirke en lade uden tårn og spir. Fra den gamle kirke er blandt andet overført en rigt udsmykket prædikestol i barok fra 1656 og to store lysekroner fra første del af 1600-tallet. Når klokkerne lød, måtte et par drenge løbe gennem gaden og råbe: ”Nu ringer det sammen” – for klokkerne selv kunne ingen høre!