På besøg i en tidslomme

Intet andet nordisk kunstnerhjem overgår Michael og Anna Anchers Hus i Skagen, når det gælder autenticitet. Her står alt som dengang, Nordens mest anerkendte malere og andre kunstnere færdedes i de lavloftede stuer

At træde ind i Michael og Anna Anchers Hus på Markvej i Skagen er som at komme ind i en tidslomme, der stadig ånder af liv fra for længe, længe siden. –
At træde ind i Michael og Anna Anchers Hus på Markvej i Skagen er som at komme ind i en tidslomme, der stadig ånder af liv fra for længe, længe siden. –. Foto: Eva Baré.

Et lykkeligt hus. Sådan er følelsen, når lyset vælder ind af vinduerne i sydstuen i Michael og Anna Anchers Hus en stille efterårsdag i Skagen.

LÆS OGSÅ: Usædvanlige Ancher

Vennerne, blandt andet malerne P.S. Krøyer, L.A. Ring og Kitty Kielland samt forfatteren Sophus Schandorph, kunstneren Thorvald Bindesbøll og kritikeren Georg Brandes portrætter hænger i stuen, og det er, som kan man stadig ane det liv, der var engang: et kunstnerliv, et familieliv og et ægteskab sidstnævnte oven i købet et lykkeligt ét.

Siden 1967 har huset på Markvej i Skagen været museum og et ganske særlig et af slagsen. For ikke alene fortæller huset historien om Ancher-familien, skagensmalerne og samtidens syn på kønsroller, men samtlige møbler, billeder, lamper, nips og tekstiler står også fuldstændig som i familiens tid og på nøjagtig samme plads. Nøje restaureret og bevaret af Nationalmuseet, hvorfor et besøg er som at træde ind i en tidslomme, der stadig ånder af liv fra for længe, længe siden.

Ægtefællerne Michael og Anna Ancher levede her i et for samtiden sjældent ligeværdigt ægteskab. Tydeligst ses det i et billede fra 1883 (udstilles af og til i huset, andre gange på Skagens Museum), hvor parret har malet hinanden betragtende et maleri. Billedet hedder Dagens arbejde bedømmes og viser med stor tydelighed den respekt, som ægteparret havde for hinandens arbejde som jævnbyrdige kunstnerkolleger. En respekt, som ikke lige lå i tidens kønsrollemønster.

Huset, som familien flyttede til, efter at datteren Helga var født, kan i sig selv opfattes som et kunstværk på linje med ægtefællernes malerier.

Indrettet af begge med stor kærlighed og en fornemmer man uhyre vigtig base for både deres kreative kunstnerliv og deres kærlighed, ægteskab og familieliv.

Huset menes at være opført i 1829 på ruinerne af et tidligere nedbrændt hus som et mindre, enkeltstående hus med kun fire vinduesfag. Det udvides et par gange undervejs, og i 1913, efter at familien Ancher i 1884 har købt huset, udvides det yderligere, da familien beder arkitekten Ulrik Plesner om at tegne en atelierbygning mod nord, som bliver forbundet med det oprindelige hus ved en mellembygning.

Med stor iver går ægtefællerne i gang med at indrette huset. Michael Ancher maler billeder af fine fugle på mange af husets fyldningsdøre, og på lofter og i pulterkamre finder de begge to møbler og ting fra forskellige tidsaldre, som de stykker sammen til et meget personligt hjem.

Stuerne i huset er således indrettet med stor passion, og overalt i hjemmet hænger billeder, der blandt andet viser datteren Helgas opvækst, familielivet gerne idylliseret skildret tillige med en række billeder af Anna Anchers mor, som begge kunstnere malede igen og igen. Hver især i deres respektive atelierer, som er vidt forskelligt indrettet.

Michael Anchers atelier er stort. Cirka 60 kvadratmeter og meget maskulint med mørkt og tungt bjælkeloft og naturligvis en kæmpe pejs.

Her samledes ofte de mange gæster, som parret altid havde på besøg. Et rundt bord med magelige stole står midt i rummet, hvis vægge er spækket med malerier, både egne kunstværker og i høj grad værker af vennerne: Krøyer, Viggo Johansen, Oscar Björck, J.F. Willumsen og så naturligvis en lang række af Anna Anchers malerier.

I atelieret ses også Michael Anchers malerpensler, flasker med olier med mere og foran vinduet et bord med malerkassen, hans staffeli, hans kittel og hans sorte malerstol. Husets fornemmeste møbel står også her. Det er et stort rokokochatol, formentlig udført af den københavnske snedker Mathias Ortmann, og på borde og gulve ligger orientalske tæpper, ligesom fornemme fajancer og nips er udstillet i rummets vindueskarme.

Parallelt med Michael Anchers atelier ligger Anna Anchers atelier, som modsat Michaels er ganske lille. Spartansk og nærmest ydmygt indrettet med blot få møbler og et staffeli.

Anna Ancher holdt altid sit atelier strengt privat. Her fik ingen fremmede adgang, og det var også den private sfære, som hun skildrede i sine malerier. Hvor Michael Ancher på kæmpemæssige lærreder berettede om dramatiske hændelser fra mændenes udendørsliv, skildrede Anna i små interiører kvindernes daglige arbejde i hjemmet.

Men altid med lyset som den bærende kilde. Især skildrede Anna lyset i hjemmet, i dagligdagens gøremål, i blomsterne på et solfyldt bord, i skæret fra et vindue, som en ro og en lykke i en almindelig hverdag. Og det samme gjorde også Michael Ancher i de af hans billeder, som omhandler familielivet.

Familien nåede at bo i huset på Markvej i 30 år. Michael Ancher døde i 1927 og Anna otte år senere. Efter forældres død flyttede datteren Helga, som hverken giftede sig eller fik børn, men som også virkede som kunstmaler ganske som sine forældre, tilbage til Brøndums Hotel, som var ejet af Anna Anchers familie.

Men hun kom stadig i huset, der stod urørt hen. Levede i minderne fra sin lykkelige barndom, vandrede rundt i stuerne og viste huset frem for venner og gæster.

I 1964 døde Helga Ancher og overlod i sit testamente huset til offentligheden som et minde om forældrene og skagenskunstnernes storhedstid. Nationalmuseet rykkede ind og restaurerede, men ikke på 1. salen, som der stadig ikke er adgang til. Heroppe ligger familien Anchers mest private rum, soveværelserne, der stadig sover tornerosesøvn.

Men personalet på museet siger, at også her står alt som på familiens Anchers tid som en uberørt tidslomme.

rejser@k.dk

Michael og Anna Anchers Hus har fået en overhaling, som man knapt nok kan se - men det er også meningen.
Michael og Anna Anchers Hus har fået en overhaling, som man knapt nok kan se - men det er også meningen. Foto: .