Vincenza: Oplev byens seværdigheder på cykel

Italiensk cykeltur I Vicenza viser den norditalienske kultur sig fra sin mest tiltalende side blandt andet i form af renæssancearkitekten Corso Palladios bygninger

Et af Palladios mesterværker: Villa Rotonda, som Thomas Jefferson havde som forlæg, da han anonymt indleverede et konkurrenceforslag til USA?s præsidentbolig.
Et af Palladios mesterværker: Villa Rotonda, som Thomas Jefferson havde som forlæg, da han anonymt indleverede et konkurrenceforslag til USA?s præsidentbolig.

Midt imellem turistmagneterne Venedig og Verona ligger Vicenza, som færre danskere kender til. Her, hvor Posletten slutter, og de første alper så småt begynder at rejse sig, viser den norditalienske kultur sig fra sin allermest tiltalende side. Og den bedste måde at opleve det hele på er på cykel.

Mange italienere forbinder først og fremmest Vicenza med retten "Gato alla vicentina" – kat tilberedt som i Vicenza – der stammer fra knappere tider end nu, hvor vicentinerne har Italiens højeste gennemsnitsindkomst.

Endnu i dag sælger byens slagtere konsekvent deres kaniner MED hoved, så kunden kan forsikre sig om, at det ikke er en kat.

I 1994 kom Vicenza med på Unescos Verdensarvsliste. Først og fremmest på grund af renæssancearkitekten Andrea Palladio, der ganske vist er født i nabobyen Padova, men som flyttede til Vicenza allerede som 16-årig og skulle komme til at sætte et helt afgørende præg på byen og dens nære omegn. Ikke mindst med en stribe prægtige villaer, som han tegnede til velhavende familier i Veneto-regionen, der dengang endnu var en magtfuld republik med navnet Venedig.

Hovedgaden Corso Palladio er et overflødighedshorn af smukke renæssancebygninger, tegnet enten af Palladio eller af hans elever.

I gadens østlige ende står verdens ældste overdækkede teater, Teatro Olimpico, som mesteren selv ikke nåede at se færdig. Interiøret står stort set, som da huset blev indviet i 1585 – fem år efter Palladios død – og her bliver fortsat spillet teater på livet løs, her i september med en klassikerfestival.

I centrum af Vicenza ligger det smukke torv Piazza dei Signori, hvor livet folder sig ud fra mandag morgen til søndag aften.

Pladsens helt store attraktion er Palladios basilika, der efter et årelangt restaureringsarbejde er ved at kaste presenningerne af sig. Omsider kan man igen opleve denne skønne bygning og ikke mindst kobbertaget, der må være verdens flotteste. Trods navnet er basilikaen slet ikke en kirke, men opførtes oprindelig som en slags rådhus.

Knap 100 år gammel styrtede store dele af basilikaen sammen, og i 1549 udpegede bystyret Palladio til at genopbygge og udvide bygningen – hans første større opgave.

I 2008, 500-året for arkitektens fødsel, blev det med "Itinerario Palladiano" gjort nemmere at navigere rundt mellem alle Vicenzas herligheder. I hele byen er opstillet let genkendelige skilte, der fortæller, hvilke Palladio-seværdigheder der ligger nærmest, og turistkontoret på Piazza dei Signori udleverer gratis foldere med ruteforslag.

En cykeltur i Vicenza og omegn er en behagelig og afvekslende oplevelse.

Selve bykernen er rig på arkader og små skyggefulde stræder, og uden for byen friskes den varme luft op af rislende afvandingskanaler, der løber langs med mange af de små veje.

Villaerne ligger gavmildt spredt rundt omkring i landskabet – nogle mere velholdte end andre. Én, som man absolut ikke må gå glip af, er Palladios mesterværk Villa Rotonda – eller Villa Valmarana, som huset kaldes efter sin nuværende ejer.

Her træder de karakteristiske Palladio-kvaliteter, enkelhed og balance, allerklarest frem.

Thomas Jefferson havde Villa Rotonda som forlæg, da han anonymt indleverede et konkurrenceforslag til USA?s præsidentbolig. Som bekendt vandt Jefferson ikke, men tegningerne blev siden anvendt til hans privatbolig Monticello.

Her i den nordligste ende af Posletten er landskabet i overvejende grad fladt som en pandekage, og eftersom området har været kultiveret siden romertiden, er det velsignet med et finmasket vejnet, hvoraf bilerne stort set kun benytter hovedvejene. Desuden er her masser af cykelstier (som dog, med italienernes særlige sans for trafikplanlægning, sjældent fortsætter mere end et par hundrede meter uden afbrydelser).

De talrige cafeer langs vejene gør det nemt at opretholde væskebalancen, og det tager heller ikke mange minutter at opspore et trattoria, hvor man kan nyde en god frokost efterfulgt af en lille siesta i middagsheden.

Flere af omegnens småbyer er næsten lige så interessante som Vicenza. I Bassano del Grappa er det en udsøgt fornøjelse at tage en dukkert i det kølige, klare vand, som floden Brenta bringer ned fra bjergene, og bagefter beundre udsigten fra endnu en Palladio-perle, den overdækkede bro Ponte degli Alpini.

Marostica, otte kilometer længere vestpå, er især kendt for "Piazza degli Scacchi", hvor der hvert år opføres et skakspil med levende personer (og, naturligvis, heste som springere). Slotspladsen anvendes også til andre forestillinger. Den 14. september giver José Carreras koncert, for at nævne et eksempel.

I denne del af Italien er den tohjulede flittigt anvendt som transportmiddel også af de lokale, og i weekenden overtages landevejene af motionister i alle vægtklasser. De toptunede racercykler og reklameprydede trikoter lader ane, at drømmene engang har handlet om mere end den ugentlige hyggetur med vennerne. Og man behøver ikke køre langt for at prøve kræfter med bjergene. De 27 kilometer op til Monte Grappa, lige nord for Bassano, bør kunne tilfredsstille selv de mest ambitiøse cyklister.

Især turens start er krævende med en stigningsprocent på over 10. Allerede efter fire hårnålesving er cyklisten oppe i 600 meters højde – og kan med god samvittighed holde et hvil for at beundre det storslåede vue ud over Posletten.

Den smukke og livlige universitetsby Padova, 40 kilometer sydøst for Vicenza, kan passende blive sidste stop på cykelturen. En anden mulighed er naturligvis at gøre som 13 millioner andre turister og slutte af i Venedig, der uomtvisteligt er en stor oplevelse. Og lidt væk fra Markuspladsen kan man faktisk finde pletter, hvor turisterne næsten kommer i mindretal. Ihvertfald på nogle tidspunkter af året.

rejser@kristeligt-dagblad.dk

Udsigt over Posletten fra vejen op mod Monte Grappa, der er på ialt 27 kilometer.
Udsigt over Posletten fra vejen op mod Monte Grappa, der er på ialt 27 kilometer.