Snart melder foråret for alvor sin ankomst med farverige horder af cyklende mænd i stramt outfit i fuld fart på landevejene. Hører man til dem, der i stedet cykler i lidt mere adstadigt tempo og gerne vil undgå biltrafik, så er naturstien mellem Horsens og Silkeborg til gengæld værd at sætte kursen efter.
Ruten er anlagt på en nedlagt jernbanestrækning, og det betyder, at naturstien overvejende skærer sig gennem landskabet på sit helt eget spor – mange steder i behørig afstand fra landevejstrafikken. Naturoplevelserne undervejs er mangfoldige, og flere steder forstår man fuldt ud, hvorfor banestrækningen i sin tid blev kendt som ”Danmarks smukkeste jernbane”.
Samtidig er en cykeltur på naturstien en rejse gennem et spændende stykke dansk kulturhistorie. For mens man passerer gamle stationsbygninger og typiske stationsbyer, får man et indblik i jernbanens store betydning for samfundsudviklingen.
Jernbanen mellem Silkeborg og Horsens blev i sin tid anlagt i to etaper. Første del mellem Horsens og Bryrup blev indviet i 1899 og var en smalsporet bane. Den blev udvidet til normalspor og ført videre til Silkeborg i 1929, men mindre end fire årtier senere var det slut.
Den 30. marts 1968 kørte det sidste tog på strækningen – og så alligevel ikke! En flok entusiaster har nemlig holdt liv i et lille stykke af banen mellem Bryrup og Vrads, hvor der i dag kører veterantog i sommersæsonen.
Naturstiens første stykke ud af Horsens er knap så interessant. Men efter Lund kommer man for alvor ud på landet og passerer Hansted Ådal og landsbyen Lundum med lystfiskersøer. Kort efter kan man skimte herregården Urup fra stien. Urups nuværende hovedbygning er fra 1810, men herregårdens historie går tilbage til 1400-tallet.
Søhelten Peder Skram var stedets ejer i en stor del af 1500-tallet. Han er begravet i nærliggende Østbirk, hvor kirken er et stop værd på cykelturen. På kirkegården er det ikke svært at få øje på den farverige mindesten, der hylder søheltens bedrifter.
Østbirk er en af de lidt større byer på naturstien med flere dagligvarebutikker. Så her kan man tanke op, hvis man ikke har hele madpakken med hjemmefra. Måske kan man – alt efter sæson – også supplere provianten med et stykke selvplukket frugt fra et af frugttræerne langs det gamle jernbanespor. Fortidens togpassagerer havde det nemlig med at kaste for eksempel æbleskrog ud af togets vinduer, og det gav flere steder spiring.
Mellem Vestbirk og den lille by Tønning venter en særlig interessant del af turen. Kort efter Vestbirk er der et flot kig ud over Vestbirk Sø til den ene side af stien og Naldal Sø på den anden. Begge søer er sammen med en tredje sø skabt gennem opstemning af Gudenåen i 1920’erne, så man kunne udnytte vandkraften til elproduktion.
Efter søerne ruller man ind på opløbsstrækningen mod et af turens højdepunkter i form af Den Genfundne Bro. Jernbanebroen fra 1899 poserer over Gudenåen med sine imponerende 13,4 meter og var på opførelsestidspunktet Nordens højeste stålgitterbro. Selvom naturstien fører direkte hen over broen, er det værd at stige af cyklen her og gå et smut ned til åen, så man kan beundre broen i sin fulde fremtoning.
Broen var i næsten 90 år gemt væk inde i en dæmning, men blev gravet frem og restaureret i 2014 – heraf navnet Den Genfundne Bro. Efter broen følger en skøn udsigt over Gudenådalen på vej mod Tønning, hvor man kan gøre en afstikker til landsbyens middelalderkirke.
I Brædstrup er man i skrivende stund i gang med at renovere stiens forløb gennem centrum samt det oprindelige stationstorv. Her er flere muligheder for at fouragere, og madbutikken SPIS Brædstrup er en klar anbefaling for sandwich og salater.
Efter Brædstrup passerer naturstien tæt forbi gården Rodvigsballe, hvor Herman Bang tankede inspiration til romanen Ludvigsbakke. I Bryrup er der mulighed for selv at tanke op hos Dagli’Brugsen og måske kigge nærmere på søerne Bryrup Langsø og Karlsø.
Som tidligere nævnt er der stadig jernbanedrift med veterantog mellem Bryrup og Vrads. Her bliver naturstien derfor nødt til at ændre forløb og følge skovveje tæt på banen forbi flere små søer. Undervejs passerer man Skaaningbro, der må være en af landets absolut mindste togstationer!
I Vrads er den gamle stationsbygning omdannet til et populært traktørsted. Stationen ligger ensomt midt i naturen, for selve landsbyen Vrads ligger godt en kilometer op ad bakke herfra. På stiforløbet videre gennem et hedelandskab med udsigt til Salten Ådal kan man passende lade sig inspirere af veterantoget og sætte tempoet ned, så der er tid til at nyde udsigten.
Den sidste skovstrækning mellem Virklund og Silkeborg passerer tæt forbi flere søer. Heriblandt Ørnsø, hvor man med fordel kan gøre en kort afstikker til den tidligere kurbadeanstalt, der i dag rummer KunstCentret Silkeborg Bad. Her er desuden fri adgang til skulpturparken omkring de historiske bygninger.