Bum, bum, bum... Trommeslagene sender hule, dunkende ekkoer ud over byen. Så sætter trompeter og horn ind med en sørgmodig fanfare. Et par sækkepiber blander sig i begravelsesstemningen. Og så triller processionen i gang.
Hundreder af mænd, kvinder og masser af børn og unge med triste blikke og alvorlige miner er samlet. De er klædt i kjortler, mange af dem med uhyggelige spidshætter, der leder tanken hen på Den Spanske Inkvisition eller på den amerikanske racistgruppe Ku Klux Klan, men hætterne symboliserer ydmygelse til ære for Kristus.
I Spanien er påsken noget særligt, men i Medina del Campo noget helt exceptionelt, for det var her, traditionen med at gå i såkaldte pønitense- eller bodssonings-processioner begyndte for 600 år siden. Og det er disse optog, der er indbegrebet af Semana Santa (påskeugen), som den kendes i Spanien.
Det var den meget aktivt missionerende munk og senere helgen Vicente Ferrer, der i 1411 fik idéen til optogene. Han mente, det var bedre at gennemspille lidelseshistorien frem for kun at prædike den, og at en god katolik ikke kun skulle bekende sine synder, men virkeligt angre dem ved at ydmyge sig og gå i procession.
De første år var deltagelsen sporadisk. Men i 1542 dannedes det første broderskab. I dag er der en snes af dem, og 3000 mennesker eller knap 15 procent af Medina del Campos 21.500 indbyggere er medlemmer af de religiøse fællesskaber. Bemærkelsesværdigt mange, for her - ligesom i resten af Spanien - er den katolske tro og praksis på retur.
Der er 13 figurer eller tableauer kaldet ”pasos” med i optoget. Nogle af dem er fra det 16. århundrede. Men den yngste af dem, der kun er fire år gammel, har snuppet al opmærksomheden.
Den forestiller ”Jesus i dødens favntag”, og kunstneren har fået både ris og ros, fordi han har fremstillet Kristus splitternøgen. I processionen bliver figuren dog anstændigt dækket forneden.
Påskeprocessionen snegler sig af sted gennem byen. ”Brødre” med hætter og ”søstre” med kniplingsmantiller i håret.
Nogle bærer på fakler og lamper, andre på små kors og piske, som de dog ikke længere bruger til at sone bod. Indimellem mister de små børn koncentrationen, men så rettes de ind af forældre eller voksne ”brødre”.
Et par timer senere slutter optoget på byens centrale torv Plaza Mayor de la Hispanidad med en kort messe, og derefter trækkes de tonstunge ”pasos” tilbage til deres respektive kirker eller klostre.
Selv om navnet Medina del Campo er arabisk og betyder ”byen på landet”, er det svært at opdrive et sted i Spanien, der er mere spansk. Byen var hovedstad i Kastilien, fordi dronning Isabel boede her til sin død i 1504. Hendes palads er indrettet som museum, og man kan blandt andet se sengen, hvor hun, inden hun udåndede, dikterede testamentet om, at hendes datter Juana eller Johanne med tilnavnet ”Den Skøre” skulle arve tronen.
Set med danske øjne er Johanne interessant, fordi én af hendes døtre, Isabella eller Elisabeth, som kun 14-årig blev gift med kong Christian II og dermed blev Danmarks dronning i 1515.
Selv giftede Kastiliens dronning Isabella sig som bekendt med Ferdinand, konge af Aragonien, og sammen fordrev de den sidste araberkonge fra Granada i 1492, og dermed var Spanien, (næsten) som vi kender det i dag, født.
Verdenskortet blev også anderledes, da det katolske kongepar samme år sendte Christoffer Columbus ud for at opdage Amerika.
Medina del Campo var i sin storhedstid i det 15. og 16. århundrede centrum for handel i Kastilien. Dengang havde den 20.000 indbyggere, kun lidt færre end i dag, men mere end tre gange så mange som Madrid. Her kom købmænd og købte og solgte uld, læder, træ, korn og senere også bøger, og byen var et af de vigtigste markeder i det sydlige og centrale Europa. Faktisk var Medina så rig, at man kaldte den ”de 1000 millionærers by”. Og det kan man forvisse sig om, hvis man besøger det interessante Museo de las Ferias.
I dag er der ikke så meget glans og storhed tilbage. Det skulle da lige være den enorme middelalderborg, Castillo de la Mota, der aldrig nåede at blive brugt i forsvaret mod araberne, for de var forlængst fordrevet fra Kastilien, da borgen stod færdig i begyndelsen af 1400-tallet.
Trods sin beskedne størrelse er Medina del Campo, der ligger cirka 150 kilometer nord for Madrid, i dag stadig en driftig handelsby. I udkanten af byen ligger et halvt hundrede møbelfabrikker med salg direkte til kunderne. De holder åbent om søndagen, ligesom butikker og markeder i centrum. Det er en gammel tradition, der opstod i 1870. Kort tid efter blev der hægtet en balkon på byens største kirke på torvet, hvorfra præsten kunne holde messe, så købmænd og handlende ikke behøvede at afbryde deres kommercielle aktiviteter.
Og selvom Medinas mange kirker måske ikke er fyldte om søndagen, så er der til gengæld stor tilstrømning, når byen holder sine middelalderlige påskeoptog.