Prøv avisen

Partisanernes skjulested er i dag nationalpark

På klare dage spejler bjerge og træer sig i Crno Jezero – den sorte sø. – Fotos: Jesper Møller.

Nationalparken Durmitor i Montenegro byder på smuk natur og dramatisk historie. Her holdt Tito og hans partisaner til under Anden Verdenskrig

Montenegro er i de senere år blevet et mere populært turistmål, og turisterne flokkes i feriebyerne langs kysten. De færreste når dog at se så meget andet, hvilket er synd og skam.

Det lille Balkan-land råder over andre attraktioner end sand og vand, og en smuk natur er en af dem. Ingen steder opleves den bedre end i Durmitor National Park, der ligger i landets nordlige del. Området har været nationalpark siden 1952.

Parken er med et areal på 390 kvadratkilometer den største af Montenegros fem nationalparker. Som et af blot to steder i Montenegro er Durmitor National Park blevet optaget på Unescos verdensarvliste. Det skete i 1980. Optagelsen skyldes ikke mindst parkens indhold af høje majestætiske bjergtinder, dybe bjergsøer, fossende vandfald og frodige landskaber.

Parkens naturlige midtpunkt er bjergbyen Žabljak. Her bor hovedparten af de gæster, der ikke nøjes med at opleve nationalparken på en endagstur, og her finder man også det ene af parkens to besøgscentre. Žabljak ligger i 1450 meters højde og er dermed Balkan-regionens højest beliggende by.

Žabljak er omgivet af de bjerge, som kendetegner nationalparken, som rummer ikke færre end 48 bjergtoppe, der er højere end 2000 meter – heriblandt landets højeste punkt, Bobotov Kuk, på 2522 meter.

Vandring i bjergene samt decideret bjergbestigning er den primære aktivitet for hovedparten af parkens besøgende.

Her er noget for enhver smag, idet Durmitor National Park rummer 25 afmærkede vandrestier af forskellig længde og sværhedsgrad. Vandrestierne måler i alt 150 kilometer. Mountainbike og rafting er andre populære udfoldelser, og de fleste aktiviteter udspringer fra Žabljak.

Man behøver dog ikke være aktiv for at nyde nationalparkens skønhed. Det er også en fornøjelse blot at køre rundt i bil eller bus og nyde omgivelserne, både de bjergrige og de mere flade og frodige. Isolerede huse og små landsbyer ligger spredt ud over dele af parken – primært beboet af bønder, der dyrker de omkringliggende marker.

Spredt mellem nationalparkens mange bjerge findes 18 bjergsøer, der på disse kanter kaldes for bjergenes øjne. Dels fordi de formmæssigt ofte ligner øjne, men også fordi de i klart vejr spejler de omkringliggende bjergtoppe, hvilket bestemt ikke er noget kedeligt syn.

Den mest berømte af søerne er Crno Jezero – den sorte sø. Trods navnet er vandet tindrende blåt, og Crno Jezero er et godt eksempel på naturens gavmildhed i form af klart blåt vand, grøn skov og grå omkringliggende bjerge.

Crno Jezero ligger lige uden for Žabljak, og fra en parkeringsplads kan man gå ned til søen via en asfaltsti. En fire kilometer lang og ganske let sti går rundt om søen, og den benytter mange sig af. Den sorte sø er ikke nødvendigvis den smukkeste af søerne, men er til gengæld den mest besøgte qua sin beliggenhed tæt på parkens hovedby.

Durmitor National Park gennemskæres også af floderne Draga, Susica, Tara og Komarnica, og tilsammen giver bjerge, søer og floder grobund for en stribe spektakulære udsigtspunkter, som det er værd at stoppe op ved.

Der er et rigt dyreliv i parken. Her lever både bjørne, ulve, hjorte, ræve, måre og masser af fugle med ørne og gribbe som de mest kendte.

De mere sjældne arter lever ofte i de mest utilgængelige dele af nationalparken – blandt andet den del, der støder op til nabolandet Bosnien-Hercegovina.

Men dermed ikke være sagt, at man på en vandretur ikke kan være heldig at se et par vilde dyr samt forskellige fuglearter.

Durmitor National Parks fauna lader ikke dyrelivet noget tilbage. Her findes over 1300 plantearter. I højsommeren er dele af parken dækket af et tæppe af vilde blomster, og i andre dele af parken når de højeste fyrretræer 50 meter op.

I nationalparken er der også et par historiske lokaliteter, ligesom der i bjergene er grotter, hvoraf nogle blev benyttet af partisanerne under Anden Verdenskrig i kampen mod lokale fascister, der støttede nazisterne.

En af grotterne var tilholdssted for partisanernes leder, Josip Broz Tito, som herfra styrede partisankampen, der endte med sejr og sidenhen oprettelsen af – det i dag tidligere – Jugoslavien. Titos grotte ligger lidt syd for den sorte sø, og er åben for besøg.

Kristeligt Dagblad rejste til Durmitor National Park med TUI.

Om vinteren er der flere skiområder i Durmitor National Park. I sommerhalvåret benyttes nogle af skiliftene til at transportere vandreglade besøgende op i bjergene.