”Perlen i Povazie” med historie og charme

Trencin i det vestlige Slovakiet er historisk interessant og alene på grund af sin turist-venlighed et besøg værd

Sæt god tid af til at besøge Trencins slotsruin og dens historiske udstillinger, men vær forberedt på, at det er et kuperet område at gå rundt i. – Begge
Sæt god tid af til at besøge Trencins slotsruin og dens historiske udstillinger, men vær forberedt på, at det er et kuperet område at gå rundt i. – Begge. Foto: Mogens Hansen.

Jerntæppet, skillelinjen mellem det socialistiske Central- og Østeuropa og det kapitalistiske Vesteuropa, fungerede i 1900-tallets anden halvdel som en barriere mellem øst og vest. Vi besøgte ikke hinandens lande i særligt stort tal, og dermed gik vi glip af den fælles historie og kultur, som præger det meste af Europa.

I dag er der fri adgang, og mange af de tidligere østlande er kommet med i EU og Nato. Det har åbnet øjnene på danskere og andre vesteuropæere, men mange har endnu til gode at opleve, hvor meget fælles, fortidig baggrund vi har med Østeuropa, så måske kan det lokke, når vi fortæller, at standarden generelt på hoteller og restauranter i dag matcher Vesteuropa, men priserne er langt lavere.

Trencin i Slovakiet med omkring 60.000 indbyggere er en stilfærdig by omkring 130 kilometer nordøst for hovedstaden Bratislava og tæt på det sydøstlige Tjekkiet. Trencin, som er landets vestlige turistcentrum, bliver kaldt ”Perlen i Povazie”. Povazie er navnet på det vestlige Slovakiet.

Slotsruinen, som ligger på en klippe højt over den nutidige by, er det sted i Trencin, hvor man for alvor mærker historiens vingesus. Man går op til slottet, som er Slovakiets tredjestørste, ad brolagte, smalle gader og skal også være indstillet på at gå en del op og ned, til dels på trapper inde på slotsområdet. Men generelt er Trencin forholdsvis flad og derfor nem at gå rundt i. Centrum er et stilfærdigt fodgængerområde.

En figur af en romersk legionær ”holder vagt” ved den 1800 år gamle inskription på klippevæggen under Trencins slot. Adgangen hertil er gennem hotel Elizabeth.
En figur af en romersk legionær ”holder vagt” ved den 1800 år gamle inskription på klippevæggen under Trencins slot. Adgangen hertil er gennem hotel Elizabeth. Foto: Mogens Hansen

Fra slottet er der storslåede udsigter over byen, floden Váh og de bjergrige områder mod øst og syd, heriblandt Karpaterne, Europas længste bjergkæde. Slottet, som også var en fæstning, er fra Middelalderen, da regionen var under kontrol af en polsk konge.

I 1017 erobrede en ungarsk konge området, og det forblev ungarsk indtil 1918, men de 900 år forløb ikke fredeligt. Der var krige mellem lokale magthavere og angreb fra både osmanner (tyrkere) og habsburgere. I 1708 var der et stort slag ved Trencin mellem ungarere og habsburgere, og kun to år senere døde 1600 af byens indbyggere af pest. Pesten er markeret med en søjle i byens centrum. I 1790 brændte byen og slottet, og slottet har ligget i ruiner siden da.

I 1944 under Anden Verdenskrig gjorde slovakkerne et mislykket oprør mod det nazistiske styre. Trencin blev hovedkvarter for den tyske efterretningstjeneste SD og tyskernes hemmelige politi Gestapo, indtil byen blev befriet af rumænske og sovjetiske tropper den 10. april 1945. Efter Sovjetunionen og østblokkens kollaps er Trencins historiske centrum blevet restaureret.

Den dramatiske historie kan man studere på slottets museumsudstillinger med blandt andet gamle møbler, våben, arkæologiske fund og billeder.

Når man kommer ned fra slotsområdet, kan man få et lille glimt af en endnu tidligere historie ved at gå ind på hotel Elizabeth og fra receptionsområdet tage elevatoren eller trappen en etage op. Her ser man gennem en glasvæg en romersk inskription fra år 179 på klippen under slottet. Trencin, som romerne kaldte Laugaricio, var et af de nordligste punkter i Centraleuropa for det romerske imperiums udbredelse.

Hotel Elizabeth, som tidligere hed hotel Tatra, er Trencins bedste med fire stjerner og en høj standard. Prisen for overnatning er langt under dansk niveau for et tilsvarende hotel. Trencin har en rolig gågade med butikker, barer, cafeer og restauranter, og byen har også et historisk museum, gallerier og en jødisk synagoge, der i dag fungerer som kulturelt centrum. Tal fra 2001 siger, at 65 procent af byens indbyggere er romersk-katolske, 7 procent lutheranere og 22 procent uden religiøs tilknytning.

Er man til cykle- eller vandreture, er der en sti kaldet Hradza langs med floden Váh, som er Slovakiets længste. Man kan også vandre eller cykle i Brezina-skoven få minutters gang sydøst for Trencins centrum.

Byen giver også mulighed for andre aktiviteter som tennis, fitness, svømning og kanosejlads.

Byen har tre museer, en musikfestival kaldet Pohoda hvert år i juli og flere butikscentre med cafeer og restauranter. Her kan man spise mad, som vi kender den, men også nationale retter som ciganska pecienka, en rulle med stegt svinekød.