”Aldrig har så mange ikke-spaniere gået til Santiago som i 2014,” oplyser pilgrimskontoret i Santiago i Spanien.
Det samlede antal udlændinge, der har tilbagelagt pilgrimsruten Caminoen med ankomst til Santiago, opgøres af kontoret til 124.260 mennesker, der repræsenterer 151 forskellige nationaliteter.
Tæller man spanierne med - som stadig udgør den største gruppe af pilgrimmene - var der i 2014 i alt 237.812 pilgrimme. Det bringer det samlede antal pilgrimme gennem de seneste 25 år op på over to en halv millioner pilgrimme. I 1990 gik ”kun” 4918 pilgrimme til Santiago, heraf var seks danske. I 2014 var der knap 238.000 pilgrimme, og heraf var 1733 danske.
Interessen for at gennemføre pilgrimsvandringen på Camino Santiago de Compostela er stigende. Alene fra 2013 til 2014 steg det samlede antal med over 10 procent. Knap halvdelen af pilgrimmene i 2014, cirka 40 procent, har angivet religiøse grunde til at gennemføre vandringen, og dette tal har de seneste fem år ligget nogenlunde stabilt. Før i tiden var religiøse grunde de flestes motiv til at tilbagelægge pilgrimsruten.
Det er stadig italienere, tyskere, portugisere og franskmænd, der udgør toppen af statistikken af ikke-spanske pilgrimme, men som noget nyt er antallet af pilgrimme fra USA nu mangedoblet, idet 11.635 amerikanere har gået til Santiago i 2014, langt de fleste hele vejen fra Saint Jean Pied de Port i Frankrig, hvor ruten begynder.
Det skyldes ifølge flere udsagn den succes, som Hollywood-filmen ”The Way” med Martin Sheen i hovedrollen har haft i USA. Filmen har pilgrimsruten som omdrejningspunkt.
Efter at DR 2 i december 2010 havde sendt julekalenderen ”Bertelsen på Caminoen”, blev antallet af danske pilgrimme også mere end fordoblet, og denne stigning synes at have holdt sig, så mellem 1500 og 2000 danskere siden da årligt har registreret sig på pilgrimskontoret i Santiago.
Samtidig med at interessen for at gå på pilgrimsvandring synes styrket i disse år, er der begyndt at lyde kritik af, at Jakobsvejen, som Caminoen også kaldes, er ved at blive for turistet. Et eksempel herpå så man lige før jul, da en af de spanske pilgrimsforeninger, Federación de asociaciones de amigos del Camino de Santiago, i en henvendelse til så vel verdslige myndigheder som til den katolske kirke klagede over, at Jakobsvejen til Santiago er udsat for ”massificeringsproces, kommercialisering, udnyttelse og trivialisering af pilgrimmen og opgivelse af den kulturelle og kunstneriske arv”.
Henvendelsen fra den spanske pilgrimsforening skal senere i denne måned drøftes på et møde i Santiago, hvor både civile myndigheder, turistorganisationerne, repræsentanter for den katolske kirke samt repræsentanter for pilgrimsforeningerne deltager.
Det store antal pilgrimme har dog allerede ført til initiativer på flere områder. I katedralen i Santiago er behovet for messer på andre sprog end spansk steget i takt med det store antal udlændinge. Det fører nu til, at der her fra januar i år indføres faste daglige messer på faste tidspunkter på italiensk, tysk, polsk, portugisisk, engelsk og fransk samt lejlighedsvis på koreansk og japansk.
Samtidig arbejdes der andre steder i Spanien med at lave nye pilgrimsmål i håb at flytte nogle af de mange pilgrimsvandrere hertil, så Santiago ikke er endemålet for alle de spanske pilgrimsveje. Det første pilgrimsmål er nu klar med egen hjemmeside, nemlig klosteret Santo Toribio, der ligger øst for Santiago de Compostela, som en afstikker fra den nordlige pilgrimsrute til byeen.
Santo Toribio var i middelalderen et stort pilgrimsmål, idet man mente, at korsriddere havde medbragt et stykke af Jesu kors og placeret det i klosteret. Stedet blev dengang kaldt det lille Jerusalem. Den reetablerede pilgrimsrute går fra San Vincente på nordkysten. Der er etableret herberger langs ruten, ligesom den er afmærket, så det skulle være nemt at finde vej.
Samtidig har en del større byer som for eksempel Burgos, Santander og Sevilla sammen med den midtspanske by vila vest for Madrid besluttet at arbejde for at etablere nye pilgrimsstier til vila, hvor en af den spanske middelalders største helgener, kendt som Teresa fra vila, ligger begravet.
Teresa fra vila (1515-1582) var nonne og grundlagde en ny gren af Karmeliterordenen, en række nye klostre, ligesom hun skrev en række bøger om kristen livsførelse og kæmpede imod inkvisitionen.
