Prøv avisen

Polarforskerens hus ved Kattegat

På toppen af en skrænt i Hundesteds nordvestlige hjørne, lige ved Spodsbjerg Fyr, ligger Knud Rasmussens på en 25.000 kvadratmeter stor naturgrund med frit udsyn over Kattegat. – Foto: .

Knud Rasmussens hus i Hundested byder på en rejse i minder fra et anderledes forskerliv. I huset fortæller en ny udstilling også den spændende historie om inuitternes mytologi og verdensbillede

Nederst er Havet, hvor fangstdyrene bor. I midten er Menneskenes Land, og øverst er Himlen. Her bor den store Indvolds-æder, som man skal forbi på sin vej til Månemanden, og som ved, hvilke tabuer menneskene har brudt, hvorfor fangstdyrene er væk, og hvorfor en kvinde ikke kan få børn. Og stjernerne de lyser gennem huller i himmelhvælvet.

Ovenstående er blot et lille kig ind i inuitternes mytologi. Overleveret fra generation til generation gennem sagn og myter og det, som i virkeligheden optog polarforskeren Knud Rasmussen allermest på hans talrige ekspeditioner. Hans mål var ikke at erobre nyt land eller at være den første, som satte foden på et bestemt geografisk sted. Knud Rasmussens største interesse var at møde nye mennesker og især de inuitter, som han vidste levede længere mod nord i det Grønland, som han elskede og var født i, og som han havde fået fortalt historier om hele sin barndom.

I Knud Rasmussens Hus i Hundested fortæller en lille ny udstilling af den grønlandske kunstner Naja Abelsen om den tro og de taburegler, som menneskene allerlængst mod nord levede efter, og som Knud Rasmussen i sin tid afdækkede for en undrende befolkning. En forskning, som bragte Danmark på verdenskortet, når det gjaldt viden om eskimoernes liv og kultur, og som også afslørede, at alle inuitter har det samme sprog langs hele det nordiske Ishav.

De fleste kender til manden Knud Rasmussen og har hørt om hans talrige ekspeditioner til det høje, ukendte nord.

Men i hans hus i det danske, hvor han boede i tiden mellem sine mange farefulde rejser og skrev sine bøger, beretninger og planlagde kommende ekspeditioner, kan den besøgende få et unikt indblik i det liv og den indsats, som blandt andet førte til, at Grønland i sin tid blev dansk.

Knud Rasmussens Hus afspejler med sin beliggenhed en mand, som havde et stort udsyn og engagement. På toppen af en kæmpemæssig skrænt i Hundesteds nordvestlige hjørne, lige ved Spodsbjerg Fyr, ligger huset på en 25.000 kvadratmeter stor naturgrund med frit udsyn over Kattegat.

I klart vejr kan man se helt til Rørvig og Hesselbjerg, og selvom huset ikke er et decideret museum, men en mindestue, kommer de fleste besøgende ifølge husets personale for at opleve og fornemme stemningen.

Huset er opført i 1917 i engelsk inspireret cottage-stil med kviste, karnapper og fint valmet stråtag.

Det er tegnet af arkitekt Helge Bojsen-Møller, og Knud Rasmussen brugte huset som arbejdshus. Hans ting står, som dengang han forlod dem ved sin død i 1933 kun 54 år gammel, hvor hans enke, Dagmar Rasmussen, forærede både hus, indbo og grund til Halsnæs Kommune, og på første salen i arbejdsværelset ses hans skrivemaskine stadig på det store arbejdsbord.

Letter man på låget i den store kiste henne ved vinduet, kan man se hans sovepose, og i et hjørne ved det store panoramavindue med 180 graders udsyn over havet står en seng, naturligvis dækket af et kæmpemæssigt isbjørneskind.

En lille skabsdør afslører en hemmelighed, et skjult rum, kun lige stort nok til, at man kan ligge ned. Her gik Knud Rasmussen ind og lagde sig, når han trængte til at være helt alene. I samme rum står også et klaver, for en anden side af Knud Rasmussen var også en sangglad selskabspapegøje.

En side, han angiveligt har dyrket sammen med en af tidens kendte forfattere, Tom Kristensen, som ofte kom i huset for at hjælpe med diverse manuskripter. Tom Kristensen ankom altid inkognito under dæknavnet Olsen fra Vognmagergade.

Huset er i to etager, og alle vægge er udsmykket med ting hjembragt fra de mange ekspeditioner og med billeder og tegninger af blandt andet vennen og kunstneren Harald Moltke, som fulgte Knud Rasmussen på mange af ekspeditionerne.

Billederne af Moltke er kopier, originalerne hænger i dag på Nationalmuseet, og i et rum i stueetagen samt i gangen ned mod husets anneks finder man Naja Abelsens udstilling om inuitternes verdensbillede.

Opbygget som en rund jordklode, man kan kigge ind i, har kunstneren inspireret af Knud Rasmussens indsamlede sagn og myter lavet en fin skulptur over eskimoernes verdensbillede, som sammen med en række fine tegninger fortæller om og tolker centrale figurer, væsener og temaer i de arktiske naturfolks mytologiske verden.

En verden, hvori sjælen er opdelt i en række delsjæle, som hver for sig passer på udvalgte dele af kroppen, og en verden, hvor de ufødte børn er besjælet og har særlige egenskaber, tanker og lyster. For eksempel kunne en jordemoder fløjte for det ufødte barn under en lang og anstrengende fødsel, fordi inuitterne troede, at den ukendte lyd ville pirre barnets nysgerrighed og lokke det ud til den nye spændende verden, som ventede.

I stueetagen finder man også en pejsestue og en spisestue, hvor der på bordet ligger mapper med udklip om Knud Rasmussen. Én mappe indeholder omtaler og anmeldelser af Knud Rasmussens skriftlige værker, en anden udpluk af nekrologer blandt andet fra Kristelig Dagblad, som i øvrigt medvirkede til, at Knud Rasmussen i sin tid fik gang i sin litterære karriere.

I 1900 arrangerede den studenterforening, Knud Rasmussen var medlem af i København, nemlig en studietur til Island, som han ikke havde råd til at deltage i. Han fik imidlertid finansieringen på plads, fordi han fik jobbet med at skrive om islandsturen til Kristeligt Dagblad.

På den store grund, der omkranser huset, er i 1936 rejst en høj mindevarde. Samtlige sten i varden kommer fra forskellige lokaliteter i Grønland, og hvert år den 21. juni fejres Grønlands Nationaldag i Knud Rasmussens Hus med flaghejsning, taler, sange og musik samt grønlandsk mad og drikke.

rejser@k.dk

Her ved den lille skrivemaskine blev alle Knud Rasmussens bøger til. – Foto: Eva Baré.