Den ældste har glemt det, men den mellemste datter har aldrig tilgivet hende: at hun lod sine børn opdrage af "fremmede", lod dem sove en hel barndom alene i et børnehus og bød dem at blive evakueret under bombardementer af kibbutzen midt om natten i et mørkt beskyttelsesrum. Uden trøst fra hverken mor eller far.
Den 66-årige Nerit Katziry fra Kibbutz Shaar Hagolan, der ligger syd for Genesaret Sø cirka 15 kilometer fra byen Tiberia, fortæller tydeligt berørt om de anklager, hendes børn i dag retter mod hende, når det gælder deres opvækst i en af Israels mange kibbutzer. Her var socialismen den ideologi, man levede efter, og det betød blandt andet, at børn og forældre ikke måtte sove sammen. Hver eftermiddag klokken 16 efter arbejde kunne kvinderne hente børnene og være sammen med dem til fællesspisning i den store sal. Men bagefter blev børnene igen bragt tilbage til Børnehuset for at sove dér. Havde man lige født, måtte man aflevere barnet til fællespasning allerede dagen efter.
"Jeg forstår ikke, hvordan du kunne gøre det, mor," siger datteren ofte til Nerit. Og Nerit ved, at datterens børn af samme grund har sovet i deres mors seng, til de var mellem 9 og 12 år gamle.
"Set i bakspejlet forstår jeg heller ikke selv, at jeg kunne gøre det," siger Nerit.
"Men vi troede på systemet, og idéen var, at forældrene skulle have energi nok til at kunne give alt til kibbutzen. De voksne skulle have tid til at diskutere og studere ved siden af det hårde arbejde, og dér var børnene jo en hæmsko."
I dag er adskillelsen af børn og forældre i Israels kibbutzer en saga blot. I 1988 ændrede man reglerne i Nerits kibbutz, og samtidig begyndte også et skred i den ellers før så socialistiske tankegang i samtlige af Israels nu i alt 273 kibbutzer.
I dag er kun 25 procent af Israels kibbutzer socialistiske. Resten er alle gået over til mere eller mindre kapitalistiske systemer, hvor medlemmerne betaler "skat" til kibbutzen afhængigt af, hvor stor indkomst de har. Fremmed arbejdskraft er hyret udefra, mange medlemmer har i dag egen bil, og mange kibbutzer fremstår nu som pæne middelklasses villakvarterer, hvor fællesspisningen blot er et indslag ved festlige lejligheder.
Religiøsiteten, som i kibbutzernes spæde start i 1910 var svært uforenelig med et zionistisk engagement, er også på vej tilbage som en del af kibbutzlivet.
Mange steder har i dag genindført små synagoger, og i Nerits egen kibbutz har et ydmygt toraskab såmænd også sneget sig ind i den lille spisecafe.
Selvom Nerits kibbutz er en af de få kibbutzer, som stadig kører efter socialistiske principper, har kravet om lov til at dyrke troen fået flertal på fællesmødet.
Israels kibbutzer har siden den første start i 1910, hvor en gruppe unge mænd og kvinder fra Østeuropa dannede landets allerførste Kibbutz Degania ved bredderne af Genesaret Sø, været spydspidser i det israelske samfunds opbygning.
De har formet landets grænser, udkæmpet krige og skabt en økonomi til landet, som er vigtig selv den dag i dag.
Efter en hård krise i 1980'erne står Israels kibbutzer atter stærkt; mange driver stadig landbrug med varer, som eksporteres til hele verden, andre har spundet guld på blandt andet plasticfabrikker, men også penge fra turisme medvirker i dag til en god økonomi.
I Kibbutz Shaar Hagolan tilbydes turister i dag ophold i nydelige gæstehuse med tilhørende svimmingpool.
Kibbutzen ligger så tæt ved alle de hellige steder rundt om Generaret Sø, at et ophold her er en god idé til at få et yderligere perspektiv på landet Irsael og dets omtumlede historie.
Og Nerit – og andre med hende – fortæller villigt til alle besøgende hele kibbutzens historie.
Gæsterne kan her opleve dagligdagen i en socialistisk kibbutz, hvor måltiderne indtages sammen med kibbutz-nikkerne i den store spisesal.
Guidede rundture gives til hele kibbutz-samfundet – lige fra besøg på plejehjemmet, det fælles vaskeri, delebils-ordningen (kibbutzen har 50 fællesbiler) og til børnehaven og skolen, og endelig tilbyder Shaar Hagolan turisterne rundvisninger på fællesskabets store landbrugsområder og i kostaldene.
Shaar Hagolan driver topmoderne, computerstyret landbrug med bananer, avokadoer, dadler og honning, og 650 køer samt 38.000 kyllinger sørger for kød og mælkeprodukter, der sælges til både hjemmemarkedet og til eksport.
En nærliggende fabrik fremstiller plasticrør til vvs-firmaer og er det absolutte økonomiske hjerte i hele kibbutzens indtjening. Men lønnen til medlemmerne er stadig ens.
Kibbutzen betaler alt: lægehjælp, skolegang til børnene og husleje, og til privat forbrug får Nerit og hendes mand, ligesom alle andre uanset arbejde, tilsammen 5000 israelske shekel (1 shekel er cirka 1,50 krone) at leve for om måneder.
"Endnu er det sådan," siger Nerit. Men hun forventer, at inden for en kort årrække er heller ikke hendes kibbutz længere socialistisk.