På sporet af de tyske kejsere

I Goslar i Harzen kan man få en hurtig gennemgang af Tysklands historie. Der går tråde fra det populære rejsemål til centrale episoder i kirkehistorien

På Wislicenus' maleri ser man, hvordan Henrik III fører den tilfangetagne pave Gregor VI over Alperne. Med i det kejserlige følge er munken Hildebrand, som senere blev pave, nemlig pave Gregor VII. --
På Wislicenus' maleri ser man, hvordan Henrik III fører den tilfangetagne pave Gregor VI over Alperne. Med i det kejserlige følge er munken Hildebrand, som senere blev pave, nemlig pave Gregor VII. -- . Illustration: Udsnit af maleri fra udstillingen i Goslar.

De fleste kommer til Harzen for at opleve naturen, men Goslar, som er den mest kendte af Harzens byer, er også et besøg værd.

Hos turistinformationen midt i byen får man de informationer, man har brug for til en dag i historiens fodspor i Goslar. Hver formiddag klokken 10 kan man her slutte sig til en byvandring, der varer cirka to timer.

Fra april til oktober er der fra mandag til lørdag klokken 13.30 en lidt kortere guidet byvandring gennem den historiske del af Goslar.

Vil man bag om denne charmerende bys historie, skal man lidt på afstand af den gamle bykerne og ud til Rammelsberg, hvor der indtil for få år siden var minedrift. I dag er minen indrettet som et af Europas største industrimuseer, og den er i øvrigt på Unescos liste over verdenskulturarv.

I mere end 1000 år har minedriften bidraget med velstand til egnen, og der er en sammenhæng mellem minedriften og Goslars kejserpalads.

Det middelalderlige kejserpalads har haft en omskiftelig historie og er i dag indrettet til museum, hvor de besøgende rådes til at gå op i Rigssalen, hvor man hver time kan slutte sig til en guidet tur gennem et stykke af Tysklands historie. Det foregår på tysk, men skulle der være enkelte gloser, som driller, kan man støtte sig til de mange billeder, som er afsættet for guidens fortælling.

Den tyske maler Hermann Wislicenus har i sidste del af 1800-tallet fyldt salen med centrale scener fra den tyske historie.

Paladset var så forfaldent, at man overvejede at rive det ned, men da kejser Vilhelm I besøgte stedet i 1875, anbefalede han, at det blev restaureret.

Hermann Wislicenus og to hjælpere brugte 13 år på udsmykningen af det store rum, som var en bestillingsopgave fra kejserens hof. Det dominerende billede i salen viser Vilhelm I til hest med tronfølgeren Frederik Vilhelm i baggrunden efter etableringen af det tyske kejserdømme i 1871. Til højre for Vilhelm I ser man Bismarck.

Malerierne i salen giver et indblik i den tyske kejserhistorie, og som beskuer får man desuden syn for, hvordan Vilhelm I (1797-1888) efter at være blevet udråbt til tysk kejser i Versailles i 1871 har ønsket at skabe en sammenhæng mellem det nye kejserdømme og fortidens tysk-romerske kejsertid.

Selvom der er nok at se på i rummet, så kan tiden for børnene blive lidt lang, men så beder guiden de yngste om at gå på prinsessejagt i salen. Hermann Wislicenus har malet den sovende Tornerose for at lave en kobling mellem det gamle og det nye kejserdømme. Ligesom Tornerose sov i 100 år, så er udnævnelsen af Vilhelm I til kejser i Versailles i 1871 et udtryk for, hvordan kejserdømmet vågnede op på ny.

Guiden udpeger kejser Henrik II. Det var under Henrik II, at Goslar blev en vigtig by. På maleriet ser man, hvordan han blev kronet af pave Benedikt VIII i 1014.

Han holdt tre synoder i byen, som er blevet kaldt Nordeuropas Rom, fordi Goslar er meget rig på kirker. Kejser Henrik II og hans hof har i hvert fald opholdt sig syv gange i byen. Grundstenen til det nuværende palads blev lagt i 1025.

For Henrik III blev paladset i Goslar det foretrukne. Henrik III var kejser i det tysk-romerske rige og regerede i 17 år og havde 18 ophold i Goslar. Maleren Wislicenus har foreviget Henrik III fra den kirkehistoriske vinkel.

På den tid regerede hele tre paver i Rom, men i december 1046 indkaldte Henrik III til synode i Sutri nær Rom, og pave Gregor VI blev afsat og ført til Köln, hvor han døde.

På maleriet ser man, hvordan Henrik III fører den tilfangetagne pave over Alperne. Med i det kejserlige følge er munken Hildebrand, som senere blev pave, nemlig pave Gregor VII.

Henrik III ville gerne ende sine dage i Goslar, men det tillod protokollen ikke.

Han havde dog sikret sig, at hans hjerte kunne blive i Harzen. I kapellet St. Ulrich i paladsets kælder opbevares Henrik III's hjerte.

Hans første søn, Henrik IV, blev født her. Det var denne Henrik, som måtte gå bodsgang til Canossa i den såkaldte investiturstrid.

Henrik IV havde villet besætte ærkebispedømmet i Milano, men kom i konflikt med paven. Først efter Henrik IV's berømte bodsvandring til Canossa i 1077 blev bandlysningen af ham ophævet.

Et oplagt motiv for Wislicenus' pensel kunne man tænke. Han havde efter sigende også planlagt et stort billede af bodsgangen til Canossa, men når det er kejsernes historie bestilt af et kejserligt hof, så skal bodsgangen til Canossa ikke dominere i rummet, skønt Henrik IV er barn af Goslar.

Kigger man godt efter, kan man dog også finde denne del af Goslars historie i rummet. Men så skal man tage sig tid til også at studere de mindre friser i det store rum.

nygaard@k.dk