Rejs ind i Astrid Lindgrens verden

Junibakken i Stockholm er et børnekulturhus med ambition om at give børn og voksne fælles oplevelser med afsæt i bøgernes verden og stimulere læselysten

Når man køber billet til Junibakken, får man også en billet til en togrejse gennem nogle af Astrid Lindgrens romaner. Man kommer blandt andet til Katholt, den dag Emil hejste Ida op i flagstangen.
Når man køber billet til Junibakken, får man også en billet til en togrejse gennem nogle af Astrid Lindgrens romaner. Man kommer blandt andet til Katholt, den dag Emil hejste Ida op i flagstangen. . Foto: Else Marie Nygaard.

Stockholm har et godt alternativ til ”Astrid Lindgrens Verden” i Vimmerby i Småland: Junibakken. Eller Junibacken, som stedet hedder på svensk.

Bag om Junibakken

Har man læst bøgerne om Madicken, vil man vide, at Junibakken er huset ved åen, hvor Madicken og søsteren Lisabet vokser op før Første Verdenskrig med en far, som er redaktør, og en hjemmegående mor.

Junibakken er ligeledes navnet på det gule træhus på Djurgården i det centrale Stockholm, som blev indviet for godt 20år siden af den svenske kongefamilie. Astrid Lindgren var med ved indvielsen.

Hun ønskede, at Junibakken skulle være et hus, som inviterede de besøgende ind i verdener skabt af andre svenske børnebogsforfattere og illustratorer og enkelte af hendes egne historier. Sådan blev det. Junibakkens vision er at stimulere børns lyst til at læse.

Junibakken er et overskueligt kulturhus indrettet med et væld af finesser.

Rummer mange af Lindgrens historier

Her er et højhus med en dørtelefon. Har man læst bøgerne om Alfons Åberg, vil man genkende den gule etageejendom. Når man ringer på dørtelefonen, så svarer Alfons Åbergs far, at Alfons ikke er hjemme. Men man kan godt gå ind i huset, op ad trapperne og se ud ad vinduet. Måske får man også øje på Alfons. Han flyver i den helikopter, nogle måske husker fra bogen ”Novra Alfons”.

Voksne skal bøje sig, hvis de vil ind i stuen til Peddersen. Hvis man ikke ved, hvem Peddersen er, så kender man måske hans grønne, talende kat Findus. I Sven Nordqvists bøger om den opfindsomme og lune Peddersen og hans talende kat optræder en række små sære fyre, som hedder Buklerne. Man ser dem, når man tager sig god tid til at se på illustrationerne. Buklerne møder man også, hvad enten man sidder på stolen i Peddersens køkken eller bevæger sig ud i Peddersens værksted.

Der er skiftende særudstillinger på Junibakken. I disse måneder kan man se en udstilling om Barbro Lindgrens billedbøger. I Danmark er hun mest kendt for bøgerne om Jeppe, som er en serie til de yngste. Her er indrettet en højlæsningskrog, hvor man kan tage en billedbog, sætte sig og høre historien blive læst op.

Legeområdet er lidt som et forhindringsløb, hvor man let støder ind i forældre, som beder deres medbragte poder stå stille, fordi de skal fotograferes.

Riften om pladsen er Junibakkens største problem. Junibakken er blandt Stockholms mest besøgte attraktioner, og på regnvejrsdage vil man møde store grupper af lokale mødre, som hjemmevant låser deres klapvogn fast med medbragte kædelåse, inden de går ind på museet, hvor børnene kan lege uden at blive våde.

De økologiske kødboller og kartoffelmosen til lavpristrækker også.

Et godt sted at lege er Pippi Langstrømpes gule træhus Villa Villekulla, som er indrettet med en række detaljer, som man vil kende fra illustrationerne i bøgerne.

I en af bøgerne om Pippi kan man læse, at hun ruller kagedej ud på køkkengulvet, da hun vil bage figurkager. Den scene er genskabt, men dejen er blevet til træ og bageprojektet til et gulvpuslespil.

Sagntoget

Når man har betalt entréen til Junibakken, får man samtidig en billet og en tid til en tur i Sagntoget, som er stedets største attraktion. Det er en rejse gennem seks af Astrid Lindgrens roman-universer. Inden man skal om bord i Sagntoget kan det, afhængig af barnets alder og følsomhed, anbefales, at man sætter sig i Junibakkens store boghandel, hvor der er læseeksemplarer af bogen ”Sagoresan – fra Junibacken til Nagilima”.

Bogen er illustreret af Marit Törnqvist, som også har skabt de scener man rejser igennem på den godt 10 minutter lange tur. Astrid Lindgren skrev teksten. Det var den sidste tekst hun skrev. Inden man tager plads i sagntoget, skal man vælge sprog. Vælger man svensk, hører man Astrid Lindgren læse op. Der er også mulighed for at høre teksten på dansk.

Når man stiger om bord, er det, som om larmen fra Junibakken er væk, og man glider ind i Astrid Lindgrens bøger ledsaget af et lydspor, som kombinerer musik, dialog og synsindtryk. Hvad man ser på rejsen skal ikke afsløres her.

Der er børn, som bliver bange på turen, og inden afrejsen forklarer en af de ansatte, at man måske kan blive urolig, når man ser rotten fra historien om Nils Karlsson-Pusling og dragen fra Brødrene Løvehjerte.

Det er dog hverken dragen eller rotten, som gør, at vi siger farvel til Sagntoget og Junibakken med blanke øjne.