Det er et irriterende insekt at stifte bekendtskab med, især når et bo fyldt med de blanksorte små orangemyre har slået sig ned i betænkelig nærhed eller under ens hus eller sommerhus.
Læs også: Stærke naturoplevelser på Fanø, Samsø eller Bornholm
Faktisk er der ikke noget godt at sige om denne myre med det prangende latinske navn lasius fuliginosus. Arten er almindelig i Danmark, hvor den foretrækker områder med let sandet jord i skove, klitter og heder med træbevoksning.
Derudover er orangemyren en socialparasit, der starter en koloni ved, at dronningen infiltrerer en koloni af en anden art – oftest sort havemyre.
Men så er der lige det med navnet: orangemyre. Hvor kommer det lige fra? For orangemyren er hverken orange eller gul – den er skinnende sort.
Men gnider man myren let mellem fingrene, afgiver den appelsinskrælsagtig duft, og derfra har den fået sit navn.
Det kan man nu selv teste, hvis man befinder sig på Samsø. Kattegatøen er i forvejen storleverandør af alle mulige produkter til det danske køkken. Nu kan man også føje et destilleri til en liste, der allerede indeholder virksomheder, der producerer safter og øl. Sams Island hedder destilleriet, og man finder det i en beskeden ejendom på Onsbjerg Hovedgade ikke langt fra øens hovedby, Tranebjerg.
Men hvad har et destilleri med orangemyren at gøre? Jo, Sams Island laver gin, og for at give deres gin en kant af appelsinskalssmag tilsættes en god portion orangemyre undervejs i processen. Det eneste, der er tilbage af myren i det færdige produkt, er netop et strejf af appelsinskalssmag – og små, stiliserede billeder af myren på etiketten.
Manden bag er Mads Nielsen, der selv bor på Samsø med sin hustru, og hans to medejere, der begge bor på fastlandet. Mads fortæller, at han og hustruen gennem flere år har været bosat i Caribien. ”Her er det svært at undgå at komme tæt på et rom-destilleri. Derude bruger man sukkerrør, når man destillerer. Da jeg kom tilbage til Danmark, fik jeg lyst til at gøre dem kunsten efter. Men det er vigtigt for mig at anvende råvarer fra Samsø. Og i ginens tilfælde blev det myren og enebær plukket her på øen,” fortæller han.
Myrene fanger han selv med en lille fiks anordning, hvor man med et plastiksugerør kan få myrene op i en lille beholder, hvorfra de ikke kan undslippe. De fryses ned, og når kedlen gøres klar til endnu en batch (som det hedder i fagsproget), findes myrene frem og tilsættes undervejs i processen. En batch er lig med 450 flasker gin.
Sams Island producerer også rom lavet på dansk sukker fra sukkeroer. Den trækker på egetræ fra øen, mens deres vodka er lavet på samsøkartofler. Kartoflerne kan i højsæsonen købes overalt, egetræerne kan man se i Brattingsborg Skov, men det kan måske være lidt svært at finde de rigtige myrer. Men så besøg Sams Island destilleri. Det er interessant at se et mikro-mikro-destilleri indefra, og som en gestus over for de mange turister, der dagligt kigger forbi, bydes der også på en myre. Så kan man ved selvsmag konstatere, at det er rigtigt. Den smager faktisk af appelsinskal!
Ud over at være destilleri med en omsætning, er Sams Island også et af mange eksempler på den oplevelsesturisme, som Samsø er så rig på, og som er med til at gøre øen til et populært feriemål. Gennem årene er turistindtægterne blevet en vigtig del af øens økonomi, og selvom Samsø naturmæssigt er en perle, og kernefortællingen om øen er kvalitetsråvare, som vi alle kender, så vil den moderne turist i dag også gerne have andre oplevelser med sig hjem – især familierne.
Læs også: I Samsø Labyrinten kan du fare vild blandt flora og fauna
Den lokale turistorganisation, Visit Samsø, ved, at der er et stort segment af turister, der sætter pris på de mange ”events” eller særlige begivenheder, som hele sommersæsonen er fyldt af. Her er kammermusikfestival, havørredfiskeri, kåring af årets bedste kartoffelmad, børnekulturfestival, råvarefestival, maratonløb, traktortræk, jazz og opera, den kendte Samsø-festival og meget, meget andet. Der er noget for enhver smag, hvilket man kan se på Visit Samsøs hjemmeside, hvor de mange arrangementer præsenteres.
Derfor er sommerperioden også en travl tid for de fastboende, der jo står bag de mange aktiviteter. Jacques Rahr Knudsen fra Visit Samsø ser de mange aktiviteter som et udtryk for ø-dna’et. ”På Samsø er man vant til, at hvis der skal ske noget, så skal man gøre det selv,” siger han. Han nævner internettet som et eksempel: ”Ingen af de store spillere på området var interesseret i at skabe god og hurtig netforbindelse for samsingerne. Det kunne i deres øjne ikke svare sig. Så folk dannede en bredbåndsforening, og resultatet er, at vi i dag har en glimrende netforbindelse,” siger han. Og den slags eksempler er der andre af. For nylig er der dannet en økologisk fond, hvis formål er at opkøbe konventionelle landbrugsejendomme og omdanne dem til økologiske. Der er cirka 3700 fastboende på Samsø og omkring 125 foreninger, og i hele 2017 var der omkring 1200 arrangementer eller begivenheder på Samsø. ”Der er et højt aktivitetsniveau her på øen, og høj aktivitet giver et spændende lokalmiljø, hvilket vores gæster sætter pris på,” fortæller Jacques Rahr Knudsen.
Det er også ham, der kan supplere med lidt historie. For selvfølgelig er turismen ikke ny på Samsø. Den går mere end 100 år tilbage og begynder faktisk med ingen ringere end Holger Drachmann, der tilfældigt gik i land på Samsø under en overfart til Jylland. Han og hans hustru var så begejstrede for stedet, at de blev og vendte tilbage til København som øens første ”ambassadører” i hovedstaden. I løbet af nogle årtier fandt flere og flere københavnere fra det brede borgerskab vej til Samsø, der også fik sit første badehotel. Historien vil vide, at det er i disse år, at folk fra fastlandet for første gang stifter bekendtskab med den lille nyopgravede samsøkartoffel, hvis ry snart spredte sig til det ganske land.
Kristeligt Dagblad var inviteret til Samsø af Visit Samsø.