Når USA's tidligere præsident John F. Kennedy stod over for at skulle træffe en stor, vanskelig beslutning, tog han fra Det Hvide Hus i Washington nordpå til sit sommerhus i Hyannisport på halvøen Cape Cod i staten Massachusetts.
Nå, ja, med 12 værelser er betegnelsen sommerhus måske en underdrivelse, men det var under alle omstændigheder dér, præsident Kennedy ladede mentalt op ved at gå en tur på stranden eller sejle på Nantucket Sound ud for Hyannisport.
Det kan man blandt andet læse sig til på John F. Kennedy Hyannis Museum, der ligger på Main Street i Hyannis, et par kilometer fra Kennedy-familiens sommeresidenser.
Joseph P. Kennedy, John F. Kennedys far, havde købt et hus på stedet sidst i 1920'erne, og en efter en købte de tre sønner – John F., Robert F. og Edward M. – huse, hvis grunde stødte op til hinanden.
Hyannis-museet er ikke noget stort museum, og da slet ikke, hvis man sammenligner med John F. Kennedy Library i Boston, som er i en helt anden klasse – betragteligt større og med en overvældende mængde lyd, levende billeder og scenarier fra præsidentens liv.
I Hyannis er det mere intimt, nærmest som at blive inviteret til at se med i Kennedy-familiens fotoalbum: 80-90 fotografier, der dog er større end almindelige familiefotos, med John F. Kennedy.
Mange af dem er sort-hvide og fra årene 1934-1963, og en række tekstplancher fortæller om Kennedys lykkelige tid på og nære forhold til Cape Cod, ligesom der er et videoindslag med Walter Cronkite, og et par af Jackie Kennedys dragter er udstillet.
Museet er fra 1992 og indrettet i et tidligere rådhus. I Hyannis har indbyggerne altid betragtet medlemmerne af Kennedy-familien som venner og naboer, man hilste på, og man har i det hele taget fulgt familien tæt.
Også når det kom til de tragedier, Kennedy-familien synes så hjemsøgt af.
Da John F. Kennedy Jr., søn af Jacqueline og John F. Kennedy, døde i et flystyrt den 16. juli 1999, indrettede man med det samme en mindesektion på museet med fotografier af præsidentsønnen. Den unge Kennedy havde jævnligt besøgt museet, men sneg sig nærmest ind ad døren for i fred og ro at se på billeder fra sin barndom.
Og i august 2009, da senator Edward Kennedy – også han var jævnligt på museet – døde, var man med det samme klar med en mindesektion med billeder fra senatorens liv med den sigende overskrift: Ven. Nabo. Senator.
Helt anderledes end at gå rundt blandt familiebillederne er det at besøge John F. Kennedy Library i Boston. Her er masser af plads, højt til loftet og alverdens teknik til rådighed – samtidig med, at man har samlet og udstillet brugsgenstande fra 1950'erne og 1960'erne.
Så det er bare at lade sig rive med. Med en indledende film efterfulgt af et rum indrettet som et kampagnekontor fra 1960, tv-optagelser fra Kennedys debat med Richard Nixon, valgresultaterne, indsættelsen som præsident, Cuba-krisen, rumprogrammerne, arbejdet og festerne i Det Hvide Hus frem til katastrofen i november 1963 er det som at bevæge sig igennem en veritabel tidsmaskine.
Det kan ikke undgå at give stof til eftertanke, når man undervejs ser en journalist i et tv-interview fra 1952, i forbindelse med Kennedys forsøg på at blive valgt til senatet, spørge ham: "Hvorfor er der så mange mennesker i Mellemøsten, der hader Amerika?"
57 år er gået, siden spørgsmålet blev stillet, og det kan med lige så stor aktualitet stilles i dag!
Det var anden gang, fruen og jeg besøgte museet, men oplevelsen var ikke mindre end første gang.
Det museum hører med til en tur til Boston!
