Den hellige gral har fundet vej til London. Antioch-kalken kan for tiden ses på en stor udstilling Byzanticum om det byzantinske rige på Royal Academy i London. Da det lille forsølvede bæger blev fundet i 1911, troede man det var den hellige gral bægeret som Jesus drak af ved sit sidste måltid.
Siden har forskerne fundet ud af, at bægeret stammer fra første halvdel af det syvende århundrede, og at det kommer fra Antiochia det nuværende Antakya i Syrien.
Kalken er et af de centrale værker på udstillingen, som viser den omfattende produktion af kristen kunst, som blev til i Det Byzantinske Rige.
Grunden til Det Byzantinske Rige blev lagt, da kejser Konstantin I herskede over Romerriget. I 330 indviede han det daværende Konstantinopel, i dag Istanbul. Efter hans død i 337 blev Romerriget i 395 opdelt i øst og vest, og Det Østromerske Rige blev til Det Byzantinske Rige.
Fra starten var Det Byzantinske Rige også kendt som det nye Rom, og på den religiøse front var det en klon af Romerriget med mange forskellige, ligestillede religioner. Men kristendommen fik hurtigt og sikkert fat, og tidligt blev kristendommen officiel religion, og hedenske templer blev revet ned eller omdannet til kirker.
Kristne symboler, motiver og kunst var også kendt før den tid i såvel det gamle Romerrige som blandt kristne menigheder i Egypten. Men den kristne kunst blev ikke udstillet på samme måde, som i det nye byzantinske rige, hvor kristne motiver blev fejret i kunsten.
Den kristne tro var central i byzantinsk liv. På tværs af hele riget var det den ortodokse tro, der forenede et folk, som ellers ikke var bundet sammen af sprog, etnisk oprindelse eller kultur. Det var en fælles identitet, og en ortodoks troende fra Konstantinopel kunne gå ind i en ortodoks kirke i Kiev eller i Alexandria eller på Sicilien og straks føle sig hjemme, forklarer kirkeeksperten Liz James.
Kirker fra Det Byzantinske Rige står stadig med Sofia-kirken i Istanbul som et fornemt eksempel.
Kirkerne betød mere end noget andet bygningsværk, hvilket er tydeligt, eftersom så mange stadig består. Men vi kan også se, hvor mange gejstlige genstande, der har overlevet, påpeger Liz James.
Kirkegang i den ortodokse kirke var en totaloplevelse, hvor de mange kunstgenstande var med til at forstærke billedet af kirkerummet og liturgien. Ikke kun som pynt, men som praktiske brugsting til eksempelvis røgelse.
Stemmer, dufte, røgelse, vokslys, varme og kroppe, hårde, polerede gulve, skinnende materialer alt var kombineret for at skabe den effekt, at menigheden blev sendt ind i en sfære, der lå ud over det jordiske, og som omformede kirken til Himmelen, så man ikke var i kirken, men sammen med Gud, forklarer Liz James.
Den aktuelle udstilling består af mere end 340 objekter med alt fra ikoner, vægmalerier og mosaikker til værker af elfenben, emalje, guld og sølv.
Genstandene dækker hele den lange historie i Det Byzantinske Rige. Fra begyndelsen i 330 til riget slutteligt bukkede under for de ottomanske tyrker i 1453.
Udstillingen er bygget op kronologisk og viser dermed det tydelige hul, som er i den byzantinske kunst. Forklaringen er den såkaldte billedstrid fra år 726 til 843, hvor de skiftende kejsere forbød kristen figurativ kunst, og hvor meget kunst fra rigets første århundreder også blev destrueret.
Billedstormen mod kristne motiver er blandt andet forklaret med, at Det Byzantinske Rige var under angreb fra muslimske arabere, og at presset på riget var Guds straf for dyrkelsen af ikoner.
De ikoner, der ikke gik til, og senere ikoner kan nu ses på Royal Academy, som har hentet værker fra St. Catherine-klosteret i Sinai og samlinger i Europa, USA, Rusland og Ukraine.
Udstillingen er med til at understrege, at der ikke alene var et rigt kunstliv, men at den byzantinske befolkning så sig som medlemmer af et kristent romersk rige, hvor de var kulminationen af civilisationen med en særlig intellektuel, følelsesmæssig og åndelige energi.
norumkristeligt-dagblad.dk
Byzantium, Royal Academy of Art, London.Til den 22. marts i år.
