Prøv avisen

Seværdigheder i den svenske skærgård

Bohuslän udgør en smal, 200 kilometer lang stribe mellem Göteborg og grænsen til Norge. Kysten med skarpe klippeskær og flere tusind øer og holme er i sig selv en stor turistattraktion, men her er også andre seværdigheder, blandt andet fæstningen Carlsten på Marstrand, hvor dette foto er taget. - Begge Foto: Morten Herlev

Der findes masser historiske seværdigheder i den svenske skærgård, særligt på Marstrandsøen nord for Göteborg. Her findes den massive fæstning Carlsten, som Tordenskjold i indtog i 1719

Bohusläns kyst, der strækker sig fra Göteborg til den norske grænse, er et paradis for naturelskere. Men også for historisk interesserede. Et af højdepunkterne på kyststrækningen er den historiske by Marstrand, der er delt i to af et smalt sund.

Den ældste bydel omkring fæstningen Carlsten fra 1600-tallet ligger på Marstrandsøen, mens resten af byen - inklusiv endestationen for bussen fra Göteborg -befinder sig på den lidt større Koø. De to bydele er forbundet med en lille færge, og man kan lige akkurat nå at nyde udsigten til fæstningen på toppen af Marstrandsøen, førend færgen Lasse-Maja efter få minutter lægger til kaj.

Fæstningen Carlsten har tronet på øens højeste punkt siden sidste halvdel af 1600-tallet. Opførelsen af det massive forsvarsværk begyndte, efter at området blev svensk ved fredsslutningen i Roskilde i 1658.

Den daværende svenske konge anså Marstrand for et vigtigt strategisk punkt at placere dele af sin flåde, da havet sjældent fryser til is i området. Og der skulle naturligvis bygges en ordentlig fæstning til at forsvare flåden. Det kom til at tage 200 år, før fæstningen blev regnet som komplet færdigbygget, og undervejs blev bygningen forsynet med det runde tårn, der er så karakteristisk for Marstrands silhuet den dag i dag.

I 1719 var fæstningen om ikke komplet, så massiv i sin grundform, og Marstrand var hjemsted for en større garnison. Men det var ikke nok til at skræmme den dansk-norske søhelt Tordenskjold, der i 1719 erobrede fæstningen.

Historien om Tordenskjolds indtog i Marstrand er blevet lidt af en legende, der har sat aftryk i det danske sprog i form af udtrykket ”Tordenskjolds soldater” om en gruppe personer, der går igen i mange sammenhænge.

Tordenskjolds soldater gik nemlig også igen - eller nærmere i ring - da den dansk-norske styrke i sin tid indtog fæstningen. Efter sigende lod Tordenskjold nemlig sine fåtallige tropper marchere i ring rundt om byen og narrede på den måde den svenske øverstkommanderende til at tro, at der var mange flere soldater, end der reelt var.

Svenskerne, der ellers var i klart overtal, overgav sig derfor, og Tordenskjold havde dermed erobret Marstrand uden at løsne et eneste skud, men ved ren og skær list. At den dansk-norske søhelt så også efter sigende drak den svenske øverstkommanderende fuld undervejs, bidrog nok heller ikke positivt til fjendens dømmekraft. Det hele endte dog med, at svenskerne fik Carlsten tilbage igen gennem fredsforhandlinger.

Carlsten blev nedlagt som militær fæstning i 1882, men i dag står den velbevarede stenkolos tilbage og tjener adskillige formål. Året rundt bliver de historiske rammer brugt til konferencer, koncerter og andre begivenheder, og hvis man vil overnatte bag de massive mure, kan det også lade sig gøre på Carlstens Soldathotell.

Man kan også deltage i guidede rundvisninger, hvor man kan blive klogere på fæstningens detaljer og de farverige personer, der i sin tid udførte strafarbejde på borgen. En af dem var Lasse-Maja, som Marstrands færge er opkaldt efter.

Han hed egentligt Lars Larsson Molin, men fik sit tilnavn, fordi han klædte sig ud i dametøj og på den måde skaffede sig en indbringende karriere som tyveknægt. Men i 1813 stoppede legen brat. Lasse-Maja blev dømt til strafarbejde på Carlsten, hvor han arbejdede i 26 år, indtil han blev benådet af kongen.

Han var dog en af de heldigere fanger, da han kom til at udstå meget af sin straf i køkkenafdelingen. Mange af hans medfanger måtte tage den hårde tjans med at slæbe sten til det ufærdige fæstningsbyggeri, og det var bestemt ikke nogen loppetjans. Nogle vintre døde op til 20 procent af fangerne, der udførte det stride strafarbejde kaldet ”Marstrandsarbejde”, som i den daværende lovgivning figurerede på trinnet lige under dødsstraf.

På vejen ned fra fæstningen mod havnen kan man med fordel gå lidt på opdagelse i de stejle gader, hvor træhuse forsynet med fine udskæringer og karnapper pynter omkring den hvidkalkede kirke. Mange af de yndige hvide, gule, grønne og lyseblå huse er af ældre dato, men beboerne sørger for at pleje træværket og holde husene i fin stand.

Det kan også anbefales at følge vandreruten rundt på øen. Den skiltede rute fører til fine udsigter over hav og klipper, og informationstavlerne undervejs fortæller også om nogle af de historiske steder, man kan vælge afstikkere til. Heriblandt en offerlund og en grotte, hvor øens beboere i sin tid gemte sig, da Tordenskjold og hans mænd indtog Marstrand.

Carsten-fæstningen på toppen af Marstrandsøen set fra færgen Lasse-Maja, der forbinder Marstrands to bydele.