Prøv avisen

Skarp kubistisk kant præger arkitekturen i Prag

Den Sorte Madonnas Hus midt i den gamle bydel, hvor det kubistiske museum har til huse sammen med Grand Café Orient. Foto: .

Museet for kubisme viser stilretningens store betydning for Tjekkiets hovedstad, hvor den som det eneste sted i verden også fandt udtryk i arkitekturen. Den særlige tjekkiske kubisme fejrer for tiden sit 100-års jubilæum

Spidse vinkler, trekanter, skarpe kanter og diagonale linjer. De elementer udgør kubismens vigtigste kendetegn og træder ofte tydeligt frem på husfacader i Tjekkiets hovedstad. Desuden var stilretningens kunstnere fascineret af pyramide- og rudeformer samt mønstre, der findes fra naturens egen hånd i krystaller og mineraler.

Kunstretningen kubismen spillede en særlig stor rolle i Prag, og som besøgende er der god mulighed for at lære denne del af byens rige kulturelle arv nærmere at kende.

LÆS OGSÅ: De tyske korsridderes slot i Polen

Den Sorte Madonnas Hus midt i den gamle by er et oplagt sted at begyndte. Her danner anden og tredje sal ramme om et museum udelukkende dedikeret til netop denne kunstretning.

Bygningen er allerede i sig selv et eksempel på noget unikt for tjekkisk kubisme, nemlig at den her også fandt vej til arkitekturen. Bygget af arkitekt Josef Gocár i 1912 legemliggør bygningen kubismens 100 års tilstedeværelse i Prag.

Kunstretningens fader var den spanske maler Pablo Picasso, og den kom til verden i Montmartre i Paris, hvor de første kubistiske motiver tog form på hans lærreder i 1907.

En gruppe unge tjekkiske kunstnere indså stilens betydning og potentiale. De satte sig for at inkorporere dens temaer og bagvedliggende idé i al form for kunstnerisk aktivitet: skulptur, maleri, brugskunst, arkitektur.

De importerede kubismen til Prag, der dengang var et vigtigt kulturelt centrum i det østrig-ungarske rige på linje med Wien og Budapest. Der var penge i omløb samt både aftagere og en åben holdning til deres visionære projekter.

Kubismens kunstnere arbejdede ud fra en idé om, at objekter har deres egen indre energi, der kun kan frigøres ved at splitte de lodrette og vandrette overflader, som datidens traditionelle formgivning var fanget og begrænset af.

En vigtig inspirationskilde fra naturen var lynet, der i spidse vinkler zigzagger på skrå hen over himlen, og hvis kraftudladning kan ses som synonym med den kunstneriske skabelsesproces.

Den tjekkiske kubismes keramikere, malere, møbelsnedkere og arkitekter lod sig inspirere indbyrdes, og udvikling på et felt smittede af på det næste. Nogle mestrede flere discipliner.

Arkitekter som Josef Chochol og Pavel Janák udarbejdede åndeligt inspireret filosofi om udformning og konstruktion. Den indeholdt blandt andet teori om dynamisk og ideel organisering af flader i forhold til hinanden.

Særlig udtalt var fascinationen af mineraler og krystaller. Den bundede i stoffernes perfekte mønstre og former, der med egen mystisk lovmæssighed allerede fandtes i naturen takket være en uudgrundelig kraft. Det gjaldt for kubisterne om at overføre dette sublime i deres kunstneriske virke.

I Den Sorte Madonnas Hus er der masser af eksempler på deres værker og formåen.

Pavel Janák skabte et kaffestel i keramik, der nærmest definerer, hvad tjekkisk kubisme er, men museet har også en imponerende malerisamling.

Billedet Hovedet af Josef Capek i blå, sort og hvid er eksemplarisk for retningen. Motivets opbrydning i diagonale liner og vinkler bidrager til effekten, at beskueren ikke ved, om det er i profil eller set forfra.

Desuden er det værd at lægge mærke til det udstillede snedkerarbejde: stole, borde, skabe og spejle formgivet efter kubistiske principper.

På vej ned ad trappen fra museet ligger på første sal Grand Café Orient.

Restaureret i 2005 er den ført tilbage til sit oprindelige 100 år gamle udtryk og i gennemført kubistisk stil fra interiør til service. Knagerækken, loftslamperne og den elegante bar er alt sammen udformet af Josef Gocár.

Fra Den Sorte Madonnas Hus ligger Prag åben for udforskning af mere af sin enestående kubistiske arkitektur.

En kort gåtur derfra i et hjørne af Jungmann Pladsen står lidt af en kuriositet, nemlig verdens sandsynligvis eneste kubistiske lygtepæl tegnet af Emil Králicek.

Læg derefter vejen forbi Diamanthuset nogle hundrede meter derfra, som også er tegnet af Králicek. Det udmærker sig ved indgangspartiets søjler, de i facaden indbyggede statuer og barokmonumentet ved siden af omsluttet af kubistisk dekoration.

Fra centrum ligger nogle af Prags mest berømte kubistiske huse kun et par stoppesteder med sporvogn i sydlig retning i bydelen Vyehrad.

Med udsigt over floden Mol­dau rager den særlig flotte Villa Kovarovicova op som en stor hvid tand, og et par gader væk ligger etageejendommen Hodek Huset med karakteristisk udformede balkoner og vinduer. Begge bygninger er tegnet af Josef Chochol i henholdsvis 1912 og 1913.

Kort derefter blev enden for tjekkisk kubisme markeret, da Første Verdenskrig startede i 1914. Stilretningen blev dog siden genoplivet i form af såkaldt rondokubisme.

Ikke nok med, at mange kubistiske byggerier i Prags gader runder 100 i år. Arrangementer og udstillinger i byen skaber fornyet opmærksomhed om tjekkisk kubisme ved i løbet af 2012 at markere, at det er 130 år siden, en af stilretningens mest berømte arkitekter, Pavel Janák, blev født.