Prøv avisen

Sporvognsnostalgi i den midtsjællandske skov

På museet bliver vognene betjent af uniformsklædte frivillige fra Sporvejshistorisk Selskab, som viser rundt, klipper billetter og svarer grundigt på alle spørgsmål. – Fotos: Line Våben.

Tag på Sporvejsmuseet midt på Sjælland og rejs gennem minderne fra dengang, det hele kørte på skinner

Kling-kling den karakteristiske lyd af en sporvognsklokke. Derefter den dybe brummen og en raslen, når vognen sætter i gang på skinnerne. Lukker man øjnene, ser man gader, stræder og travle mennesker for sig.

Men åbner man dem igen, befinder man sig midt i en grøn skov. For vil man opleve fortidens sporvogne iscenesat med charme og stemning skal man tage til Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm på Midtsjælland mellem Roskilde og Ringsted.

Det er et eventyrligt sted, men man skal vide, at det findes, for man falder næppe over det. Køreturen dertil går gennem et idyllisk istidslandskab til Højbjerg Skov. Her parkerer man bilen og bestiger et trinbræt, hvor man køber en fin lille papirbillet, som bliver klippet af den venlige konduktør, og så kan man ellers hoppe om bord på en gammel sporvogn og trille ad skinnerne gennem skoven til selve museet.

Her er det som at træde ind i en tidslomme:

Der er gamle plakatsøjler med reklamer for udgåede kaffemærker, der bliver spillet Liva Weel og Gustav Winckler i højtalerne, og alle medarbejderne som er frivillige sporvognsentusiaster går behørigt klædt i antikke uniformer og kasket.

Og så er der sporvognene: I alle aldersklasser, nationaliteter, størrelser og farver. Nogle har træbænke, og enkelte har flere etager. For de generationer, der kan huske, hvordan det var engang, er det rørende. For dem, der er for unge til at have oplevet det, er det som at se en gammel film blive vakt til live.

På museets forplads ligger Valby Gamle Remise, oprindeligt bygget i 1901 og brugt som sporvognsremise i 42 år i København, men i 1998 genopført på museet, hvor den huser stedets udstilling. Her er 20 gamle sporvogne og busser udstillet, og på talrige plancher kan man læse alt om sporvognenes historie.

Hvis man er et barn eller bare en nostalgisk voksen, kan man klemte med klokken og betjene strømfordeleren i en af de udstillede vogne.

Der er naturligvis også en lille modelsporvogn, hvor man for en tokrone, kan se sporvognene trille rundt i en miniby.

I museets anden remise er der et værksted, hvor man kan kigge ind ad vinduerne i den sporvogn fra Sydney, som blev skænket til kronprinsparret i bryllupsgave, og man kan være heldig at se restaureringsarbejde i gang på en af de mange vogne.

Overalt mødes man af entusiastiske mennesker, der gør museets virke muligt. De er alle medlemmer af Sporvejshistorisk Selskab enkelte er tilrejsende sporvognsnørder.

Vi traf blandt andre to konduktører med tysk baggrund den ene var rejst hertil for at bruge sin ferie som rundviser på museet. For museet ved Skjoldenæsholm går for at være det hyggeligste sporvejsmuseum i Europa, lød forklaringen.

Den sidste lørdag i august og september er museet åbent til klokken 22, og så tændes de gamle gadelamper, og vognene på skovstrækningen omskiltes til natsporvogne, som de så ud i Københavns gader indtil 1958.

Enkelte dage i sæsonen bliver der som noget helt nyt i 2013 kørt med heste foran udvalgte sporvogne for at fejre 150-året for den første hestesporvogn i Danmark. Hvert 10. minut triller skiftende sporvogne fra både København, Malmø, Odense, Hamborg og Oslo halvanden kilometer gennem skoven til en vendesløjfe, hvor man kan holde picnic eller købe is og kaffe ved stoppestedet Skovkanten.

Når man kører tilbage til sin bil med den sidste sporvogn før lukketid, kan man godt forstå, at protesterne var mange, da sporvognene blev nedlagt. Godt, at nogen har bevaret dem for eftertiden.

Fakta om sporvejsmuseet

Sporvogne i Danmark

I den gamle remise fra Valby kan man se sporvogne fra alle årtier, og i flere af vognene kan man dreje på vognstyret og ringe med klokken.