Frederiksted på Sankt Croix: Her blev slaverne sat fri

Byen Frederiksted på Sankt Croix er i dag blot en lille flække, men engang dannede den ramme om en vigtig begivenhed i dansk kolonihistorie

Hvor fortets ydre er i en lidt sørgelig forfatning, forholder det sig anderledes indendøre i museumsdelen, hvor man finder flere mindre, men ganske interessante udstillinger. - Foto: Jesper Møller.
Hvor fortets ydre er i en lidt sørgelig forfatning, forholder det sig anderledes indendøre i museumsdelen, hvor man finder flere mindre, men ganske interessante udstillinger. - Foto: Jesper Møller.

Græs titter op blandt brostenene på gårdspladsen og forstærker det slidte indtryk. De røde mure trænger i den grad til en gang maling, og fordums storhed er tydeligvis langt væk.

En dansk familie fra Holbæk taler sammen i det ene hjørne af gårdspladsen, men ellers er her ganske stille.

Vi befinder os på det gamle fort Frederik i byen Frederiksted på øen Sankt Croix i Caribien. Fortet var engang en stærk bastion og del af den danske kolonisering af de tidligere Dansk-vestindiske Øer.

Bygningen af fortet blev påbegyndt i 1752, og det stod færdigt i 1760. Såvel byen som fortet blev navngivet til ære for den daværende danske konge, Frederik V.

En stribe sorte kanoner står på toppen af fortets tykke mure og peger ud mod vandet. Her kunne de i sin tid sende en regn af kanonkugler af sted mod fjendtligtsindede skibe, omend fortet i praksis primært havde en afskrækkende virkning.

Hvor fortets ydre er i en lidt sørgelig forfatning, forholder det sig anderledes inden døre i museumsdelen, hvor man finder flere mindre, men ganske interessante udstillinger.

Det gælder ikke mindst den om slaveriets historie, som bestemt ikke er for sarte sjæle. Her vises der nemlig adskillige eksempler på de bestialske afstraffelsesmetoder, som slaverne i kolonitiden blev udsat for, hvis de ikke makkede ret.

En anden udstilling viser eksempler på de møbler, som plantageejerne dengang omgav sig med. Der er tale om store solide af slagsen, primært lavet af mahogni, og de er ganske imponerende.

Der er blandt andet et eksemplar af den såkaldte planterstol, som benyttes halvt siddende og halvt liggende. Stolen blev opfundet her i Frederiksted med det formål lettere at kunne få støvlerne af de hævede fødder og ben efter en lang dag udendørs, og stolen blev siden udbredt til resten af Caribien.

Når man i dag ser det afskallede røde fort i Frederiksted, der emmer af fred og ro, er det svært at forestille sig, at nogle af de mest dramatiske begivenheder i dansk kolonihistorie fandt sted lige foran døren tilbage i 1848.

Dengang annoncerede den danske generalguvernør Peter von Scholten nemlig slaveriets ophør, og det blev en milepæl i De Dansk-vestindiske Øers historie.

Forud var gået nogle dramatiske begivenheder, hvor flere tusinde utilfredse slaver var marcheret mod Frederiksted for at kræve deres frihed. Det lå i luften, at alternativet var et voldeligt slaveoprør.

Da Peter von Scholten ankom til pladsen den 3. juli, var tingene ved at komme ud af kontrol, og han proklamerede derfor de senere så berømte ord: ”Now you are free, you are hereby emancipated.” (Nu er I frie, I er hermed frigivet).

Med hjælp fra slavelederen John Gotlieb, også kaldet general Buddhoe, lykkedes det i forbindelse med erklæringen at afværge den truende opstand.

Von Scholten havde ikke bemyndigelse til egenrådigt at ophæve slaveriet, men der var ikke tid til forinden at konsultere København. Efterfølgende faldt generalguvernøren i unåde for sin handling.

Pladsen lige uden for fortet, hvor slaveriets ophør blev annonceret, kaldes i dag for Emancipation Square. Ud over en statue af slavelederen John Gotlieb finder man her en gammel toldbygning, der er helt anderledes velholdt end Fort Frederik.

30 år efter slaveriets ophør var den tidligere så profitable sukkerrørsproduktion i krise, og de frigivne slaver protesterede mod de lave lønninger. Det afstedkom uroligheder, hvorunder en stor del af byen brændte. Derfor er hovedparten af byens ældre bygninger i dag holdt i victoriansk stil.

En stor del af de gamle danske bygninger gik nemlig op i flammer. Der resterer dog stadig enkelte levn fra den danske kolonitid - ud over fortet gælder det blandt andet den gamle danske kirke. På kirkegården foran kirken ligger Peter von Scholtens bror, Frederik, begravet. Han arbejdede som toldforvalter i Frederiksted og var desuden en talentfuld kunstmaler.

Frederiksteds gader skråner en del, og hvor kirken ligger i byens højeste del, ligger fortet i den laveste del - helt ud til vandet. Hernede har man opført en lang kaj, der stikker ud i havet og giver plads til krydstogtskibe.

Frederiksted er til daglig en meget rolig by, hvor der ikke sker alverden, men den liver voldsomt op, når et krydstogtskib lægger til. Så er der masser af besøgende på fortet og i byens butikker og restauranter, ligesom der bliver promeneret flittigt på den dejlige havnepromenade.

Som dansk besøgende er fortet det klart mest interessante, omend man sagtens kan få nogle timer til at gå i resten af byen, der på grund af sin fortid også kaldes for Freedom City - frihedsbyen.