Varmen er næsten lammende, når man træder ud af flyet i den lille lufthavn i Pythagorion på den græske ø Samos i Ægæerhavet.
Kontrasten til det danske klima er til at føle på selvom det danske sommervejr viser sig fra sin bedste side. Dette er solens rige, og det selvfølgelig derfor, de solhungrende turister drager til de græske øer: solsikker ferie!
Byen Pythagorion er navngivet efter filosoffen og matematikeren Pythagoras, som er født på Samos. Alle skolebørn kender ham for hans læresætning om den retvinklede trekant: a2+b2 er lig med c2.
Samos er lig med sol, sommer og strande. Der er også kulturelle og arkæologiske oplevelser at hente, men strandene med liggestole, parasoller og kold retsina fører klart på point. Og det er da også skønt ingen tvivl om det!
Men på et tidspunkt melder strandkulleren sig. I hvert fald hos den type turist som undertegnede der godt kunne tænke sig at se lidt mere end saltvand, sand og en skyfri himmel i et land og en kultur, som man har ladet sig transportere flere tusinde kilometer for at opleve. Og måske også for at få lidt helle fra den brændende sol.
På Samos er svaret Aïdhonia: Nattergaledalen. En ganske enestående frodig kontrast til strandene og øens mange sparsomt bevoksede bjerge.
Stedet ligger på øens nordkyst og kan nemmest besøges ved at leje en bil. Man kan også tage bussen og så gå hele vejen op, eller man kan, som vi gjorde for nogle år siden, cykle. Det vil jeg dog nok i dag betegne som et regulært selvmordsforsøg! Sådan følte jeg det i hvert fald dengang!
Fra hovedvejen drejer man af mod byen Manolates, og så går det ellers stejlt opad gennem hårnålesving cirka fem kilometer gennem den fortryllende Nattergaledal. En vildtvoksende skov med platantræer, vedbend og vandløb, som man ikke ser magen til andre steder på øen. Og så er der skygge!
Svalheden, som omgiver én, tror man næppe er mulig på øen, hvor solen ellers brænder ubarmhjertigt. Her går folk ikke med kulørte drinks og i bikinier, men med vandrestave.
Oppe på toppen ligger den hyggelige by Manolates, hvor de små tavernaer, butikker med kunsthåndværk og de sortklædte, gamle græske kvinder foran deres huse fuldender turistens billede af Grækenland.
Fra Manolates, hvor der er en vidunderlig udsigt, er der i øvrigt anlagt vandrestier, så man kan udforske Nattergaledalens natur på tættere hold.
Og er der så nattergale i Nattergaledalen? Tja, det påstår turistguiderne. Men hvis man skal høre dem, så må man først få cikaderne til at stoppe deres sang!
I Pythagorion, hvor vi bor, er der nogle ganske udmærkede stenstrande. Men vi har barnebarnet med, så vi søger mod sandstrand, hvor vandpjaskeriet kan forenes med bygning af sandslotte. Vi udvælger os Psili Amos-stranden den østlige, der ligger også en strand af samme navn vestpå og for at få en ekstra oplevelse vælger vi at lade os transportere til stranden ad søvejen. Blandt de mange skibe i Pythagorions havn er der et, som sejler i fast rutefart til og fra Psili Amos.
How much? spørger vi skipper.
Tolv euro per person, svarer han på dansk. Og det er ikke en nøje indstuderet frase, han har lært sig for at score lidt billige point hos de skandinaviske turister.
Kaptajn Rasmus, som han kalder sig i hvert fald blandt turisterne, hans rigtige navn er Gerasimos taler flydende dansk. Han har været dansk gift og har familie i Gilleleje. Dannebrog vejer på skibets top sammen med det græske flag, og på sejlturen, som varer en halv times tid, får skipper også sneget en enkelt dansk popsang ind blandt de traditionelle bouzuki-toner, som skratter fra skibets højttaler.
Psili Amos-stranden er, som strande sydpå er flest. Liggestole, parasoller, et par tavernaer og i øvrigt en meget børnevenlig strand. Helt, som det skal være og helt almindeligt.
Alligevel får man et par påmindelser om, at der bag strandidyllen også lurer spændinger. Psili Amos er det sted på Samos, som ligger tættest på Tyrkiet. Blot cirka 1200 meter fra strandkanten knejser bjergene på den tyrkiske kyst, og en græsk militær forpost på pynten umiddelbart før stranden minder turisten om, at alt ikke blot er fryd og gammen.
Grækenland og Tyrkiet har gennem århundreder haft et alt andet end fredeligt naboskab, og for nogle år siden kom de to NATO-allierede lande op at toppes om nogle små, ubeboede og golde øer i Det Ægæiske Øhav.
Det er årsagen til, at grækerne i dag markerer deres suverænitet over de små knolde i havet med demonstrativt plantede græske flag. Og overalt på øen støder man på kaserner og militærforlægninger i et omfang, som virker meget iøjnefaldende i forhold til øens ringe størrelse.
Kold krig i Ægæerhavet og brændende varme på stranden!
soerensen@kristeligt-dagblad.dk
