Den lille hvide Suzuki-taxi stopper midt på en travl gade. Ud over den kaotiske trafik, de mange fodgængere og det høje støjniveau er det mest den overvældende mængde af el-ledninger langs med husgavlene, der gør indtryk. Derimod er der intet spor af nogen helligdom.
Lidt mystisk, når nu Bodhnath-stupaen med en højde på omkring 40 meter er det største buddhistiske monument i Nepals hovedstad, Kathmandu.
Chaufføren insisterer imidlertid på, at vi er fremme og peger en lille gyde ud små 50 meter længere fremme. Og ganske rigtigt. Gemt inde bag gadens huse troner den buddhistiske helligdom.
Omkring stupaen er der omtrent lige så mange mennesker som på gaden, men her er langt mere stille. Ja, altså lige indtil en omgang – for vestlige ører – noget kakofonisk musik begynder fra et af de lokale klostre.
Det påvirker nu ikke strømmen af besøgende og pilgrimme, der defilerer venstre om den hvide stupa, mens de sætter de talrige bedemøller i gadeniveau i omdrejninger.
Bodhnath-stupaen staves forvirrende nok også som Boudha-stupaen i den brochure, der følger med i entrébilletten til 400 rupees (cirka 25 kroner), mens FN-organisationen Unesco på deres verdensarvsliste omtaler stupaen som Bauddhanath. Der er dog tale om den samme stupa 5-6 kilometer øst for Kathmandus centrum.
Forvirrende er også de mange legender om stupaen. En stupa rummer typisk relikvier, og Bodhnath-stupaen siges således at indeholde knoglerester fra Kashyapa Buddha – en af de vigtigste buddhaer ud over selve religionsgrundlæggeren Gautama Buddha. Brochuren fortæller dog også, at andre mener, at stupaen er bygget over de jordiske rester af en tibetansk lama ved navn Kasha
Hvornår stupaen er fra, er der ifølge brochuren heller ikke enighed om. Nogle kilder siger det 5. århundrede e.Kr., andre nævner det 7. århundrede, mens der generelt er enighed om, at stupaens nuværende udseende skyldes restaureringsarbejde i det 16. århundrede.
Ja, det vil sige, at stupaen som mange af Nepals bygninger blev kraftigt beskadiget under det voldsomme jordskælv, der i april 2015 ramte landet. Derfor er hele tårnkonstruktionen med Buddhas altseende øjne oven på den hvide kuppel ganske ny.
Det ændrer nu ikke ved, at stupaen betragtes som den vigtigste tibetanske stupa uden for Tibet. Og hvorfor nu tibetansk? Historisk fordi den ligger ved den vej, som tibetanske handelsrejsende i århundreder har fulgt – og mere nutidigt, fordi mange af de tibetanere, der flygtede mod syd til Nepal i 1950’erne og 1960’erne, da Kina strammede grebet om Tibet, valgte at bosætte sig nær Bodhnath-stupaen.
Mens langt de fleste på pladsen udelukkende defilerer rundt om stupaen, bevæger enkelte sig op på helligdommens relativt flade første etage. Og det kan anbefales.
Her kan man under farvestrålende og fotogene bedeflag gå rundt om kuplen og tårnet (husk fortsat at gå med uret). Fra førstesalen er der også udsigt til lokale, der beder i små templer ved siden af stupaen, ligesom det er nemmere at danne sig et overblik over de butikker og ikke mindst restauranter, der omgiver pladsen. Restauranternes tagterrasser er nemlig det perfekte sted at afslutte et besøg. Med udsigt over pladsen og i selskab med en omgang dhal bhat (linsesuppe med ris), måske afsluttet med en gang tibetansk smør-te, kan man i brochuren læse sig til den måske ultimative forklaring på, hvorfor Bodh-nath-stupaen er så populær. Den er nemlig kendt som stupaen, der opfylder alle ønsker. Således får alle, der tager en runde om stupaen, en lettere vej til et højere niveau af oplysning. Giver man offergaver, bliver man genfødt et sted uden tørke – og tænder man røgelse vil det sikre en ”moralsk ren opførsel”.
Det er da værd at overveje fra den ophøjede position på tagterrassen, inden turen går tilbage til centrum i endnu en af Kathmandus små hvide Suzuki-taxier.