Prøv avisen

Svimlende bjergklostre og vin fra Noas ranker

0Armeniens kristne historie begyndte ved Khor Virap-klostret for mere end 1700 år siden. Bag klostret ses landets mægtige vartegn, Ararat-bjerget - som i dag ligger på den tyrkiske side af grænsen. - Alle fotos: Scanpix.

Armenien er verdens ?ldste kristne nation med en rigdom af kirker og klostre. Den lokale vin stammer efter sigende fra de tr?er, Noa plantede, da arken st?dte p? Armeniens vartegn, Ararat

Ifølge Bibelen gik Noas Ark på grund cirka 40 kilometer fra den armenske hovedstad, Jerevan. Og køber man et glas vin på en af byens mange fortovscaféer, tøver tjeneren ikke med at fortælle, at druen stammer fra en af de vinranker, Noa plantede efter syndfloden.

Inden man når så langt ? altså fra lufthavnen og ind til Jerevan ? har man allerede stiftet bekendtskab med Armeniens vartegn, Ararat-bjerget, hvor arken gik på grund. Man kan faktisk ikke foretage sig noget i Jerevan, uden at den snedækkede, sovende vulkan kigger med. Som en massiv væg bag lavlandets popler, træskure og vinranker står bjerget som en røgblå jakobsstige, der fortsætter og fortsætter og forsvinder i skyerne. Synet er lige så imponerende som de mange fortællinger, der knytter sig til bjerget og egnene omkring det.

Ararat var tidligere en del af det kristne armenske kongerige, men ligger i dag på den tyrkiske side af grænsen. Alligevel er der masser af gode grunde til at nyde bjerget på den armenske side. Mere end 1700 års kristen arv har givet Armenien, verdens ældste kristne nation, en rigdom af kirker og klostre ? mange beliggende i Armeniens svimlende højland.

Et godt sted at begynde er dér, hvor kristningen af Armenien begyndte ? Khor Virap-klostret for foden af Ararat 30 kilometer syd for hovedstaden.

Her fængslede den hedenske kong Tiridates den Tredje sidst i 200-tallet den kristne missionær Sankt Gregor Lysbringeren i en brønd i 12 år. Men da Sankt Gregor ifølge sagnet helbredte kongen for en forbandelse, der havde gjort ham gal, konverterede kongen til kristendommen, og i 301 blev landet det første, der fik kristendommen som statsreligion.

En stejl stige fører ned i det syv meter dybe ormehul ved Khor Virap, som helgenen efter sigende levede i. Khor Virap er landets måske vigtigste pilgrimssted, og besøger man det i weekenden, kan man være heldig at se brudepar, der kommer for at ofre et får eller en kylling.

Fra klostret kan man spotte de tyrkiske vagttårne langs grænsen ? et kedeligt tegn på, at de to lande har et anstrengt forhold til hinanden. En af grundene hertil finder man på Museums-Instituttet for Det Armenske Folkedrab, en bunkerlignende bygning af grå vulkansten på et højdedrag i hovedstaden. Det er bestemt et besøg værd.

Men tilbage til Armeniens kirkehistorie.

Efter sin omvendelse tilskyndede kong Tiridates i år 303 Sankt Gregor til at bygge en kirke uden for Jerevan, Armeniens moderkirke, Echmiadzin-katedralen.

Den ligger i en by af samme navn, som for de armenske kristne er, hvad Rom er for katolikker. Kirken er i dag hjemsted for den armensk-apostolske kirkes patriark ? eller katolikos. De orientalske mønstre på kirkens vægge kan næsten forveksles med indersiden af en moské og har derfor sørget for, at kirken har kunnet være på god fod med muslimske herskere gennem tiden.

Vil man for alvor mærke den middelaldermystik, som omgærder den armenske kirke, skal man imidlertid besøge Geghard-klostret vest for hovedstaden.

Geghard er et unikt stykke arkitektur, halvt kloster, halvt omgivet af klipper og delvist hugget ud af det tilstødende bjerg. Det er et dunkelt helligsted, hvor vand fra underjordiske kilder pibler gennem væggene, stemmerne kastes rundt under loftet, og pilgrimme kommer for at tænde lys. Kors i alle størrelser og udformninger er indgraveret overalt i de gamle vægge og fortæller om århundreders besøg af fromme mennesker.

Mens det vigtigste kapel blev bygget i 1215, blev klostret grundlagt allerede i det fjerde århundrede af Gregor Lysbringeren på det sted, hvor den helbredende kilde ifølge sagn udspringer af bjerget. Her drikker besøgende familier fra hånden og fylder plasticflasker med det velgørende vand.

Navnet Geghard betyder spyd og henviser til det spyd, som sårede Jesus under kors-

fæstelsen, og som angiveligt blev bragt til Armenien af apostlen Judas, også kaldet Thaddæus, og gemt blandt mange andre relikvier i et skatkammer. Fra klostret kan man se en række sorte huller i de spektakulære klippevægge højt oppe. Tidligere boede munkene i de udhuggede ?celler? i klipperne.

Hvis Geghard er Armeniens mest stemningsfulde kloster, vinder bjergklostret Tatev i den sydlige del af landet prisen for bedste udsigt.

Turen derop er ikke for folk med højdeskræk. For tre år siden trak myndighederne kabler fra Tatev til byen Halidzor 5,7 kilometer væk og byggede verdens længste svævebane, ?Tatevs vinger?.

Der går rygter om, at den siden er havnet på en andenplads, men turen 300 meter

over marke, skove, snoede veje og forladte klostre gør stadig indtryk. Selve klostret, som er bygget på et nærmest utilgængeligt bjerg, var hjemsted for det største universitet i det middelalderlige kongerige Armenien.

Klostret rummer tre kirker bygget mellem år 900 og 1300, og i klokketårnet hænger landets ældste klokke fra det 13. århundrede.

Her spiser man godt

Bjergluft skaber appetit, og appetitten kan stilles i restauranten ved ?Tatevs vinger?, som byder på lokalretterne dolma ? vinblade rullet om stærkt krydret fyld af kogt ris og kødfars ? bitter kaffe og en hvinende sød baklava-kage med hakkede nødder.

2Af Armeniens utallige klostre er Geghard måske det mest fascinerende. Klostret er delvist hugget ud af det tilstødende bjerg, og vand fra underjordiske kilder pibler gennem væggene.
0Munke og fromme besøgende har gennem tiden indgraveret kors i alle størrelser og udformninger på væggene af de armenske klostre.