Vi lægger fra land i Skien, en sydnorsk by 35 kilometer fra kysten ved Larvik. I Skien blev digteren Henrik Ibsen født, og i havnen ligger den godt 100-årige kanalbåd, der bærer digterens navn, klar til afgang med et langt, øredøvende truuuut. En oplevelse med historie, kultur, motion og rekreation er begyndt.
Vandvejen, som M/S Henrik Ibsen følger, er den 105 kilometer lange Telemarkskanalen, som går fra Skien gennem otte sluseanlæg med en samlet højdeforskel på 72 meter til Dalen dybt inde i Telemark mod nordvest. En sidegren af kanalen går mod nord til Notodden. Landskabet varierer fra Sørlandets kystidyl over landbrugsområder med masser af frugtavl til øde højfjeld og bratte, skovklædte fjeldsider på den vestligste tredjedel, der minder om de vestnorske fjorde.
Arbejdet med at hugge og sprænge kanalen ind i fjeldet begyndte for over 150 år siden, og anlægget stod færdigt i 1892. Formålet var især at give bedre mulighed for tømmertransport, som hidtil var foregået ved, at man lod tømmerstokkene flyde ned ad de naturlige vandløb, hvor de ofte filtrede sig ind i hinanden og satte sig fast i vandfald. Det kostede adskillige mænd livet at trække træstammerne fri af hinanden. Men kanalen kom også til at binde Telemark, et amt på en tredjedel af Danmarks størrelse, bedre sammen, og der opstod industrielle udviklingsmuligheder på grund af de forbedrede transportmuligheder og via opførelse af vandkraftværker, som blandt andet Ulefos Jernværk, en af Europas ældste industrivirksomheder fra 1657, nyder godt af. Jernværket er kendt for sine kloakdæksler i støbejern.
Rundt i Europa fik Telemarkskanalen tilnavnet ”verdens ottende underværk” og blev dermed sat i klasse med Keopspyramiden ved Kairo, Babylons hængende haver, Kolossen på Rhodos og fire andre af antikkens pragtværker.
I dag er Telemarkskanalen en turistmagnet. Vandkraftværkerne producerer stadig el i store mængder, men tømmeret fragtes på lastbiler, og på vandvejen ser man foruden kanalbådene M/S Henrik Ibsen, M/S Victoria og M/S Telemarken især private lystbåde, kajakker og kanoer. Langs kanalen cykler og vandrer mange besøgende.
Turen med en kanalbåd er en oplevelse i sig selv, fordi der hele tiden er noget forskelligt at se på: landskaber af stor skønhed, veldrevne landbrug med malede træbygninger, hyggelige småbyer og ikke mindst slusepassagerne. Farten sænkes, og båden glider stille ind i slusekammeret. Porten bag skibet lukkes manuelt af unge mennesker, der her har et populært sommerjob. De regulerer også vandmængden, så skibet løftes eller sænkes til det niveau, der er i nabokammeret. Når vandet står nøjagtigt lige højt på begge sider af sluseporten foran skibet, kan den åbnes, og kanalfarten fortsætte. Det største sluseanlæg er Vrangfoss med fem slusekamre og en samlet forskel i vandhøjde på 23 meter. Det tager cirka 45 minutter at få et skib igennem Vrangfoss, hvilket giver tid til, at passagerne kan forlade skibet og strække ben på trapperne langs slusen eller nyde den omgivende park med over 100 år gamle træer.
Sejlturen fra Skien til Dalen tager en dag, og man bliver transporteret i bus tilbage for en samlet pris af knapt 1200 kroner. Bådene går til kaj en halv snes steder på ruten Skien-Dalen, og man kan købe billet til både korte og længere stræk.
Som nævnt kan man selv sejle på kanalen i kano eller kajak, som kan lejes, eller i egen båd, men avisens medarbejder tog cyklen cirka 75 kilometer. På flere stræk kører man på en sti tæt på kanalen, og den er i sagens natur ganske flad, men på cyklen kan man også søge lidt væk fra kanalen og prøve kræfter med det kuperede terræn. Det giver både motion og rekreation for krop og sjæl.
Naturen er storslået og præget af fred og ro, og bilister, som ikke ses i stort tal, opfører sig hensynsfuldt over for cyklister og fodgængere. Er man nervøs for ikke at kunne klare de mange stejle opkørsler, kan man leje en elcykel, og så kan alle være med.