Prøv avisen

Turist i en by uden turister

Så sent som 1867 trak osmannerne sig tilbage fra Beograd, og det er nok forklaringen på, at byens kirker er af nyere dato. Sava-katadralen er en af verdens største ortodokse kirker, og det er da også en imponerende bygning med høje hvælvinger. Men man mangler nu lidt af historiens vingesus, når man ved, at katedralen først blev færdigbygget i 1985. -- Foto: Michael Sørensen.

Den serbiske hovedstad er på det nærmeste ukendt land for vesteuropæiske turister. Men prøv et besøg og lad nogle fordomme falde

Sig ordene "Serbien" og "Beograd" og lad herefter associationsrækken få frit løb: Milosevic, krigsforbrydere, ekstrem nationalisme, borgerkrig, Nato-bombardement. Ikke sandt?

Det er få positive udsagn, man umiddelbart forbinder med Balkan-landet. Ordet turistmål dukker slet ikke op på den indre lystavle.

Og det er der en forklaring på. Efter Jugoslaviens opløsning har Serbien gennem Balkan-krigenes rædsler bragt sig selv i en selvforskyldt skammekrogsplacering i Europa. Intet godt forbindes med Serbien.

Ikke desto mindre vokser der nu en generation op i Serbien, for hvem borgerkrigens forbrydelser er onde minder, som man helst vil lægge bag sig - en ung generation, som ønsker kontakt med resten af Europa.

Det er måske en af årsagerne til, at man føler sig velkommen, når man besøger Beograd. Et besøg i en by, hvor man nærmest føler sig som den eneste turist, selvom der kun er godt to timers flyvning fra København.

Beograd betyder "den smukke hvide by". Lad det være sagt med det samme: Det navn er bestemt ikke dækkende for hele byen.

Kæmpestore, monumentale betonpaladser i vaskeægte gammel østblok-stil og facader, der hænger i laser, dominerer. Men i Beograds gamle bydel skifter billedet.

Gågaden Kneza Mihailova er byens forretningscentrum og et godt sted at begynde. Her finder man et væld af smarte butikker med mærkevaretøj og andre varer, som man også finder i alle andre europæiske storbyer, og priserne følger også godt med.

Man undrer sig lidt over, hvem der egentlig har råd til at handle her, når man tænker på den gennemsnitlige levestandard. Men de seneste års udvikling må have etableret en bedrestillet middelklasse. Her på gågaden er der smukke gamle bygninger fra slutningen af 1800-tallet, og cafeer og restauranter ligger på stribe.

Altså et helt almindeligt storbystrøg - og så alligevel ikke. Efter et par dage kommer vi i tanker om forskellen: fraværet af souvenirbutikker og postkortstandere. Det er Beograd-borgere, som befolker butikkerne og cafeerne.

Det er altid godt hjemmefra at bevæbne sig med et bykort, når man besøger en ny by. I Beograds tilfælde kan det dog kun benyttes vejledende! Navnene på gadeskiltene står med kyrilliske bogstaver, så man må gætte sig lidt frem. Fra Kneza Mihailova er det dog nemt at finde hen til Beograds hovedattraktion, Kalemegdan, som ligger hævet over bykernen.

Kalemegdan bliver brugt som fællesbetegnelse for byens gamle fæstning og den omkringliggende park. Fra fæstningen er der en smuk udsigt over floderne Sava og Donau, som mødes her.

Kalemegdan er især besøgt af børnefamilier, ikke mindst på grund af det lille tivoli og den zoologiske have. Byens zoo er af den type, vi kendte herhjemme for 30-40 år siden, med ganske små indhegninger til dyrene.

Beograd har overraskende mange grønne og rekreative områder. Ud over Kalemegdan skal nævnes øen Ada Ciganlija, som ligger i Sava-floden lige sydvest for centrum.

Det er en grøn oase med restauranter, cafeer, cykelstier, minigolf, udendørs koncerter og så videre.

Man kan tage bussen ud til øen, men det nemmeste er at tage en taxa – det er billigt i Beograd.

Man bør ikke forlade Beograd uden at opleve et regulært ekko fra den ikke så fjerne fortid: marskal Titos mausoleum lidt syd for centrum. Her får man "østnostalgi" for alle pengene.

Først et museum, hvor landsfaderens mange gaver fra "det taknemmelige folk" er udstillet - miniature-udgaver af alskens landbrugsmaskiner, skolelokaler, brandbiler og så videre, alt sammen dedikeret til "den store leder". Selv en model af en moské fra "folket i Kosovo" er udstillet!

Herefter går turen videre til selve mausoleet. Vejen op til gravmælet er markeret med en sti, hvor pile i asfalten viser, hvor man skal gå frem, og hvor man skal gå tilbage, således at menneskemasserne på vej til og fra mausoleet bliver ledt den rette vej.

Det har muligvis været nødvendigt engang (Tito døde i 1980), men det er ikke tilfældet i dag. Selve mausoleet hedder House of Flowers, og blandt bygningens velduftende blomster hviler fader Tito i en stor marmorsarkofag, lykkeligt uvidende om, hvilke ulykker Jugoslavien blev kastet ud i efter hans død.

Går man som turist efter unikke must see-oplevelser, er Beograd ikke et førstevalg. Men ønsker man at opleve en østeuropæisk storby, som endnu har sin egen identitet og sin egen charmerende egenart - og en venlig og imødekommende befolkning - skal man skynde sig at bestille en flybillet. Og nej, der er ikke farligt i Beograd!

rejser@kristeligt-dagblad.dk

Et af de mere bizarre turistmål i Beograd er regeringsbygningerne, som i 1999 blev bombet af Nato i bestræbelserne på at drive Serbien ud af Kosovo. Det lykkedes -- men her 10 år efter står bygningerne stadig som et monument over, hvad serberne anser for et dybt uretfærdigt angreb. -- Foto: Michael Sørensen.
Fra fæstningsværket Kalemegdan kan man se floderne Sava og Donau smelte sammen. -- Foto: Michael Sørensen.