Villa de Leyva: En velbevaret koloniby i Colombia

Den koloniale arkitektur i den colombianske landsby Villa de Leyva er enestående og giver et godt indblik i Colombias fortid som spansk kolonimagt

Turisterne har for alvor fået øjnene op for Ville de Leyva, som med sin karakteristiske koloniale byggestil ikke har sidestykke i Colombia. - Fotos: Paw Gissel.
Turisterne har for alvor fået øjnene op for Ville de Leyva, som med sin karakteristiske koloniale byggestil ikke har sidestykke i Colombia. - Fotos: Paw Gissel.

”Det er ligesom at rejse tilbage i tiden,” hed det for få år side i turistbrochurerne om Villa de Leyva. Teksten fortsætter: ”Indbyggerne i den colombianske by møder ikke mange udlændinge, taler ikke engelsk, og derfor er det et oplagt sted at rejse til, hvis man vil opleve Colombia, som det latinamerikanske land så ud under kolonitiden fra 1500-1810.”

For cirka fem år siden var kolonibyen som frosset i tid, fordi Villa de Leyva grundet sin koloniale arkitektur blev fredet i 1954.

Men på det tidspunkt var Colombia ved at åbne sig for turister, som efterhånden vovede sig andre steder hen end blot til hovedstaden, Bogotá, og caribiske Cartagena. Og i dag, hvor borgerkrigen og truslen fra oprørsgruppen FARC synes længere væk end nogensinde, er Villa de Leyva ikke længere kun et populært sted at tilbringe weekenden for hovedstadens travle colombianere.

Kolonibyen er også blevet en favoritdestination for det stadigt stigende antal udenlandske turister, som besøger Bogotá. Det tager kun fire timer i bus fra hovedstaden, og turen gennem det kuperede og grønne bjerglandskab er både smuk og et forfriskende alternativ til den pulserende storby.

Men den stigende interesse for byen har også sat sit præg på den genuine oplevelse af kolonitidens Colombia, som fortsat er Villa de Leyvas trækplaster. Receptionisterne taler for det meste engelsk på de mange hoteller, som har justeret priserne, så de passer til det vestlige publikums købekraft. Arkitekturen er stadig kolonial, men bygningernes hvidkalkede facader og karakteristiske træbalkoner er sjældent mere end et par år gamle. Og på en gåtur ned ad de brostensbelagte gader undgår man ikke at støde ind i souvenirbutikker og lokale guider, som sælger vandre-, ride-, cykel- eller køreture til de mange naturseværdigheder omkring byen. De gamle, familieejede caféer, som førhen dominerede gaderne, skal man lede efter.

Med andre ord betvivler man ikke, at de lokale har fundet ud af, hvorfor der kommer flere og flere turister til. Naturen og arkitekturen. Det gør indbyggerne alt for at udnytte og bevare, og så må charmen af og til vige.

Så selvom bjergbyen ligner sig selv, har ånden i Villa de Leyva alligevel ændret sig til ukendelighed, siden spanierne grundlagde byen i 1572 og opkaldte den efter Andrés Díaz Venero de Leyva - den første præsident i Ny Granada, som det spanske koloniområde hed, før det senere skulle blive til Colombia.

I de år var byen en vigtig producent af korn og olivenolie, og den charmerende by med de flotte omgivelser var et foretrukket hvilested blandt det spanske kongeriges udsendte. Og mens andre steder i Colombia med årene udviklede sig og blev mere moderne at se på, fastholdt man den spanske stil i Villa de Leyva. Det er den stemning af gamle dage, de mange vestlige turister rejser hertil for at opleve.

Selvom det mærkes, at byen er blevet et populært turistmål, er der stadig rig mulighed for at trænge igennem facaden og møde nogle af byens omtrent 10.000 indbyggere i øjenhøjde. Det kræver bare, at man træder væk fra brostensgaderne og begynder at skyde omveje gennem Villa de Leyvas små jordveje, hvor hunde strejfer omkring, og får står fastspændt til hegnspæle.

Her er indkvarteringsstederne billigere, og de engelske gloser færre.

Til gengæld får man et indblik i indbyggernes hverdagsliv, og er man ferm til at slå op i den spanske parlør, kan man også få sig en snak med de lokale over en øl ved en af byens mange kiosker, hvor mange holder til på de varme dage.

Den koloniale byggestil er desuden stadig at finde her, dog ikke nær så poleret som i hovedgaderne.

Man kan også få sig en kop kaffe på byens berømte torv, hvor byens kirke også ligger. Med sine 120 meter i både bredde og længde er den brostensbelagte plads, Plaza Mayor, blandt de største torve på hele kontinentet, og det eneste, der supplerer pladsens mange brosten, er springvandet, som forsynede indbyggerne med vand i mere end 400 år.

Når solen glider ned bag bjergene, og torvet kun oplyses af lanternernes svage lys, lægger man ikke længere mærke til turisterne og souvenirbutikkerne. I stedet føler man sig henført til koloniårene, hvor europæerne ikke kun besøgte, men herskede i Sydamerika.

Busturen fra Bogotá til Villa de Leyva varer fire timer, og turen gennem det kuperede og grønne bjerglandskab er både smuk og et forfriskende alternativ til den pulserende storby.
Busturen fra Bogotá til Villa de Leyva varer fire timer, og turen gennem det kuperede og grønne bjerglandskab er både smuk og et forfriskende alternativ til den pulserende storby.