Den kanariske ø Tenerife er mest kendt som en charter-destination med lunt vejr året rundt, lækre strande og et pulserende natteliv. Men Tenerife har også spændende muligheder for fysisk aktivitet, for eksempel vandring i bjerge, skove og vulkanområder, som vi her sætter fokus på.
Usædvanlig varieret er en 10 kilometer lang rute på den nordvestlige del af øen. Den begynder i Cruz del Carmen i 1000 meters højde og slutter ved havoverfladen i Punta del Hidalgo. Det gennemsnitlige fald på ruten er altså 10 procent – mange steder betydeligt mere – hvilket uvægerligt trætter fødder og ben og kan klemme tæerne, der presses fremad i skoene eller støvlerne. På vores tur med 12-15 deltagere var der ud over guiden to førstehjælpere, som hjalp folk, der snublede på de stejle stier, og en enkelt, som blev dehydreret, fordi hun ikke havde drukket nok vand.
Men naturoplevelserne var positive og øjeåbnende. Ved startstedet var der tæt skov, fugtige skyer omkring os og en vegetation så frodig, at man skulle tro, der var kunstgødet og vandet. Det er der ikke. Skoven minder om tropiske regnskove, men her kaldes den laurbærskov, selvom der er mange forskellige slags planter og træer.
Ruten går med det samme stejlt nedad, og det viste sig fornuftigt at være ”bevæbnet” med en vandrestav eller to for ikke at miste fodfæstet på det glatte underlag, som skifter mellem jord, grus og klipper. Efter et par kilometer kommer man under skyerne, luften bliver mere tør og skoven mere åben. Til gengæld dukker der frodige marker op med grøntsager og frugter, og man passerer enkelte bebyggelser. Ved et hus kom en venlig kvinde ud og hilste på vandrerne.
Tenerifes nordkyst siges at være det mest frodige område i Spanien, og landmænd er gennem århundreder blev rige af at dyrke vin, bananer og sukkerrør. Men også før spanierne erobrede De Kanariske Øer i 1400-tallet, var nordkysten befolket. Menneskene dengang hed guancher, og de levede i huler, som var naturskabte i det vulkanske område. Guanchernes stier er muligvis dem, man i dag vandrer ad. Undervejs passerer man bebyggelsen Chinamada, hvor nogle huse stadig er gravet ind i lavaformationerne, så kun facaden ses udefra. Elektricitet kom først til området i 1990’erne.
På denne sidste del af ruten er der ikke længere skov, men det gør kun udsigten bedre. Man ser besynderlige lavaformationer, som stammer fra et af Tenerifes seneste vulkanudbrud, men som også senere er eroderet af vind og vejr. Fra klippekanterne er der vid udsigt over kystlinjen, som er domineret af lavaklippestykker og sort strandsand.
Atlanterhavets bølger slår hårdt mod kysten, og bølgerne piskes til skum. Når man ankommer til turens slutpunkt i Punta del Hidalgo, er der mulighed for at slappe af og skylle sved og snavs af kroppen i naturligt dannede vandbassiner. Eller man kan nyde solen og det lune vejr, som ikke var der ved turens begyndelse. Naturen er ganske anderledes, når man søger ind i nationalparken omkring vulkanen Teide, der er Spaniens højeste bjerg på 3718 meter.
Der er primært tale om en gold lavaørken med lav og spredt bevoksning, men udsigten til Teide er enestående, når man først er kommet oven over skyerne. Vulkanen var sidst i udbrud i 1909, og den regnes stadig for aktiv, men der er adgang helt til toppen.
Man kan køre op i omkring 2200 meters højde, og fra dette niveau går en svævebane til 3555 meters højde. Herfra må man gå til toppen, og der er grænser for, hvor mange der får adgang. Det er yderst krævende at gå hele vejen til Teides top, og der er risiko for højdesyge, fordi luften indeholder mindre ilt end ved havets overflade.
Mange foretrækker at gå rundt i omkring 2000 meters højde, og det giver en god oplevelse af den særprægede natur med besynderlige klippeformationer og usædvanlige planter og blomster.
Men man kan tage på vandretur hele vejen op. En rute udgår fra Montana Blanca, som er dannet af pimpsten. På turen op udsættes man for stigninger på op til 60 procent. Bevoksningen bliver mindre og mindre, og vejret kan være ekstremt. Til gengæld er der mulighed for at slappe af og overnatte på Altavista refugium, der minder om et vandrerhjem.
Den store oplevelse kommer næste morgen, hvis man tidligt bevæger sig til toppen af Teide og derfra nyder solopgangen og i klart vejr den vidtstrakte udsigt til hele Tenerife og et par af naboøerne. Andendagen er hård: 12 kilometer i alt med 400 meter opad og 1400 meter nedad.
Kristeligt Dagblad var inviteret af Turismo de Tenerife.
Læs også: Populær spansk ferieø med drabelig historier på