Ciutadella-parken i Barcelona: En grøn oase

Ciutadella-parken med den store triumfbue er en fantastiske grøn oase fyldt med skulpturer og andre seværdigheder, blandt andet et imponerende springvand

Barcelonas triumfbue bød i 1888 deltagerne velkommen til verdensudstillingen. – Alle fotos: Jesper Møller.
Barcelonas triumfbue bød i 1888 deltagerne velkommen til verdensudstillingen. – Alle fotos: Jesper Møller.

Paris er kendt for sin triumfbue, der troner mægtigt på Champs-Élysées. Men Paris er ikke den eneste storby med en imponerende triumfbue, og det er Barcelona et godt eksempel på. Her finder man nemlig Arc del Triomf, som også er værd at se, selvom den ikke er nær så kendt som sin storebror i den parisiske hovedstad.

Arc del Triomf er fra slutningen af 1800-tallet. Dengang fik Barcelona overdraget værtsskabet for verdensudstillingen i 1888.
LÆS OGSÅ: Modeshows i stedet for udstillinger
Barcelona stod i skyggen af byer som London, Paris og Rom, og fra lokalt hold besluttede man at sætte alle sejl til for at bevise byens og den spanske region Cataloniens værd.

Derfor fik de lokale arkiteter og designere vide rammer til at demonstrere deres kundskaber ved verdensudstillingen, og bagefter kunne man konstatere, at missionen lykkedes. Efterfølgende kom Barcelona nemlig på landkortet som en af Europas mere dynamiske storbyer.

I 1878 var byens store citadel blevet revet ned, og grunden udlagt til park. Området blev udvalgt som stedet, hvor verdensudstillingens bygninger og pavilloner skulle opføres. Arrangørerne ønskede en effektfuld indgang til udstillingen, og derfor faldt valget på en triumfbue.

Den blev tegnet af arkitekten Josep Vilaseca y Casanovas og bygget i rødbrune mursten i spansk-maurisk stil. Triumfbuen er dekoreret med talrige figurer med motiver fra håndværk, handel og industri, og på hovedfacaden troner en stor frise af billedhuggeren Josep Reynés (1850-1926), der på catalansk byder nationerne velkommen.

Fra udstillingens hovedport kunne man i 1888 gå ind i Parc de la Ciutadella. Enkelte af verdensudstillingens værker kan stadig ses her i dag, om end området ser en del anderledes ud end i 1888.

Som besøgende bør man ankomme fra nordvest og begynde turen med at gå igennem den storslåede triumfbue. Herfra leder et palmebeklædt fodgængerstrøg med kunstnerisk udformede lygtepæle ned til Ciutadella-parken.

Der er nogle få parker i Barcelona, og Ciutadella-parken er den dejligste. Parken er et grønt åndehul midt i storbyens larm og trængsel.

Her tager de lokale sig et hvil på græsplænerne og bænkene, og babyer luftes i barnevogne. Unge par ror sig en tur på søen, mens alle besøgende kigger efter de vildtlevende og farverige papegøjer, der suser rundt mellem de mange palmer.

Papegøjerne er efterkommere af en gruppe, der i sin tid undslap fangeskabet i byens zoologiske have, der fylder parkens sydøstlige hjørne. Zooen er blandt de bedre i Europa og et oplagt sted at afslutte et besøg i parken.

Parc de la Ciutadella er dog mere end vilde dyr og grønne omgivelser. Det herlige er netop, at man ud over at slentre rundt i de idylliske omgivelser samtidig kan nyde kunst, kultur og smukke bygninger.

Citadellets gamle kapel er således bevaret, og i en stor borglignende bygning af arkitekten Doménech y Montaner finder man byens naturhistoriske museum. Rundt omkring i parken er der opstillet værker af en stribe catalanske billedhuggere samt moderne kunstnere som Botero og Tapies.

Citadellets gamle våbenarsenal overlevede også nedrivningen, og her holder det regionale catalanske parlament i dag til. Det er her, at de stadig stærkere ønsker om catalansk selvstændighed bliver luftet.

Ingen af parkens bygningsværker kommer dog op på siden af det store springvands-kompleks. Det blev opført i 1881 kort efter parkens tilblivelse og stod således allerede klar til verdensudstillingen.

Vandet springer i en lille sø, der ligger for foden af et storslået stykke arkitektur, der pudsigt nok også indeholder en lille triumfbue. Bygningsværket er udstyret med diverse figurer enten forgyldte eller udført i hvid marmor og en trappe leder op til triumfbuen, så man kan betragte springvandet fra alle sider. Som tilskuer er det svært ikke at blive dybt imponeret.

Springvands-komplekset blev tegnet af arkitekten Josep Fontseré, der havde en ung assistent med på projektet. Hans navn var Antoni Gaudi, og den unge arkitekt endte med at blive Barcelonas mest berømte bysbarn og efterlade sig storslåede bygningsværker over hele byen. Af samme grund regnes Gaudis deltagelse i Ciutadella-springvandet ikke for noget særligt på disse kanter, om end det i pragt overgår mange af Gaudis øvrige værker.

Hvor Ciutadella-parken er de lokales foretrukne grønne oase, har de færreste turister endnu har fået øjnene op for herligheden. Det samme gælder for Arc del Triomf. De to sammenhængende seværdigheder drukner tilsyneladende i Barcelonas overvældende udbud af attraktioner. De forbliver derfor Barcelonas måske bedst bevarede hemmelighed for turister. Men hermed er hemmeligheden givet videre.

Kristeligt Dagblad rejste til Barcelona med Spies. Læs nærmere på www.spies.dk.

Ciutadella-parken