Klitheder i det uendelige, vidtstrakte sandstrande, kønne fiskerhuse, imponerende bestande af kronvildt samt ikke mindst værested for et utal af trækfugle er alle sammen interessante ingredienser af Nationalpark Thy, der blev indviet i 2008 som den første i Danmark.
Områderne af klithede som her i Thy findes der nemlig kun få af i Europa i samme skala, og det var da også en af de primære grunde til dens udnævnelse som nationalpark. Vi taler om et område på hele 244 kvadratkilometer med en udstrækning på 55 kilometer fra Hanstholm i nord til Agger Tange i syd og med en længde på maksimalt 12 kilometer fra øst til vest.
Landskabet er på én og samme tid både barsk og venligt. Fra de golde klitområder til grønne plantager af skov. Nationalpark Thy har et vidt udstrakt netværk af markerede vandre- og cykelstier, simple overnatningssteder med bålpladser samt fugle- og udsigtstårne.
Eksempelvis som her ved Isbjerg, hvor Erik Bach Jensen har taget sin kikkert frem for at indfange såvel fugle som kronvildt i linsen. Han er en af de omkring 150 frivillige, der har forskellige opgaver, herunder som guide. ”Jeg kan se kronvildt langt ude i horisonten, men de har åbenbart valgt at forblive der,” sukker han lidt skuffet. Til gengæld er udsigten i sig selv besøget værd. Her, 56 meter over havets overflade, er der frit udsyn over vildmarken og til havet seks kilometer ude i det fjerne.
Erik Bach Jensen fortæller, at området var et øhav i stenalderen, og hvor klitheden er i dag, var der havbund. Naturens kræfter har traditionelt haft stor betydning for thyboernes liv og bærer således også på en rig kulturhistorie.
Mange perioder med sandflugt ødelagde de dyrkede arealer og tvang folk til at rykke mod øst. For at holde på sandet blev der med håndkraft plantet hjælme og træer. De folk, der forblev, levede af en kombination af fiskeri og små jordbrug. Langs kysten ses da også flere fyrtårne, sømærker og faresignalstationer, som synlige historiske spor af livet ved havet. Et af de markante fyrtårne er Lodbjerg Fyr, som blev bygget i 1883, da området var et stort åbent klitlandskab. I dag er fyret omgivet af en del af plantagen. Mod en beskeden betaling er det muligt at gå de 133 trin op i tårnet, hvorfra udsigten er mageløs.
Stenbjerg Landingsplads er også et besøg værd. Kønne, små, hvide huse står tætte helt ned til havet, og de blev bygget af fiskerne her i begyndelsen af 1900-tallet til opbevaring af redskaber.
De står, som da de blev bygget, takket være lokale ildsjæles indsats for at bevare dem. I dag bruges husene af fritidsfiskere. Fiskerne selv har valgt at bo længere inde i landet for at undgå det barske vejrlig, der tit hersker her. I et af fiskerhusene er indrettet et bemandet informationscenter om Nationalpark Thy. Lidt af den samme afslappede stemning som i Stenbjerg Landingsplads oplever man i Klitmøller og Nr. Vorupør, om end her er betydeligt flere turister. Surfere kommer langvejs fra og boltrer sig på vandet, når vinden er optimal til disse sysler. Derfor har både Klitmøller og Nr. Vorupør fået kælenavnet Cold Hawaii.
Længst mod syd finder vi Agger Tange, der løber fra Agger by hele vejen ned til færgelejet til Thyborøn. Det er Nordeuropas vigtigste rasteområde for vandfugle, og Agger Tange har derfor status som internationalt fuglebeskyttelsesområde. Naturen er unik. På en vandretur langs diget har man havet til den ene side, og til den anden side ses det stille vand lagunesøen og Krik Vig.
I Agger by står et af byens karakteristiske huse, Fiskerhuset, som er et stråtækt gult hus fra 1700-tallet.
Her kan man se de lavloftede rum og en udstilling om Agger og dens kulturhistorie. Endelig er den lille Agger Kirke et besøg værd.
En ældre kirke blev i 1838 erstattet af den nuværende, fordi havet kom tættere og tættere på kirken. Den er opført af mursten og består af skib med fladt bjælkeloft. Døbefonten er romansk og udført i granit.
Kjeld, Egon og Benny har en stor del af æren for Museumscenter Hanstholms publikumssucces. ”Olsen-banden i Jylland” fra 1971 blev i stort omfang optaget i de betonbunkere, som tyskerne anlagde under Anden Verdenskrig, og som var en del af Hitlers Atlantvold fra Norge til Spanien.
Faktisk er det Nordeuropas største befæstningsanlæg. Museumsbunkeren er på 3000 kvadratmeter, hvor flere af rummene er ført tilbage til deres oprindelige udseende, så man kan se, hvordan soldaterne levede.
Selve den imponerende museumsbygning, der ligger oven på bunkeren, fungerer som dokumentationscenter og blev indviet i 2002 af dronning Margrethe. Herinde findes masser af spændende genstande, herunder våben samt udstillinger med forskellige temaer. I museumsområdet er der tre vandrestier, og museumsforvalter Erik Ansø forestår guidede gratis rundture i sommersæsonen. Især børnene elsker en tur i det gamle ammunitionstog, der kører igennem nogle af batteriets store bunkere hver dag i hele sommeren.
Halvdelen af de henved 60.000 gæster, der besøgte museet i 2017 var udlændinge. Otte ud af ti udenlandske gæster var, som de foregående år, tyskere. Især folk noget oppe i årene fra det tidligere DDR har deres kendskab til bunkerne fra Olsen-banden, som dér var yderst populær dengang.