Vulkanen fra Nordjylland

Et privatdrevet museum i Thy rummer en rigdom af værker af den danske billedkunstner Kirsten Kjær, som trods succes i første halvdel af det 20. århundrede næsten er forsvundet i glemslen

Det er primært portrætter, som hænger på væggene i de dagligstue-agtige omgivelser. -- Alle fotos: Michael Sørensen.
Det er primært portrætter, som hænger på væggene i de dagligstue-agtige omgivelser. -- Alle fotos: Michael Sørensen.

Kender De maleren Kirsten Kjær? Næppe, for på trods af hendes placering i det københavnske kulturliv i den første halvdel af det 20. århundrede har eftertiden tildelt hende en plads i glemmebogen.

Et privatdrevet museum i Langvad i Nordjylland har imidlertid siden 1981 sat sig for at dokumentere Kirsten Kjærs livsværk, og et besøg på museet efterlader klart det indtryk, at der er god grund til at gøre opmærksom på hendes position i dansk malerkunst.

Man skal have et detaljeret kort med for at finde vej til museet. Kommer man fra Thisted, skal man fortsætte mod Østerild og herefter ad Gamle Aalborgvej mod Frøstrup. Kort før Frøstrup viser et skilt til højre mod Kirsten Kjærs Museum, og efter en lille køretur langs klitplantagen finder man det moderniserede husmandssted, som rummer museet. De græssende køer og får samt udsigten til Tømmerby Fjord sætter en tyk streg under, at man er ankommet til et kunstnerisk åndehul.

Kirsten Kjær blev født i 1893 i landsbyen Vester Thorup i nærheden af det sted, som nu rummer hendes museum. Som barn og ung var hun "følsom" og "vanskelig", og var hun vokset op i vores tidsalder, havde det formentlig udløst en sand haglbyge af psykiatriske diagnoser. Som 25-årig blev hun gift – vistnok ikke helt med sin gode vilje – men hun havde svært ved at falde ind i rollen som almindelig husmoder. I sin rodløshed turnerede hun rundt med en teatertrup og optrådte som revyskuespillerinde.

Efter en svær depression blev hun i 1924 indlagt på psykiatrisk afdeling på Kommunehospitalet i København, dog uden at få stillet en egentlig diagnose. I stedet foreslog overlægen, at hun skulle lade sin indespærrede energi komme til udfoldelse gennem kunstnerisk udfoldelse – og at det kunne finde andre udtryk end skuespillet.

Ifølge forfatteren og kunstanmelderen Johan Møller Nielsen, som i 1973 skrev en bog om Kirsten Kjær, skete den store forandring året efter, i 1925: Ved et besøg i Løgumkloster, hvor hendes mand havde fået til opgave at male kirkeinventaret i forbindelse med en større restaurering af kirken, greb hun i ventetiden ud efter malertuberne og staffeliet og malede sit første portræt som 32-årig. Alle, ikke mindst den portrætterede - arkitekten Jeppe Jepsen, søn af biskop Holger Jepsen - var forbløffede over resultatet. En helt ny dimension var kommet ind i hendes liv.

Således opildnet over at have fundet en mening med tilværelsen besluttede hun at prøve lykken i Amerika. Hendes mand fulgte med, men deres ægteskab fungerede ikke. Det gjorde til gengæld hendes malerkarriere.

Hun fik sit gennembrud som maler, hvor hun især gennem sine portrætter af almindelige amerikanere i Californien høstede anerkendelse. På Kirsten Kjærs Museum er der registreret 29 malerier samt en del tegninger fra Amerika-perioden.

I 1929 vendte hun tilbage til Danmark, og interessen for hendes portrætter var stor. Den verdensberømte forfatterinde Karin Michaëlis var optaget af hendes liv og skrev romanen "Hjertets vagabond", som langt hen ad vejen baserede sig på Kirsten Kjærs noget udsvævende liv i Amerika. Det faldt dog ikke i god jord hos Kirsten Kjær. Hun følte sig hængt ud og valgte igen at forlade Danmark for en stund.

Tilbage i 1930'ernes Danmark blev Kirsten Kjær en del af kunstner-parnasset, og det gik ikke altid stille af sig. Ifølge Johan Møller Nielsen fik hun tilnavnet "Vulkanen" - en titel, som både gik på hendes voldsomt ekspressive udtryk på lærredet og hendes verbale udbrud. Mange kendte personligheder i hendes omgangskreds blev portrætteret - blandt andre Thorvald Stauning, Bodil Koch, skuespillerne Asta Nielsen og Peter Malberg - men også et stort antal "almindelige" mennesker, som museet i dag ikke er i stand til at identificere.

I 1943, på Kirsten Kjærs 50-års fødselsdag, stiftedes foreningen "Kirsten Kjærs Venner". Denne gestus fra vennekredsen sikrede, at hun kunne fortsætte sin malergerning og sikrede hende økonomisk, så hun altid kunne vende tilbage til lejligheden i København efter de mange rejser, hun gennemførte i årene fremefter, og hvor hun hentede inspiration til sine malerier: til Polen, Lapland, Island, Tunis og Liberia. Hun havde påbegyndt sit sidste billede, da hun i 1985 i en alder af 91 år døde på plejehjemmet nær museet i Langvad.

Tilbage i 1980 havde Kirsten Kjær skænket 200 malerier og 100 tegninger til en fond, der bar hendes navn.

Det er denne fonds fortjeneste, at det i dag er muligt at se hendes værker. I 1981 begyndte lægerne Harald Fuglsang (som er Kirsten Kjærs næsten-nevø) og John Anderson at fremvise Kirstens Kjærs billedsamling i primitive omgivelser i et moderniseret husmandssted. I årenes løb blev det til adskillige om- og tilbygninger, og i dag har museet vokset sig stort, således at man ud over Kirsten Kjær-samlingen har skiftende udstillinger med inden- og udenlandske kunstnere samt koncertsal.

Det hele er foregået uden offentlig støtte eller tilskud. Og sådan skal det fortsætte, forsikrer Harald Fuglsang. Vi skal ikke have kommunale regler for vores rengøring eller toiletforhold, erklærer han, og sandt at sige er det heller ikke Louisiana-lignende forhold, som præger museet. Trods de mange kvadratmeter er stemningen blandt de ophængte værker som i en dagligstue, og det er lige præcis meningen. I Kirsten Kjærs ånd. Harald Fuglsang modtager de besøgende med spørgsmålet, om de har lyst til at overtage driften af museet, og selvom spørgsmålet bliver stillet med et glimt i øjet, er det ikke uden relevans. De to nuværende bestyrere er henholdsvis årgang 1929 og 1933, og hvad skal der ske med Kirsten Kjær-samlingen, når de ikke orker længere?

"Her er jobbeskrivelsen," smiler Harald Fuglsang og stikker en bog frem: "Tilbageblik og tankeflugt - Om to mænds samarbejde og samliv". Det er Harald Fuglsangs selvbiografi, som udkom i sommer på eget forlag. Så hvis drømmen om at blive museumsinspektør rumsterer i baghovedet, så er muligheden her. Omgivet af Kirsten Kjærs fantastiske malerier og Thys storslåede klitlandskaber lige uden for døren.

soerensen@k.dk