Vulkanøerne langt ude i Atlanten byder på meget andet end vandrende højtryk

Fælles for alle ni øer, der udgør Azorerne, er en egenartet skønhed. Besøg på dem alle kræver en del tid, men besøg på de tre øer Faial, Sao Jorge og Pico kan nemt forenes

Vulkansk aktivitet har igennem millioner af år skabt Azorernes karakteristiske landskaber – for det meste klædt i grønt.
Vulkansk aktivitet har igennem millioner af år skabt Azorernes karakteristiske landskaber – for det meste klædt i grønt. Foto: Jens Henrik Nybo.

Atlanten er evig og altid nærværende på Azorerne. Golfstrømmen og evigt vandrende højtryk over øerne har givet basis for et utal af nuancer af farven grøn. Det uforudsigelige vejrlig tilfører Azorerne yderligere mystik. Her langt ude i Atlanterhavet – 1600 kilometer fra Europa og 4000 kilometer fra Nordamerika – ligger ni øer drysset ud over et område på 600 kilometer.

Azorerne er omgærdet af sagn og myter. Gåden om Atlantis er nært forbundet med øerne, idet man i middelalderen udspredte rygtet om, at de var resterne af et kontinent, som på et døgn forsvandt i havets dyb. Skrøne eller ej; øernes tilblivelse har været præget af dramatik. De vulkanske kræfter har sat sit præg på øerne, også i nyere tid.

Hovedøen Sao Miguel er den mest besøgte af de ni øer. Mange turister vælger kun at opholde sig her, og der er bestemt også nok af seværdigheder og aktiviteter til at fylde en uge eller længere. Men besøg på andre af øerne giver selvsagt yderligere dimensioner til et ophold på Azorerne.

En god idé kan være at besøge de tre øer Faial, Sao Jorge og Pico, dels fordi de ligger i nær afstand af hinanden, dels fordi de har hver deres særpræg. Fælles for dem er dog naturens uforlignelige skønhed og smukke historiske bygninger og kirker. Den grønne dominerende farve i landskabet er en lise for øjet, men har selvfølgelig sin baggrund i nedbøren.

Det kræver god fysik at bestige Pico-vulkanens næsten 2400 meter kegleformede tinde.
Det kræver god fysik at bestige Pico-vulkanens næsten 2400 meter kegleformede tinde.

Regn må man forvente forholdsvist hyppigt, men da der er tale om et ø-klima, er bygerne ofte kortvarige. Stående på et højt sted på øerne er det typisk at se en skybanke drive ind fra havet og forudsigeligt åbne for sluserne over én, men efter nogle minutter er det overstået, og solen erobrer magten tilbage. Det bliver sjældent hverken rigtigt varmt eller koldt på Azorerne, faktisk er gennemsnitstemperaturen om vinteren mellem 12 og 17 grader og mellem 20 og 26 grader mellem maj og oktober.

Azorerne hører til Portugal, men har i lighed med Madeira længere mod sydøst selvstyre. Befolkningen, der tæller en kvart million, har aner tilbage til første halvdel af 1400-tallet, da koloniseringen af de dengang ubeboede øer indledtes, anført af Henrik Søfareren.

Hvalfangst og fiskeri var indtægtskilden i århundreder, og fiskeriet er det fortsat.

Beboerne på Azorerne er yderst katolske. Det giver sig udtryk ved de mange religiøse ceremonier og processioner, som de praktiserer i stort omfang på alle tider af året, men flest i sommerhalvåret. Nogle af processionerne har udover det spirituelle indhold også et mere verdsligt islæt og kan nogle gange udvikle sig til en regulær gadefest.

Faials hortensiaer

Faials hovedby, Horta, er indbegrebet af en azorisk provinsiel storstad, skønt her kun bor under 7000 sjæle.

Byen er tillige et populært stop for sejlere, der enten på vej til eller fra Amerika lægger til i marinaen, hvis moler er bemalede med tusinder af individuelle sejlskibes logoer, hvor man da også støder på enkelte danske. Noget af det første, sejlerne gør efter at have lagt til, er at besøge Peter Café Sport, Azorernes nok mest kendte café. Her er stemningen høj, når den første fadøl i ugevis nydes sammen med andre sejlere. Så bliver der udvekslet erfaringer om den lang færd.

Byen Horta på Faial er en lise at besøge med sine mange historiske bygninger.
Byen Horta på Faial er en lise at besøge med sine mange historiske bygninger.

Horta har flere hyggelige stræder med smukke kirker og borgerhuse. Flere af de ældste kirker er i fornem barok- og renæssancestil. En af de smukkeste bygninger er Pousada de Santa Cruz, der nu fungerer som hotel indrettet i et fort fra 1500-tallet.

De mange vulkanudbrud har tillige skabt caldeiras – gigantiske udslukte kratere, som her på Faial måler to kilometer på tværs og er 500 meter dybe, omkranset af lodrette vægge, som i sommermånederne er dækket af blomstrende hortensiaer.

Netop hortensiaerne er for mange en vigtig grund til at besøge Azorerne, for efter sigende findes der intet sted på kloden så mange vildtvoksende hortensiaer. For det meste bruger bønderne hortensiabuskene som levende hegn på markerne, og det giver de i forvejen betagende landskaber yderligere et boost af skønhed.

Det mest særegne område på Faial ligger helt ude mod vest. Capalinhos er egentlig en ny landvinding til Faial. Det skete i 1957, da et vulkanudbrud tilførte et par ekstra kvadratkilometer land til øen. Herude føles det som at gå i et månelandskab, og fra fyrtårnet er der panoramaudsigt over den okkergyldne lava. Her som så mange andre steder på Azorerne er der naturlige pools, som er afsnit af kysterne, hvor lavaen har dannet et indelukke, så man trygt kan bade i poolens naturligt lune vand.

Azorerne er rig på naturlige pools som denne på Faial. Lavaklipperne beskytter mod havets bølger.
Azorerne er rig på naturlige pools som denne på Faial. Lavaklipperne beskytter mod havets bølger. Foto: Jens Henrik Nybo

Dramatisk kyststrækning

Øen Sao Jorge har form som en lidt buttet gulerod og er en af de mindre besøgte af øerne. Der er dog mindst fire gode grunde til at besøge den:

Øens hovedby, Velas, med sine kønne bygninger. En af klodens flotteste kyststrækninger. Solide oste. Og så er det fra Sao Jorge, man får det mest imponerende blik til Pico-vulkanen (se sidehistorie).

Velas er forførende, især når man står ved resterne af det gamle fort fra 1600-tallet, som omslutter byen med dens gamle huse, barokkirkerne og kirkepladsen, Matriz de Sao Jorge. Gågaden tæt på er udsmykket med smukke sten, og hen under aften slår folk sig ned ved en af gadecaféerne. De traditionelle seværdigheder er til at overskue, men stemningen er rar.

Barokkirke i tusmørket i Velas – Sao Jorges’ smukke byperle.
Barokkirke i tusmørket i Velas – Sao Jorges’ smukke byperle. Foto: Jens Henrik Nybo

På den nordlige del af Sao Jorge er det derimod helt rimeligt at kalde kystlinjen ved Faja do Ouvidor for en af verdens smukkeste og mest dramatiske. De sorte lavastrømme, fajas, flyder ud i havet flere steder på øens kyster, men især denne strækning er i særklasse.

På Sao Jorges centrale dele findes flere vandrestier, hvor man kan nyde såvel synet af selve kysterne som udsigten til Pico-vulkanen på naboøen af samme navn.

Landskabet er spektakulært flere steder i den portugisiske øgruppe Azorerne, som her nordkysten af øen Sao Jorge. – Alle
Landskabet er spektakulært flere steder i den portugisiske øgruppe Azorerne, som her nordkysten af øen Sao Jorge. – Alle Foto: Jens Henrik Nybo

Sao Jorge har mange græssende køer, der leverer råproduktet til øens stolthed, ostene. Queijaria Canada er en lille ostefabrik, som laver skønne oste.

Vævede produkter er øen også kendt for. I et af de små kooperativer på Sao Jorge fremstilles blandt andet festtøj til de lokale, som de bruger ved religiøse ceremonier. Og dem er der som tidligere nævnt rigtig mange af!