Se billederne: Når afdøde males frem

I Nicaragua fejrer man de dødes dag den 2. november. Her mindes kære bortfaldne med maling, kost og spand, når de efterladte gør gravsteder og gravsten i stand

Et arbejdshold tager et hvil under arbejdet med at rengøre de afdødes grave. Alle fotos er taget på de dødes dag i 2014
Et arbejdshold tager et hvil under arbejdet med at rengøre de afdødes grave. Alle fotos er taget på de dødes dag i 2014. Foto: Kathrine Dalsgaard.

En endeløs stime af unge og gamle bevæger sig forbi boder bugnende af blomster i mod indgangen til Granadas eneste kirkegård. Med sig bærer de mindet om en, de havde kær samt fejebakker, macheter og malergrej.

Det gælder både dem, der går mod mausoleumslignende palæer, og de hvis afdøde hviler under sammenslåede træplanker.

De fjerner ukrudt, støver af, malet over, maler på ny, før de sætter farverige plastikblomster i vaser eller på strå. 

Fint skal det være, når nicaraguanerne d. 2 november mindes deres døde med en ordentlig omgang hovedrengøring, før de deler tårer, minder og mad foran gravene.