Hvad er en moské?

En moské er stedet for muslimers religionsudøvelse - et sted, hvor religiøse højtider fejres, og et sted til bøn. Men mange moskéer har flere funktioner, såsom undervisning og husly for fattige

Dian al-Mahri moskéen i Indonesien.
Dian al-Mahri moskéen i Indonesien. Foto: Antara Foto/Reuters/Ritzau Scanpix.

Ordet moské kommer af det arabiske ord masjid, der betyder et sted at tilbede, og moskéen har siden islams opståen været det religiøse mødested for muslimer. Men de fleste moskéer har flere funktioner. I moskéer bliver der eksempelvis undervist i islam og muslimer kan mødes i den og diskutere meget andet end religion. Derudover yder en del moskéer hjælp til fattige og syge.

Udviklingen af moskéer

I 600-tallet, hvor islam var en helt ny religion, erobrede muslimske hære mange nye områder. Og i de nye områder havde muslimerne et behov for steder til at udøve deres religion.

Til at begynde med benyttede muslimerne åbne pladser og bygninger, der oprindeligt havde andre formål, eksempelvis kirker, som de tilpassede deres egne behov. Et eksempel på dette er Umayyad Moskéen i Damaskus, Syrien, der før de muslimske hæres erobring i 705 var en byzantinsk kirke.

Men muslimerne begyndte allerede under Umayyade-dynastiet (år 661-750) at bygge bygninger, moskéer, specifikt til deres religionsudøvelse. Klippemoskéen i Jerusalem og Den Store Moske i Damaskus er islams to tidligste moskéer.

Moskéens fysiske karakteristika

Der blev tidligt dannet en række traditioner for, hvordan en moské skulle indrettes, så den dækkede muslimernes behov for deres religiøse praksis, og derfor har langt de fleste moskéer i dag en række fællestræk.

I alle moskéer findes en åben plads til bøn, musalla. Musalla er umøbleret, da muslimernes bøn foregår skiftevis stående og knælende. Muslimerne beder i retning mod Mekka, qibla, og derfor er denne retning markeret i alle moskéer ved en niche i væggen, mihrab.
Derudover har alle større moskéer også en ophøjet prædikestol, minbar, hvor imamen taler fra. Traditionen om, at imamen taler fra en prædikestol stammer fra profeten Muhammed selv. Han talte til sine tilhængere fra et sæde med tre trin op.

Langt de fleste moskéer har også en minaret, der er et højt tårn, hvorfra muslimer kaldes til bøn.

Moskéen har mange funktioner

Moskéen er det sted, hvor religiøse højtider fejres, både den store ugentlige fredagsbøn og årets store højtider, såsom ramadanen, hvor muslimer faster i døgnets lyse timer.

Under ramadan benyttes moskéerne som mødested for spisningen efter solnedgang. Nogle gange bidrager de mennesker, der leder moskéerne, selv med mad og andre gange medbringes maden af lokale.

Udover at være samlingspunkt i de religiøse højtider kan moskéerne også benyttes til individuelle bønner.

Mange moskéer fungerer også som undervisningssteder i islams hellige skrifter, Koranen og hadith-litteraturen. Der findes dog også madrasaer, der er steder, som udelukkende underviser i skrifterne.

Nogle moskéer, især de store, kan også siges at fungere som en slags medborgerhuse, hvor de lokale kan mødes og diskutere det sociale og politiske liv. De er steder, hvor fattige kan komme og få hjælp og husly, hvilket blandt andet hænger sammen med, at moskéerne er stedet, hvor den islamiske skat, zakat, administreres. Zakat indebærer, at de muslimer, der har råd til det, skal aflevere en del af deres formue til de fattige og nødlidende. Zakat er en af islams fem søjler, hvilket betyder, at den er en religiøs pligt.

Regler i moskéen

Der findes nogle regler for at befinde sig i moskéerne. Eksempelvis findes der en række forskrifter for renlighed. Fodtøj skal tages af, og muslimer skal foretage wudu, der er en rituel renselse, inden de træder ind i moskéen. Derudover skal begge køn være passende klædt, hvilket indebærer at bære rent og løstsiddende tøj for begge køn. Kvinden skal også have tildækket håret.

Før i tiden var kvinder ikke tilladt i moskéerne, fordi Muhammed foretrak, at kvinderne bad i hjemmet. I dag tillader langt de fleste moskéer kvinder, men kønnene er opdelt, fordi man mener, at det forstyrrer den opmærksomhed, der skal være rettet mod Gud. I nogle moskéer er kønnene opdelt ved at befinde sig i to helt separate rum og i andre ved at kvinderne står bag ved mændene.

Langt de fleste moskéer må ikke-muslimer godt besøge. Der findes dog ofte en række særlige regler for ikke-muslimer i moskéerne, men reglerne fastsættes i den enkelte moské. Eksempelvis tillader mange moskéer ikke, at ikke-muslimer er i moskéen under bøn. Der findes også enkelte moskéer, hvor ikke-muslimer ikke har adgang, dette gælder eksempelvis moskéerne i islams hellige byer Mekka og Medina.