Hvad er Helligånden?

Helligånden er en del af den kristne treenighed og forstås bedst som en kraft – dybest set som Guds kraft, der virker usynligt på mange måder

Helligånden afbildet som due
Ofte afbildes Helligånden som en due i kunst og på billeder, men også ild, vand og vind bliver hyppigt brugt som symboler. Foto: Adobe, grafik: Mie Borggreen Winther.

Ud fra de bibelske skrifter er det ikke muligt at give en entydig beskrivelse af Helligånden. Ordet forekommer mange gange og i meget forskellige sammenhænge. I øvrigt bruges ofte den kortere form Ånden.

Helligånden forstås bedst som en kraft – dybest set som Guds kraft, der virker usynligt på mange måder. Den er som en vind, der ikke kan ses, og som blæser, hvorhen den vil, men det er ikke desto mindre åbenbart, at den er der.

I evangelierne fortælles om Helligåndens nærvær i forbindelse med Jesu komme til verden (for eksempel Mattæusevangeliet kapitel 1 vers 20; Lukasevangeliet kapitel 1 vers 15 og 35), hans dåb (for eksempel Mattæusevangeliet kapitel 3 vers 16; Lukasevangeliet kapitel 4 vers 1) og hans jordiske gerning (for eksempel Mattæusevangeliet kapitel 12 vers 28).

Ved sin bortgang lover Jesus disciplene, at Ånden/Talsmanden skal føre hans gerning videre (Johannesevangeliet kapitel 14 vers 25).

Ifølge Lukasevangeliet kapitel 4 vers 16-21 forstod Jesus sig som ham, Herrens ånd, ifølge profeten Esajas, ville komme over, og derfor forstod han også sit liv som bestemt af Ånden

Det er i de nytestamentlige skrifter en fremtrædende tanke, at Helligånden virker i og gennem dem, der hører menigheden til, og dermed i troen er knyttet til Gud. Efter Jesu død og opstandelse indledtes kirkens tid, og den indledtes med den såkaldte åndsudgydelse pinsedag (Apostlenes Gerninger kapitel 2 vers 1-4).

Ånden skænkede dem den kraft, der var en forudsætning for at kunne være Guds menighed. Det fremgår også af, at den udrustning, som de forskellige medlemmer af menigheden havde fået til varetagelse af menighedens opgaver, netop var givet af Ånden (se for eksempel Første Korintherbrev kapitel 12 vers 1-13).

Helligånden er en gave. Den forståelse afspejles også de steder, hvor modtagelsen af Ånden er knyttet til dåben (Apostelenes Gerninger kapitel 2 vers 38; jævnfør Paulus Brev til Titus kapitel 3 vers 5).

Når det i Første Korintherbrev kapitel 3 vers 16 siges, at menigheden er et tempel for Helligånden, er det udtryk for den forståelse, at menigheden dybest set intet er uden Åndens kraft.

I Romerbrevet kapitel 8 vers 23 skriver Paulus, at vi har Ånden som førstegrøde. I Andet Korintherbrev kapitel 1 vers 22 og kapitel 5 vers 5 bruger han ordet pant. Disse udtryk afspejler den forståelse, at de, der har Ånden i sig, allerede nu oplever noget af den herlighed, der helt fylder det ventede Gudsrige.

Treenighedslæren, der på det nærmeste sidestiller Gud, Jesus Kristus og Helligånden, er udformet i tiden efter Det Nye Testamente, og de nytestamentlige skrifter kan ikke begrunde denne lære, selv om et udsagn, som det vi har i Mattæusevangeliet kapitel 28 vers 19, muligvis kan have inspireret til denne forestilling.