Hvem var muslimernes profet Muhammed?

Da muslimernes profet Muhammed var omkring 40 år, begyndte han at modtage guddommelige åbenbaringer, og han blev grundlæggeren af, hvad der i dag er en af de absolut største religioner i verden, nemlig islam

Muhammed levede i tiden omkring 600 e.Kr., og som 40 årig begyndte han at modtage guddommelige åbenbaringer fra Gud.
Muhammed levede i tiden omkring 600 e.Kr., og som 40 årig begyndte han at modtage guddommelige åbenbaringer fra Gud. Foto: Adobe.

Da Muhammed som 40-årig begyndte at modtage åbenbaringer fra Gud, troede han, at han var ved at blive gal. Disse åbenbaringer skulle senere få vidtrækkende betydning for verdens muslimer.

Muhammeds opvækst

Muhammed ibn Abdallah, profeten Muhammed, blev født omkring 570 e.Kr. i Mekka, der ligger i det nuværende Saudi-Arabien.

Overleveringer beretter, at Muhammed opvoksede i en beduinstamme, hvor han levede som fåre- og gedehyrde uden egentlig skolegang. Muhammed var derfor analfabet, som mange andre i beduinsamfundet.

Det menes at Muhammeds fader Abdullah døde før hans fødsel, og at moderen Amina døde da Muhammed var blot seks år gammel, og han derfor voksede op hos sin onkel.

Muhammed blev senere forretningsmand og giftede sig med den lidt ældre enke Khadija. Khadija var temmelig velhavende, hvorfor Muhammed fik mere tid til at fordybe sig i sine religiøse studier. Muhammed trak sig derfor ofte tilbage til en afsides hule udenfor Mekka, hvor han tilbragte tiden i religiøs meditation. Det var også her Muhammed modtog sin første guddommelige åbenbaring omkring 610 e.Kr.

Åbenbaringerne Muhammed fik gennem sin levetid er samlet i islams helligskrift, Koranen.

Muhammeds første åbenbaringer

Muhammed var omkring 40 år, da han modtog sin første åbenbaring. Åbenbaringen blev overbragt ham af ærkeenglen Gabriel (Jibril).

Blandt flere centrale budskaber rummede det ét, der overskyggede alle andre:

At den hidtidige polyteisme (at tilbede flere guder), der var udbredt hos befolkningen på den arabiske halvø, skulle erstattes af monoteismen (at tilbede kun én gud). Han skulle fortælle andre, at de alene skulle underkaste sig én Gud, nemlig Allah.

De første åbenbaringer skræmte eftersigende Muhammed i en sådan grad, at han var overbevist om, at han var ved at blive vanvittig. Han rådførte sig med sin hustru Khadijah. Hun gav ham troen på, at der virkelig var tale om uforfalskede åbenbarede budskaber fra Gud, og Khadija blev dermed den første muslim.

De første af Muhammeds åbenbaringer fik han i fødebyen Mekka. Da han senere begyndte at videreformidle sine åbenbaringer og den nye monoteistiske religion islam, mødte han stor modstand fra befolkningen i byen. Enkelte mekkanere lod sig omvende, men de fleste anså ham som en galning. 

Nogle år efter døde Muhammeds kone og onkel, der begge havde været blandt hans mest trofaste støtter. Modstanden i Mekka blev fortsat mere tilspidset, og han begyndte at møde forfølgelse, blandt andet fra sin egen stamme, Quraish. 

Muhammed og sine få tilhængere flygtede derfor til byen Medina. Denne rejse kaldes for hijra, og det er også her, den islamiske tidsregning begynder. Her oplevede islam nemlig stor medvind, og den første egentlige islamiske menighed (ummah) blev oprettet.

Muhammed i krig mod Mekka

Bølgerne gik højt mellem Muhammed med den nye muslimske menighed i Medina og beboerne i Mekka, og flere kampe blev udkæmpet mellem de to parter. 

I 624 e.Kr. lykkedes det Muhammed og en mindre muslimsk hær på omkring 300 mænd at nedkæmpe en modstridende hær fra Mekka. Det mekkanske nederlag gjorde blot foragten for Muhammed større, og året efter mobiliserede de en hær, for endeligt at gøre op med Muhammed og muslimerne. Muhammed og sin hær led et temmelig stort nederlag under denne kamp.

I 630 e.Kr. lykkedes det dog endelig Muhammed og den muslimske hær at indtage Mekka. Kabaen, den absolut vigtigste helligdom i islam, blev renset for afgudsdyrkelse og indviet til dyrkelse af Gud alene.

Mange mekkanere underkastede sig islam, og religionen spredte sig hurtigt på den arabiske halvø.

Profeten Muhammed døde i år 632 uden at have udnævnt en egentlig efterkommer eller arvtager. Men Koranens ord fortsatte med at blive spredt.