Hvorfor fejrer kristne påske?

Påsken er en af de vigtigste højtider i kristendommen, og dagene giver for mange danskere anledning til en uges ferie med snaps og sildemadder. Under påsken mindes korsfæstelse, død og genopstandelse af Jesus Kristus

Påsken er den vigtigste højtid i kristendommen, og i Danmark giver påskens helligdagsstatus anledning til, at mange danskere holder påskeferie.
Påsken er den vigtigste højtid i kristendommen, og i Danmark giver påskens helligdagsstatus anledning til, at mange danskere holder påskeferie. Foto: Adobe.

Påsken er en kristen højtid, der markerer Jesu korsfæstelse, død og genopstandelse, og påsken fejres på tværs af kristendommens retninger.

Højtiden betragtes af nogle som den ældste kristne fest og har fortsat stor indflydelse i den moderne kultur, hvor de centrale påskedage i mange lande har fået status som helligdage.

Traditionelt indledes påsken med en 40 dage lang faste. Den første dag i fasten kaldes askeonsdag, mens selve påskeugen begynder med palmesøndag, hvor Jesus red ind i Jerusalem og blev hyldet som jødernes konge.

Hvorfor fejrer kristne påske?

Påsken er en af de vigtigste højtider i kirken, fordi begivenhederne har dannet grundstenen for den kristne tro, nemlig at Jesus døde på korset som et offer for menneskets synder, og at mennesket gennem Jesu offer er frelst.

For kristne er Jesu genopstandelse en bekræftelse i, at Jesus i sandhed er Guds søn. Ved at tro på dette mener kristne, at man, ligesom Jesus, kan overvinde døden og få evigt liv i himmerige.

Påskens oprindelse

Den kristne påske stammer faktisk fra den jødiske fest <em>pesach</em>. Her fejrede jøderne ikke Jesu korsfæstelse og opstandelse, men i stedet israelitternes udfrielse af slaveri i Egypten.

Jesus, der selv var jøde, fejrede angiveligt pesach denne uge, og mange mener, at det sidste nadver i virkeligheden var et sedermåltid, som er det måltid, jøder spiser under pesach.

Ordet "påske" stammer desuden fra det hebraiske "pesach", som betyder forbigang. Da Gud udfriede israelitterne fra slaveriet i Egypten, sendte han 10 plager over egypterne. Den sidste af dem var, at alle førstefødte ville dø, og for at undgå at også israelitternes førstefødte døde, bad Gud om, at de ville smøre lammeblod på deres dørstolper, så dødsenglen ville vide, at dette var en israelitisk familie, og derfor kunne "forbigå" huset.

Påskegudstjenester

I folkekirken er der tradition for at afholde gudstjenester i løbet af påskeugen. I mange kirker vil man kunne deltage i gudstjeneste hver dag i løbet af påsken. Her kan man opleve, at dagene har et tema, der passer til den bibelske fortælling om påskedagene.

På palmesøndag vil gudstjenesten bære præg af fortællingen om Jesus indtog i Jerusalem, mens kirken denne dag kan være pyntet op med palmeblade og forårsgrene.

Skærtorsdag byder i mange kirker på måltidsgudstjenester for at mindes den sidste nadver.

På langfredag holdes gudstjenesterne i nogle tilfælde kl. 15, og ikke om formiddagen, som de normalt gør. Dette er for at markere Jesu dødstidspunkt, og mange steder vil der hverken være friske blomster eller tændt alterlys, fordi man gerne vil markere, at det er en sørgedag.

På påskedag og anden påskedag vil omdrejningspunktet for gudstjenesterne være en fejring af Jesus opstandelse, hvor højdepunktet er en læsning af påskeevangeliet.

Hvornår fejres påske?

Palmesøndag markerer starten på påsken, og denne dato styres af månen.

Palmesøndag falder nemlig altid på den første søndag af den første fuldmåne efter forårsjævndøgn.

Her finder du en oversigt over kommende års påskedage:

  • 2024: 24. marts - 1. april
  • 2025: 13. - 21. april
  • 2026: 29. marts - 6. april
  • 2027: 21. marts - 29. marts
  • 2028: 9. april - 17. april

_

Ikke-kristne påsketraditioner

Påskeharen

Påskeharens rolle i højtiden i Danmark er et forholdsvist nyt koncept, da den kom til fra Tyskland omkring år 1900, hvor den traditionelt har været et symbol på frugtbarhed. De første fortællinger, man har om påskeharen, stammer fra Heidelberg i Tyskland omkring 1600-tallet. Påskeharens rolle minder på mange måder om julemandens, da de begge bringer gaver til børnene, og begge opererer i nattens mulm og mørke.

Påskeægget

Traditionen om påskeægget kommer fra påskeharens indhop i de danske påskeskikke. Det er ægget, som påskeharen bringer til børnene, og dette besidder samme betydning af frugtbarhed, men symboliserer også blandt andet sundhed og nyt liv. Påskeægget er blevet en fast del af højtiden, fordi den har symbolske ligheder med Jesu genopstandelse, og fordi man traditionelt fastede i perioden op til påske, og fejrede afslutningen af fasten ved at spise æg.

Andre danske påsketraditioner

De moderne påsketraditioner er på mange punkter forbundet med muntre og børnevenlige aktiviteter. For eksempel ser man overalt i landet, at børn sender gækkebreve til familie og venner i håbet om, at modtageren ikke gætter, hvem afsenderen er. Denne tradition har rødder tilbage til 1700-tallet.

Traditionen med at puste æg dukker op i Danmark for første gang først i 1900-tallet, men skikken begyndte allerede omkring 1600-tallet andre steder i Europa.