Islams hellige skrifter

Koranen er islams absolut helligste skrift, og den bygger på åbenbaringer profeten Muhammed fik af Gud over en længere årrække i 600-tallet. Hvad er Koranen for et skrift og hvilke andre hellige skrifter findes der i islam? Læs her om islams hellige skrifter

Islam er en religion, hvor skrifterne har særlig betydning. Udover Koranen har blandt andet hadithlitteraturen en væsentlig plads i religionen.
Islam er en religion, hvor skrifterne har særlig betydning. Udover Koranen har blandt andet hadithlitteraturen en væsentlig plads i religionen. Foto: Philippe Lissac/Godong/Ritzau Scanpix.

Islam er en religion, hvor tekster har særlig stor betydning. Skrifterne angiver nemlig blandt andet formlen for korrekt livsførelse og vejen til Paradis.

Koranen

Koranen er det helligste skrift i islam. Skriftet bygger på åbenbaringer muslimernes profet Muhammed modtog over en årrække i 600-tallet. Koranen kan oversættes til "recitation", og det skal forstås sådan, at det er Guds direkte ord, der er i Koranen. Koranen er således ikke blevet skabt eller forfattet, men kommer af Gud selv.

Koranens suraer

Koranen består af 114 suraer (kapitler), der igen er inddelt i såkaldte ayats, der bedst kan oversættes med vers.

Koranen blev åbenbaret for Muhammed på arabisk og skal som sådan læses og reciteres på dette sprog.

Det var dog ikke en åbenbaring, der skete på én gang, men over en længere årrække. Der er derfor både åbenbaringer, han modtog i fødebyen Mekka og fra Medina, hvortil han udvandrede.

Medinaåbenbaringerne opfattes generelt som mere lange og indholdet jordnært. Hovedvægten ligger på juridiske, etiske og sociale aspekter.

Mekkaåbenbaringerne er oftest korte og poetiske. Indholdet er mere svævende, end det gælder for Medinaåbenbaringerne.

Hadith

Muhammed var Guds profet, og derfor opfattes alt hvad han sagde og gjorde, som det ultimative eksempel på korrekt livsførelse. Muhammed var så at sige det perfekte menneske, og alle rettroende muslimer bør følge hans eksempel. 

Netop her er ahadith (flertalsform af hadith) centrale, da beretninger om Muhammeds sunna (dansk: sædvane) er nedskrevet i disse. Her står alt om hvordan Muhammed forholdte sig til alle mulige situationer - hvad han gjorde, sagde og meget mere. Der eksisterer tusindvis af ahadith, som kortlægger stort set alle livets gøremål og begivenheder. 

Der er en hel videnskab dedikeret til, hvordan man vurderer en hadiths autenticitet. En af de vigtigste markører er, om den, der har nedskrevet hadithen har været tæt på kilden. Som hovedregel er det bedre jo kortere led, der er mellem kilde og nedskriver, men man vurderer også troværdigheden af nedskriveren og kæden af personer hadithen er gennemgået. Troværdighedsspørgsmålet kan der være forskellige holdninger til, og det er ikke altid folk lægger vægt på de samme ting, når de vurderer dette. Nogle hadithsamlinger er derfor for eksempel mere populære blandt sunnimuslimer end shiamuslimer og omvendt. 

Hadithlitteraturen er således en enormt vigtig kilde til muslimsk livsførelse og lov (sharia), og det er også her, man finder retningslinjer til for eksempel afvaskning inden bøn (wudu).

Sira

En sira kaldes populært også for en Muhammed-biografi og er endnu en genre indenfor islamisk litteratur. Der findes ligeledes mange siraer, men den mest berømte forfatter til genren er Ibn Ishaq, der levede i starten af 700-tallet.

Tafsir

Af andre vigtige skrifter findes tafsir, som er kommentarer til Koranen, der er at betragte som uddybende kommentarer til svære tekststeder i Koranen.

Tafsir er en meget kompliceret analytisk proces, i hvilken Koranen har højeste autoritet, men hvor man i forsøget på at anvende Koranen på moderne livssituationer inddrager vidnesbyrd fra hadith-samlingerne og kommentatorens egne holdninger.

Bemærk i denne sammenhæng at der hersker forskellige - men ikke nødvendigvis indbyrdes modsætningsfyldte - retsskoler indenfor islam, og at tafsir som sådan ikke er at betragte som en eksakt videnskab.

Fatwa

En fatwa er en udtalelse om et religiøst spørgsmål eller emne fra en islamisk retslærd. Retslærde fra forskellige islamiske institutioner og læreanstalter udsender løbende fatwaer, som kan omhandle alt fra anvisninger på korrekt handlemåde i dagligdags situationer til principielle erklæringer om holdningen til et givet religiøst eller politisk emne.

Forskellige islamiske retslærde kan udstede afvigende fatwaer om det samme emne, eller en retslærd kan erklære en anden retslærds fatwa for ugyldig. En fatwas gyldighed er således afhængig af, om andre muslimer er enige i den fortolkning af islams hellige skrifter, som ligger til grund for den givne fatwa.

Tidligere åbenbarede skrifter

Muslimer følger desuden skrifter, der tidligere er blevet åbenbaret af Gud. Det gælder Mosebøgerne, Evangelierne og Davids Salmer. Gud har tidligere åbenbaret sig for flere profeter, som for eksempel David og Jesus, men muslimer mener, at både kristne og jøder har forvansket Guds budskab. Muslimer mener derfor, at der er noget sandhed i disse tekster, men at Koranen altså står som det mest autoritære skrift, da det er Guds uberørte ord.