Påsken dag for dag

Påsken fejres hvert forår, hvor kristne mindes Jesu korsfæstelse, død og opstandelse. Påsken strækker sig fra palmesøndag til anden påskedag, og på hver af de fem dage mindes man noget helt særligt

Gækkebreve, chokoladeæg og påskefrokoster hører alt sammen til i påskeugen.
Gækkebreve, chokoladeæg og påskefrokoster hører alt sammen til i påskeugen. Foto: Jens Panduro/Ritzau Scanpix.

Palmesøndag, skærtorsdag, langfredag, påskedag og anden påskedag er de dage, der udgør påsken. Læs her, hvad der skete på hver enkelt af disse dage.

Palmesøndag

Palmesøndag er den første helligdag i påsken. Palmesøndag markerer den dag, hvor Jesus red ind i Jerusalem på ryggen af et æsel.

Rygtet om, at Jesus var på vej til Jerusalem, havde spredt sig, og mange var mødt op for at hylde ham. De råbte "Hosianna, Davids søn" og bød ham velkommen ved at lægge deres kapper, grene og blade på vejen foran ham og vifte med palmegrene - og netop deraf kommer navnet palmesøndag.

Det var dog ikke alle, der var glade for hans ankomst. Især ypperstepræsterne blev provokeret af Jesu påstand om at være Davids søn, den ventede frelser. Det var dem, som senere ville have ham korsfæstet.

En vigtig ting at forstå om den kristne og jødiske tro er idéen om en ventet frelser. Denne ventede frelser kaldes Messias eller Davids søn, og skal ifølge jødisk tro starte en ny verdensorden, hvor jøderne kan leve i fred og velstand.

David var en israelsk konge, som blev lovet, at en af hans efterkommere skulle være den, som startede denne nye verdensorden og blev jødernes konge.

Og det er her, uenighederne opstår. Kristne mener, at Jesus netop er den Messias, man havde ventet på i tusind år, mens jøder mener, at frelseren endnu ikke er kommet.

Mange vendte sig mod Jesus netop på grund af hans påstand om at være Davids søn og jødernes konge, fordi de ikke troede på ham. De ville have ham dømt til døden for blasfemi.

Jesus red som bekendt på ryggen af et æsel, og dette er ikke helt uden betydning. I Zakarias’ Bog, kapitel ni i Det Gamle Testamente, står der, at den den kommende Messias vil være ridende på et æsel, og for kristne er dette en af beviserne på, at han er den, han siger - den kommende Messias.

Skærtorsdag

Skærtorsdag markerer den dag, hvor Jesus indtog sit sidste måltid med sine disciple. 

Denne sidste nadver er beskrevet flere steder i Bibelen, blandt andet i Matthæusevangeliet kapitel 26.

Da Jesus og disciplene denne aften var samlet for at spise, fortalte han, at en af dem ville forråde ham. 

Ypperstepræsterne ville have Jesus død, fordi han påstod, at han var den længe ventede frelser, Davids søn. Det var blasfemisk, mente de. Andre mener, at det var ypperstepræsten Kajfas, der følte at Jesus truede hans autoritet over det jødiske folk og for at beholde sin magt, ville han have Jesus død.

Judas havde derfor indgået en aftale med ypperstepræsterne inden måltidet om, at han ville angive Jesus for dem, hvis han fik 30 sølvpenge.

Efter Jesus havde fortalt den nedslående nyhed om, at en af disciplene ville forråde ham, fortsatte han med at indstifte nadveren. 

I Paulus’ Første Brev til Korintherne kapitel 11 står der, at Jesus sagde sådan, da han indstiftede nadveren:

"... Herren Jesus i den nat, da han blev forrådt, tog et brød, takkede, brød det og sagde: »Dette er mit legeme, som gives for jer; gør dette til ihukommelse af mig!« Ligeså tog han også bægeret efter måltidet og sagde: »Dette bæger er den nye pagt ved mit blod; gør dette, hver gang I drikker det, til ihukommelse af mig!".

Efter måltidet gik Jesus og disciplene til Getsemane have, hvor Judas kyssede Jesus foran ypperstepræsterne, der derefter pågreb Jesus og førte ham bort.

Jesus blev taget til fange, og dagen efter blev han dømt til døden på langfredag,

Hvorfor hedder det skærtorsdag?

“Skær” er et gammelt dansk ord, der betyder “ren”.

Det er i den betydning, man skal forstå, hvorfor dagen hedder skærtorsdag.

I Johannesevangeliet kapitel 13 står der, at Jesus inden påskemåltidet vaskede sine disciples fødder.

Denne handling bliver af kristne anset som et eksempel på Jesu ydmyghed. Det fortæller kristne, at man skal tjene andre og handle i kærlighed. I den katolske kirke er der derfor tradition for, at præsterne vasker 12 udvalgte personernes fødder, som Jesus gjorde det på sine 12 disciple.

“Skær” kendes også fra skærsilden, hvor katolske kristne mener, at man renses fra sine synder, inden man kommer i himlen.

Langfredag

På langfredag blev Jesus forhørt af den romerske statholder Pontius Pilatus og dømt til døden.

Ypperstepræsterne, det jødiske folks ældste og de skriftkloge var rasende på Jesus, fordi han omtalte sig selv som jødernes konge og Guds søn. Det var blasfemi, mente de, og de ville have ham dømt til døden.

Pilatus fandt ham egentlig ikke skyldig, og prøvede at få Jesus fri ved at spørge mængden, om de helst ville have Jesus løsladt eller en anden fange ved navn Barrabas, der var dømt for mord. Mængden svarede, at de ville have Barabbas løsladt, og Jesus henrettet.

Der var meget urolighed blandt folket, og for at stoppe flere optøjer gav Pilatus efter. Han vaskede sine hænder foran folkeskaren for at fortælle, at blodet ikke var på hans hænder, og herefter udleverede han Jesus til korsfæstelse.

Jesus blev påført en tornekrone og ført til Golgata, hvor korsfæstelsen skulle finde sted. I Johannesevangeliet kapitel 19 står, at Jesus selv måtte bære korset, mens andre evangelier beretter, at det var en mand ved navn Simon af Kyrene, der bar korset bag ham, mens de gik af Via Dolorosa mod Golgata. 

Via Dolorosa er latin for "smertens vej". 

På vejen blev han pisket og hånt, og ved sin ankomst blev han naglet til korset og placeret mellem to forbrydere, der ligeledes var dømt til døden.

Hvorfor skulle Jesus korsfæstes?

Jesu påstand om at være Messias faldt ikke i god jord hos alle. Udover at de skriftkloge mente, at det var blasfemisk, var der også andre, der blev ramt af hans udtale. 

Nogle mener, at ypperstepræsten Kajfas følte sig truet af Jesus, for hvis Jesus skulle være jødernes konge, ville Kajfas autoritet over det jødiske folk falde. 

Romerne kunne også have følt sig truet af Jesus, og de anså ham med stor sandsynlighed for en politisk rebel. Løftet, der kom med Messias, var som sagt en ny verdensorden. Romerne havde på dette tidspunkt magten i området, og truslen om en ny, jødisk magt var heller ikke i deres interesse.

Påskedag

Påskedag genopstod Jesus på korset, efter sin død dage forinden. Fortællingen beretter, at nogle kvinder, der havde fulgt Jesus, var gået hen for at se til hans grav. Da de ankom så de, at den store stenblok, der tidligere havde lukket graven, var forsvundet.

Ved graven blev de mødt af en engel, der fortalte dem, at Jesus var genopstået, og at de skulle fortælle den glædelige nyhed til de andre disciple.

At Jesus opstod fra sin grav er beviset på, at han faktisk er Guds søn og ikke blot en indbildsk mand, som nogle mente. At genopstå fra de døde er et mirakel, som kun kan være gjort af Gud, mener mange kristne.

Døden og genopstandelsen udgør desuden grundstenen i kristendommen, netop at Jesus døde på korset som et offer for menneskets synder.

Ifølge Det Gamle Testamente fortalte Gud Adam og Eva, at de ville dø, hvis de spiste af kundskabens træ. Adam og Eva spiste som bekendt af træet, og siden da levede mennesker ikke længere evigt, men et liv i synd, og bøden for det syndfulde liv var døden.

Men kristne mener, at Jesu død på korset var et offer for menneskets synder, så kristne kunne få frelse og leve et evigt liv i himlen.

Med genopstandelsen accepterer Gud offeret, og Jesus overvinder den død, der hidtil havde været pålagt menneskeheden. Gennem troen på dette mener mange kristne, at også de kan overvinde døden og leve evigt i himlen.

Anden påskedag

Anden påskedag er den sidste påskedag og årsagen til, at man fejrer også denne dag er påskens betydning i den kristne tro. Påsken er den absolut mest betydningsfulde højtid for kristne, og dens teologiske værdi mener man derfor er værd at fejre en dag ekstra. 

Kort efter Jesu genopstandelse stopper både Matthæusevangeliet og Markusevangeliet, mens Johannesevangeliet afslører, at han viste sig for sine disciple flere gange efter han genopstod. Markusevangeliet beretter, at han forberedte disciplene på at skulle ud og forkynde det kristne budskab. 

Apostlenes Gerninger afslører mest om tiden efter genopstandelsen, og også her står, at han viste sig flere gange for sine disicple og fortalte dem om Guds rige, inden han 40 dage efter opstandelsen steg til himmels på Kristi himmelfartsdag