Den nedladende mangel på argumentation i kirken

Hvorfor er det så vigtigt for kirken at få fat i børnene, spørger talsmand for Ateistisk Selskab Anders Stjernholm som svar på tidligere biskop Søren Lodberg Hvas' kritik

Hvis du sad i hans kirke juleaften, fordi du synes, det er en hyggelig tradition; eller hvis du planlægger at sværge evig kærlighed til en person (og fyre lidt himmel-blabla af som gratis betaling) i en kirke, fordi bygningen bare er så flot... Så er det dig, Søren Lodberg Hvas bruger som ballast for sin argumentation, skriver talsmand for Ateistisk Selskab Anders Stjernholm
Hvis du sad i hans kirke juleaften, fordi du synes, det er en hyggelig tradition; eller hvis du planlægger at sværge evig kærlighed til en person (og fyre lidt himmel-blabla af som gratis betaling) i en kirke, fordi bygningen bare er så flot... Så er det dig, Søren Lodberg Hvas bruger som ballast for sin argumentation, skriver talsmand for Ateistisk Selskab Anders Stjernholm

Tidligere biskop Søren Lodberg Hvas (SLH) gav mig en grundig kritik 30. december her på siden. Og jeg mener mig, for selvom han svarede på et indlæg om minikonfirmationer, så spillede han udelukkende på manden. Muligvis i mangel på rigtige argumenter, der retfærdiggør at markedsføre sin religion over for børn.

SLH's hovedargumentation er et klokkerent glidebaneargument.

Han spørger: "Vil talsmanden… have indført et religionspoliti, som kan gribe effektivt ind overfor det postulerede etiske lavpunkt?"

Det nemme svar er nej. For så ligegyldigt er spørgsmålet. SLH ønskede nok bare, at det skulle lyde hårdt.

Men det er heldigvis et brugbart spørgsmål til trods for den håbløse overvinkling. For nej, Ateistisk Selskab ønsker ikke et etik-politi. Men jeg kan faktisk godt se ideen i jobbet, som SLH formulerer som "autoritativ etisk vejleder".

Ateitisk Selskab og jeg vil gerne være én af mange, som med gensidig udveksling kan arbejde for et samfund med mest åndelig frihed for alle.

Som systemet fungerer i dag er vi jo en masse instanser og mennesker, der debatterer etik, således udveksler vi konstant synspunkter og argumenter, og derved ændrer vi de nuværende moralske og etiske standarder.

Det er lige præcis det, der sker, mens du læser dette. Grænsen bliver drøftet. Og jeg synes, det er et lækkert system. For kun at have én "autoritativ etisk vejleder" har vi prøvet. Og det var i mine øjne en dundrende fiasko. (Hint: SLH vil muligvis mene, at det fungerede fint nok.)

Mandens nedladende skriblerier om mine ord om min personlige etik havde jeg faktisk tænkt mig at stå uimodsagt. Men så blev jeg rasende igen. Ja, jeg har den etiske grænse for min ateistiske oplysningskampagne, at jeg ikke taler med mine nevøer om tro.

Jeg prøver ikke at overtale børn til at dele mit synspunkt. Hvordan SLH kan vende det til noget, der fortjener latterliggørelse, viser tydeligt, hvor hans eget etiske standpunkt står.

"Men talsmanden Stjernholm… undser sig ikke for at antaste de talrige forældre, som er medlemmer af Folkekirken, og som med glæde sender deres børn, som de i sin tid besluttede at lade døbe, til indledende konfirmationsforberedelse!"

Nej, det undser jeg mig ikke. Hvem. Skulle. Jeg. Ellers. Tale. Til? Selvfølgelig går jeg til forældrene. Jeg har netop forklaret, hvorfor jeg ikke går til børnene. Hvordan SLH kan se det som en skidt ting, har jeg ingen forståelse for.

"Jeg kan betro Anders Stjernholm, at han ville få et problem, hvis han mødte forældre her i det nordjyske med en sådan bedrevidende foragt."

Hvori ville mit problem bestå? Skal jeg frygte for mit helbred?
 
Eller skal jeg frygte for, at en helt eller heltinde fra nordenfjords vil komme frem med et forsvar for sin indoktrinering af børn, der rent faktisk indeholder valide argumenter? (Og før nogen fra Nordjylland går i flæsket på mig for at generalisere om deres landsdel, så lad mig allerede nu understrege, at jeg blot følger op på SLHs umanerligt nedladende generalisering. Jeg regner ikke med, at nordjyske kristne kunne finde på at gøre noget, der kunne retfærdiggøre SLHs advarsel.)

SLH skriver også "den myldrende medlemsskare af Ateistisk Selskab." Han vil altså gerne slå fast, at folkekirken er den store i debatten - Hulken! Eller Megatron! "Goliat", kalder I kristne det vist. 

Hvis du sad i hans kirke juleaften, fordi du synes, det er en hyggelig tradition; eller hvis du planlægger at sværge evig kærlighed til en person (og fyre lidt himmel-blabla af som gratis betaling) i en kirke, fordi bygningen bare er så flot; eller hvis du har en teenager, der skal forkæles, og det skal ske på den måde, som mormor bliver glad for; eller hvis du bare ikke lige har fået meldt dig ud af folkekirken - så er det dig, han bruger som ballast for sin argumentation.

Hvis du ikke ønsker at blive brugt til sådanne argumenter en anden gang, så kan jeg anbefale dig at droppe medlemskabet af statsreligionen.

SLH bringer undervejs i sit personangreb ikke et eneste argument på banen, der behandler mit spørgsmål: Hvorfor tillader vi minikonfirmationer?

Han bruger al sin taletid på personangreb i form af glidebaneargumenter, patroniserende retorik og en beskæmmende trussel med en indbygget nedladende generalisering af nordjyder. Come on, indoktrineringsfans, I må have noget bedre? Hvorfor er det så vigtigt for kirken at få fat i børnene?

Anders Stjernholm er talsmand for Ateistisk Selskab og kommentator ved religion.dk.