Rockopera, mytologisk udstilling og sofarytteri: Tre ting at lave i efterårsferien

For de, der er så heldige at have efterårsferie, er tiden snart oprundet. Men hvad skal man få al den tid til at gå med? Her er tre bud

Rockopera, mytologisk udstilling og sofarytteri: Tre ting at lave i efterårsferien

”Jesus Christ Superstar” 50-årsjubilæumsforestilling
I år er det 50 år siden, at musicalen ”Jesus Christ Superstar” udkom første gang på albumform som rock-opera. Det gjorde den i 1970, og dens succes tog hurtigt fart. Den blev sat op på Broadway i 1971, og i 1973 kom filmversionen. Musicalen blev et verdensomspændende fænomen og er endnu den dag i dag et stort tilløbsstykke.

Som en sekulær udgave af evangelierne, er musicalen i manges øjne stærkt kontroversiel. Modsat det vi kender fra Bibelen, er det en ret menneskelig Jesus, der figurerer i ”Jesus Christ Superstar”. Der bliver lagt et stort fokus på Judas og dennes syn på Jesus, mens meget af handlingen forløber med et trekantsdrama mellem Jesus, Judas og Maria Magdalena.

Om end ikke andet er rock-operaen et anderledes perspektiv på den kristne Messias, og med en besætning bestående af blandt andre Fallulah, Erann DD, Martin Brygmann, Christoffer Brodersen og Bjørn Fjæstad, er der lagt i kakkelovnen til en spændende jubilæumsudgave af den verdenskendte musical.

50-årsjubilæumsforestillingen af den rockopera, der sammen med ”Phantom of the Opera”, ”Cats” og ”Evita” gjorde komponisten Andrew Lloyd Webber verdensberømt, kan ses i blandt andet Vejle Musikteater den 9. oktober og i Carl Nielsen Salen i Odense den 10. oktober.

”Mythologies – The Beginning and End of Civilizations” på ARoS
Slår man et smut forbi Aarhus, er ARoS som regel et besøg værd. I øjeblikket er udstillingen Mythologies – Beginnings and Ends of Civilizations på programmet.

Det at ankomme til museet og dets kirkeskib, den store lyse hall, hvor det runger af besøgende, er i sig selv en overvældende oplevelse, der gør indtrykket af selve udstillingen endnu mere markant. Inde i udstillingen er lyden tæt og afdæmpet, ligesom lyset. At træde ind i Mythologies er som at træde ind i myternes diffuse verden, en slags kulturens underbevidsthed.

Udstillingen tager fat, hvor det hele begyndte: i den kristne kosmologi. På væggen hænger syndefaldsmyten; kundskabens træ, æblet, slangen, Adam og Eva. Dybere inde hænger en overvældende og detaljeret gengivelse af Det Gamle Testamentes frygtelige syndflod. Ved første øjekast ligner det, at den flyder ud af rammen og rammer beskueren. Og det er bare begyndelsen, for man kommer omkring ganske meget, inden man træder tilbage til museets kirkeskib.

Mytologier fra Reformationen og modreformationens skisma er det næste, man møder. Og for at illustrere, at myter ikke begrænser sig til det religiøse, viser udstillingen også, hvordan portrætteringer af det eksotiske og fremmede indeholder myter, der retfærdiggjorde slavehandel. Den illustrerer, at Nazityskland og Sovjetunionen var spækket med mytologi, og at kvinder mytologiseres af den mandlige beskuer.

”Med udstillingen har vi ønsket at skabe en øget bevidsthed og øget erkendelse af, at både samtiden og de historiske samfund hænger sammen på grund af myter, som vi mennesker har skabt,” forklarer Jakob Vengberg Sevel, cand.mag. og kurator på udstillingen.

”Ethvert mytologisk system skal besvare to helt centrale spørgsmål: Hvordan blev vi til, og hvordan vi kommer herfra? Det er helt konkrete mytologier, som mennesket kan spejle sit eget livsforløb i, hvor den samlende fortælling bliver både individuel og kollektiv. Den ramme ønskede vi at etablere helt i begyndelsen af udstillingen.”

Udstillingen løber til den 18. oktober 2020.

”Unorthodox” på Netflix
Efterårsferien er – her midt i coronakrisen – også en oplagt anledning til at blive hjemme og nyde friugen fra sofaen. Til det formål er det oplagt at bruge lidt tid på en god serie. Så kan man både slappe af og blive lidt klogere på verden. Et god bud på en sådan serie er Netflix-produktionen ”Unorthodox”, som havde premiere tidligere på året.

Her følger man en hasidisk jøde, der flygter på tværs af kontinenter fra sit ægteskab og det ultra-ortodokse jødiske miljø i Brooklyn, New York. Efter et års tid i et barnløst ægteskab, får hun skylden for, at afkommet udbliver. Kvinder, der ikke kan føde, er ikke noget værd, forstås.

Serien er baseret på en selvbiografi af samme navn, der er skrevet af amerikaneren Deborah Feldman, som selv flygtede fra et ultra-ortodoks miljø i Brooklyn.

Den er en kritikersucces, der har fået ros for sine fintfølende og æstetiske kvaliteter, og for sin fremstilling af de hasidiske traditioner og ritualer, der får plads til at stå frem. Det er desuden den første Netflix-serie, der foregår primært på jiddisch.