Ni måneder med håbefuldhed, endeløs støtte fra de nærmeste og en personlig begejstring ved en stadig større mave.
Glæden over at skulle være mor kan nemt ende med, at man tegner et så rosenrødt glansbillede af graviditeten og moderskabet, at det krakelerer, når man møder virkeligheden. Det oplever Hlin Mogensdottir, der er jordemoder i Center for Sårbare Gravide og Barslende på Rigshospitalet.
”Vi ser oftere og oftere, at vordende forældre har et billede af egen formåen, som typisk ikke stemmer overens med deres ressourcer. De har forestillinger om en ønskegraviditet og et ønskebarn, men finder ud af, at det ikke er helt så nemt, som de havde forestillet sig. Derfor bliver de skuffet over sig selv og ængstelige,” siger hun.
I tirsdags kunne Politiken berette, at flere og flere gravide døjer med psykiske lidelser som angst, depression og stress, både før og efter fødslen. Alene i Region Midtjylland er andelen af gravide med psykiske problemer steget fra 3,6 procent i 2010 til 10,6 procent i 2018. I Region Hovedstaden ser man samme tendens. Her er antallet af kvinder med sociale og psykiske problemer steget fra 8,9 procent i 2015 til 13,2 procent i 2018.
Ifølge Hlin Mogensdottir kan det omkringliggende samfunds urealistiske forventninger være årsag til, at flere gravide i dag kæmper med psyken. Blandt andet peger hun på nutidens præstationssamfund og ”12-tals-mentalitet” som en trædesten til psykisk sygdom.
”Vi lever i dag i et overhalingssamfund, hvor man hele tiden er på. Det hele går enormt hurtigt, og det påvirker psyken at leve i et hastigt tempo, hvor der ikke er tid til at stoppe op og puste ud. Når mange – særligt unge danskere – føler sig fortravlede, utilstrækkelige og overbebyrdede, vil det også ramme gravide,” siger hun.
Jordemoderen peger også på ensomhed som en mulig udløsende faktor til psykisk sygdom og utryghed blandt gravide. Det er en følelse, som er mere udtalt i dag end førhen, vurderer hun.
”Tidligere havde forældreparret et større netværk omkring sig, hvor familien i højere grad gik ind og støttede op omkring kvinden og det nyfødte barn. Det ser vi ikke på samme måde i dag. Måske er bedsteforældrene selv i gang med en karriere. Andre bosætter sig i byerne langt væk fra familierne. Vennerne er måske selv i gang med en karriere og med at stifte deres egen familie. Derfor er det for flere et ensomt samspil mellem en selv og ens partner,” siger hun.
At flere giver udtryk for, at de døjer med psyken, hænger også sammen med, at flere danskere tør åbne op om mentale op- og nedture, siger Hlin Mogensdottir.
”Jeg tror, det er blevet mindre tabuiseret at være sårbar i dag. Mange er blevet bedre til at åbne op om mentale udfordringer og erkende over for sig selv, at man har behov for ekstra støtte. De praktiserende læger er desuden blevet mere opmærksomme på den blødere del, det vil sige de psykiske udfordringer. Fokus er ikke længere kun på den somatiske (fysiske, red.) del,” siger hun.
Det er dog vigtigt at huske på, at langt størstedelen af de sårbare gravide har døjet med psykiske problemer tidligere. Derfor skal man sætte tidligt ind, hvis man vil tage hånd om problemet.
”En tidlig, forebyggende indsats er essentiel, helst før barnet bliver født. Netop her er en tværfaglig indsats mellem sygeplejersker, læger, psykologer, socialrådgivere og psykiatere afgørende.”