Seneste indhold https://www.kristeligt-dagblad.dk/ da 16-årig dreng mister livet i påkørsel i Greve https://www.kristeligt-dagblad.dk/16-aarig-dreng-mister-livet-i-paakoersel-i-greve <p>En 16-årig dreng er fredag aften afgået ved døden, efter at være blevet ramt af en bil i Greve.</p><p>Det oplyser Henrik Olesen, vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi.</p><p>Ulykken har fundet sted på Grevevej ud for Produktionsskolen. Vidner har til politiet forklaret, at den 16-årige dreng løb ud på vejen, hvor han blev påkørt bilen.</p><p>Ifølge vagtchefen er det nu ved at blive undersøgt, om føreren af bilen har kørt påvirket af alkohol eller narkotika.</p><p>De pårørende til den 16-årige er underrettet.</p><p>/ritzau/</p> 2022-05-27T22:07:27+0200 d744f778-d9f4-412c-88b5-6f269a846f15 Veteran affejer protester ved våbenkongres: Det ændrer intet https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/veteran-affejer-protester-ved-vaabenkongres-det-aendrer-intet <p>Den magtfulde våbenlobby National Rifle Association (NRA) har fredag taget hul på sin årlige kongres i Houston i den amerikanske delstat Texas.</p><p>Det sker, blot tre dage efter at staten blev ramt af et brutalt skoleskyderi.</p><p>19 personer og to lærere blev skudt og dræbt af en gerningsmand, der brugte et halvautomatisk maskingevær af typen AR-15.</p><p>Sammenfaldet mellem USA's værste skoleskyderi i årevis og en kongres, der centrerer sig om våben, er faldet flere for brystet.</p><p>Flere demonstranter er fredag dukket op i Houston. De har blandt andet medbragt billeder af skudofre og skilte med teksten "NRA, forsvind".</p><p>Ikke alle lader sig dog påvirke af protesterne.</p><p>- De her folk er mediernes marionetdukker. De kommer ikke til at ændre nogens mening, siger Tim Hickey, der er veteran ved USA's marinekorps.</p><p>I det store kongrescenter i Houston har de fremmødte fredag haft fuld gang i at købe T-shirts og kasketter med NRA-tryk.</p><p>Centeret er fyldt med hundredvis af udstillingsmodeller af blandt andet håndvåben, jagtvåben og fuldautomatiske stormgeværer.</p><p>Blandt de fremmødte er 38-årige Chris Jensen fra Fort Worth i Texas.</p><p>Han er iført en T-shirt, der har et billede af en AR-15-riffel, og har påtrykt teksten "Jeg foretrækker farlig frihed frem for fredelig slaveri".</p><p>- Det gevær dræbte ikke nogen. Det gjorde en person, siger han ifølge nyhedsbureauet dpa, mens han inspicerer en række håndvåben.</p><p>- Det her renser sjælen. De to ting, som USA er bygget på: våben og Gud. Hvor skal man tage hen for at få frihed, hvis det ikke er USA, siger han.</p><p>Den igangværende NRA-kongres er den første i tre år, fordi coronapandemien har aflyst kongresserne de to foregående år.</p><p>Texas' republikanske guvernør, Greg Abbott, har droppet kongressen som følge af skoleskyderiet tirsdag. Flere prominente republikanske politikere er dog stadig på listen over talere ved kongressen.</p><p>Blandt dem er Texas-senator Ted Cruz og ekspræsident Donald Trump.</p><p>Amerikanske NRA har rødder tilbage til 1871. Den kæmper for retten til at bære våben og har over fem millioner medlemmer.</p><p>/ritzau/Reuters</p> 2022-05-27T21:12:23+0200 59fd96c1-c252-4bce-bbf3-655add7dff64 Bil beslaglagt: Fartgrænsen var 90 - Audi kørte 188 https://www.kristeligt-dagblad.dk/bil-beslaglagt-fartgraensen-var-90-audi-koerte-188 <p>Københavns Politi har fredag aften beslaglagt en Audi, som blev målt til at køre 188 kilometer i timen på en strækning med en fartgrænse på 90, oplyser vagtchef Esben Godiksen fra Københavns Politi.</p><p>Det skete på Lyngbyvej, hvor politiet patruljerede i civile biler og ved en måling afslørede den alt for høje fart.</p><p>- Føreren bliver sigtet for forskellige overtrædelser af færdselsloven, blandt andet for vanvidskørsel, fortæller Esben Godiksen.</p><p>Betegnelsen "vanvidskørsel" blev indført i ordensmagtens officielle vokabular i forbindelse med en lovstramning, som trådte i kraft for lidt over et år siden.</p><p>Med stramningen fastsatte politikerne en række forseelser, som må anses for at være særligt grove - eller vanvittige, om man vil, så de skal straffes særlig hårdt.</p><p>Det gælder blandt andet fartforseelser, hvor den tilladte hastighed overskrides med det dobbelte.</p><p>Ud over en klækkelig bødestraf skal en sådan forseelse i udgangspunktet udløse en konfiskation af bilen. Det vil med andre ord sige, at staten overtager ejerskabet af bilen, og dens værdi er dermed tabt for ejeren.</p><p>Det er domstolene, som træffer afgørelse om, hvorvidt der skal ske konfiskation. Men politiet kan beslaglægge en bil - altså tage den i sin varetægt - med henblik på at få den konfiskeret senere hen.</p><p>/ritzau/</p> 2022-05-27T20:46:07+0200 f694c528-0261-4f12-825e-16a1b8df51dd Den tyske vadehavsø Pellworm har fået status som international stjernepark https://www.kristeligt-dagblad.dk/rejser/den-tyske-vadehavsoe-pellworm-har-faaet-status-som-international-stjernepark <p>Den tyske vadehavsø Pell-worm kom i 2021 på listen over tyske stjerneparker i international klasse, udnævnt af International Dark-Sky Association. Det skete som anerkendelse af den indsats, som øens befolkning har gjort for at beskytte og bevare den sorte nattehimmel over den naturskønne ø, der er omgivet af otte meter høje diger i en udstrækning på 27 kilometer. Med en beliggenhed halvanden meter under dagligt højvande, ville Pellworm være ikke-eksisterende uden digerne.</p> <p>Den frugtbare marskø er den sidste rest af den store ø Strand, som blev hjemsøgt af to stormflodskatastrofer; den første i 1362, hvor 30 kirkesogne blev opslugt af havet, og hvor landsbyen Rungholt forsvandt. Senere, i 1634, blev Pellworm adskilt fra Nordstrand og blev en selvstændig ø, og den digeløse hallig Nordstrandischmoor opstod. Den hærgende stormflod den 11. oktober 1634 kostede 6134 menneskeliv, omkring 50.000 døde kreaturer og et mistet landområde på over 200 kvadratkilometer med 1339 huse og 19 kirker, der også blev taget af havet.</p> <h2>Den hellige linje</h2> <p>Færgen til Pellworm sejler fra Strucklahnungshörn på halvøen Nordstrand vest for Husum. På den cirka 40 minutter lange sejltur ud over den tyske del af Vadehavet, som i 2009 kom på FN-organisationen Unescos liste over verdens naturarv, går turen forbi hallig Südfall, beliggende lidt syd for Pellworm. På havbunden, endnu lidt sydligere, ligger resterne af den sagnomspundne landsby Rungholt.</p> <p>Afhængig af tidevandsforholdene er der ofte udsigt til sæler på sandbankerne i de særligt beskyttede områder for sæler og fugle.</p> <p>På Pellworm er Alte Kirche St. Salvator den største seværdighed. Den 26 meter høje tårnruin, opført i mursten i 1095, er resterne af det oprindeligt 55 meter høje tårn, som styrtede sammen i 1611.Kirken er én af de fire store kirker på ”Den hellige linje”, der ligger med en afstand på 16,7 kilometer.</p> <div class="article__block article__block--full"> <div class="article__media"> <figure class="article-media"><img class="article-media__src" alt="Alte Kirche St. Salvator er Pellworms største seværdighed. Den 26 meter høje tårnruin er resterne af det oprindeligt 55 meter høje tårn, som styrtede sammen i 1611." src="https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/2022-05/28%20udl%20Pellworm-01.jpg?itok=eddBHa5F" width="944" height="629" loading="lazy" typeof="foaf:Image" /><figcaption class="article-media__caption"> Alte Kirche St. Salvator er Pellworms største seværdighed. Den 26 meter høje tårnruin er resterne af det oprindeligt 55 meter høje tårn, som styrtede sammen i 1611. Foto: Niels-Henrik Jensen </figcaption></figure></div> </div> <p>De tre andre kirker kan ses i Keitum på Sylt, Nieblum på Föhr og Tating på Eiderstedt. Den oprindelige kirke er en romansk bygning fra 1100-tallet, der 200 år senere blev udvidet med et tårn. Nedenfor tårnruinen ligger de ukendtes kirkegård, mest ilanddrevne døde, som hér har fået en kristen begravelse. På kirkegården er en mindesten over 15 unge svenskere, som druknede i 1951, da de med en rekonstruktion af vikingeskibet ”Ormen Friske” ville følge i kølvandet på vikingernes togter mod Paris i 800-tallet. I 1998 blev der rejst en mindesten over de 96 allierede soldater, der omkom på Pellworm og halligerne i perioden 1940-1947.</p> <p>Kirkens trefløjede altertavle blev udført i perioden 1470-1480 og viser blandt andet en korsfæstelsesscene. Den sengotiske døbefont fra 1475 er udført i bronze af Heinrich Klinghe og blev reddet fra en af de kirker, der forsvandt under stormfloden i 1634.</p> <div class="article__block article__block--full"> <div class="article__media"> <figure class="article-media"><img class="article-media__src" alt="Alte Kirche St. Salvators trefløjede altertavle blev udført i perioden 1470-1480 og viser blandt andet en korsfæstelsesscene. Den sengotiske døbefont fra 1475 er udført i bronze af Heinrich Klinghe, og blev reddet fra en af de kirker, der forsvandt under stormfloden i 1634." src="https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/2022-05/28%20udl%20Pellworm-02.jpg?itok=ylvHIreZ" width="944" height="629" loading="lazy" typeof="foaf:Image" /><figcaption class="article-media__caption"> Alte Kirche St. Salvators trefløjede altertavle blev udført i perioden 1470-1480 og viser blandt andet en korsfæstelsesscene. Den sengotiske døbefont fra 1475 er udført i bronze af Heinrich Klinghe, og blev reddet fra en af de kirker, der forsvandt under stormfloden i 1634. Foto: Niels-Henrik Jensen </figcaption></figure></div> </div> <h2>Øen rundt i læ bag digerne</h2> <p>Pellworm er en herlig ø for cyklister. Seks markerede cykelruter viser rundt til afvekslende landskabstyper og andre seværdigheder på øen. Den korteste rute er 14 kilometer lang, den længste 27 kilometer lang og følger bagsiden af digerne øen rundt. Undervejs på turen fra havnebyen Tammensiel møder man blandt andet en fuglekøje, en nu forbudt metode til fangst af andefugle, hvor tamme ænder ved højvande lokkede artsfæller ind i et sindrigt system af net, ruser og kanaler. Nedlagte fuglekøjer kendes også fra den danske vadehavsø Fanø.</p> <p>I Bupheverkoog i øens nordøstlige hjørne er øens energiproducerende vindmøller samlet.</p> <p>Mod nordvest øverst på diget ligger en helt anden type mølle. Nordermühle er en gammel hollandsk vindmølle fra 1652, der nu er indrettet med tre eksklusive ferieboliger.</p> <p>På sydkysten dominerer Pellworms fyrtårn, der rager 41,5 meter i vejret. Det er opført i 1907 i armeret beton på et fundament af 127 nedrammede egetræspæle.</p> <p>Bemærk i øvrigt molen mellem Nordermühle og Alte Kirche St. Salvator. Det er herfra, at udflugtsbåden ”M/S Gebrüder” sejler til blandt andet Hallig Hooge.</p> <p><em>Færgebilletten til Pellworm blev betalt af Neue Pellwormer Dampfschiffahrts GmbH.</em></p> 2022-05-27T20:45:00+0200 Niels-Henrik Jensen 00d3e91f-06f6-465a-9959-c0ec76a18ec6 Der bliver næppe stormløb på stemmeboksene: Jeg tror, EU-valg opleves meget fjernt https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/der-bliver-naeppe-stormloeb-paa-stemmeboksene-jeg-tror-eu-valg-opleves-meget-fjernt <p>Onsdag skal danskerne krydse nej eller ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet. Traditionelt er valgdeltagelsen til EU-valg lavere end ved de lokale-, regionale- og nationale. Og i Lolland Kommune ligger lysten til at stemme i det hele taget under normalen; ved seneste valg til Europa-Parlamentet stemte 54,9 procent, det er 11,2 procentpoint under landsgennemsnittet på 66,1.</p> <p><em>Henrik Madsen, du er sosuchef i strategi og politik og ”valggeneral” i Lolland Kommune. Bliver det nej eller ja fra Lolland på onsdag?</em></p> <p>Ser vi historisk på det, er der en tendens til at Lolland er lidt EU-skeptisk, men hvad der sker på onsdag, synes jeg er meget svært at få en fornemmelse af. Så vidt jeg kan se, fylder afstemningen ikke meget i debatten, hverken her eller andre steder.</p> <p><em>Lolland ligger generelt lavt i valgdeltagelse. Hvordan kan det være?</em></p> <p>Den primære grund til, hvor høj en valgdeltagelse er, afhænger meget af, hvem der bor i kommunen, og vi har en del borgere med kort uddannelse, en del med sociale udfordringer, og så også en del, som er meget gamle, og som måske ikke ønsker at deltatage i det her valg. Det er mit bedste bud på, hvorfor valgdeltagelsen i Lolland Kommune generelt er lidt lavere end de fleste andre steder.</p> <p><em>Er et valg ikke en enestående mulighed for at blive hørt på lige fod med alle andre – én person, én stemme?</em></p> <p>Bestemt. Men i Danmark har vi stemmeret og ikke som i nogle lande stemmepligt. Grundlæggende tror jeg, at det er en god ide at holde fast i, at det er en ret. Som kommune har vi så pligt til at informere og sørge for at gøre det nemt og tilgængeligt for alle at stemme. Men i sidste ende er det op til den enkelte.</p> <p><em>Gør I noget ekstra for at få folk til at stemme på onsdag?</em></p> <p>Ja. For det første har vi bibeholdt relativt mange valgsteder i forhold til, hvor mange vælgere der er, for det andet har vi lang åbningstid i forhold til brevafstemning, det har vi mulighed for, efter at vi har lagt bibliotek og borgerservice sammen, og for det tredje informerer vi naturligvis om, at valget er der.</p> <p><em>Nogle kommuner laver kampagner med budskabet ”Tag dine børn med, demokratiopdragelsen begynder fra de er små”, og sender sms’er for at minde borgerne om at stemme …</em></p> <p>Vi har ikke kørt deciderede kampagner alene med det budskab, at man skal stemme på onsdag. Til forrige kommunal- og regionsvalg i 2017 sendte vi husk-at-stemme-sms’er til alle telefonnumre i kommunen, men det fik vi blandet respons på. Der var en del, der syntes, det var utidig indblanding at blive prikket på skulderen på den måde.</p> <p><em>I hele landet er valgdeltagelsen ofte lavere til valg, der har med EU at gøre. Hvorfor det?</em></p> <p>Jeg tror, EU-valg opleves som noget, der er meget fjernt, og ikke så afgørende for ens hverdag.</p> <p><em>Skal du og din familie hen og stemme?</em></p> <p>Min søn skal stemme for første gang. Vi andre har brevstemt. Jeg er jo også på arbejde den dag.</p> 2022-05-27T20:45:00+0200 Tine Maria Winther 0481775c-2080-4e4d-96bc-151ee3683382 Filmfestival vil skildre virkeligheden. Her er syv Cannes-skandaler, der blev særdeles virkelige https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/filmfestival-vil-skildre-virkeligheden-her-er-syv-cannes-skandaler-der-blev-saerdeles <p>Nogle gange kan det næsten virke som om, at tilværelsen er ét stort socialt eksperiment. Måske er det derfor, at plakaten til Cannes Film Festivals 75-årsjubilæum, der løber af stablen i disse uger, refererer til ”The Truman Show”; en film, hvor hovedrollen, der spilles af Jim Carrey, må finde ud af, at hele verden er et stort reality tv-program, og at han er dén person, som alle sidder og kigger på. Hele hans liv er – og har altid været – et eksperiment.</p> <p>Den officielle forklaring er, at Jim Carrey i filmen - som i Platons hulelignelse – opdager, at der er en ægte verden ude på den anden side af de enorme tv-studier, som han har bevæget sig rundt i hele sit liv. Dén oplevelse vil filmfestivalen i Cannes give dette års deltagere; muligheden for at se den virkelige verden.</p> <p>De mest mindeværdige Cannes-festivaler er nok også dem, der har budt på noget andet end blot gode film på lærredet. Noget virkeligt. Kristeligt Dagblad giver her en oversigt over filmfestivalens uforglemmelige skandaler - som i den grad ramte virkeligheden.&nbsp;</p> <h2>1954 - En klassisk skandale</h2> <p>Det første større Cannes-optrin involverede en god gammel skandalevækker, nemlig et par bare bryster. Under en fotoseance på stranden i Cannes under festivalen i 1954 smed den egyptisk-fødte franske skuespiller Simone Silva blusen og lod sig fotografere topløs i vandkanten. Bag hende stod den amerikanske skuespiller Robert Mitchum, der på galant vis hjalp hende med at holde brysterne oppe med hænderne.</p> <p>Det lystige optrin blev dog ikke taget vel imod af festivalskomitéen. Simone Silva blev ekskluderet fra resten af filmfestivalen og bedt om at forlade Cannes.</p> <p>Men festivalen skylder måske snarere skuespilleren en tak, for de letpåklædte fotos var med til for alvor at skabe opmærksomhed omkring uddelingen af Den Gyldne Palme. Fra da af talte hele verden om filmfestivalen i Sydfrankrig.</p> <p>Rygterne vil i øvrigt vide, at to fotografer brækkede henholdsvis en arm og et ben i kampen om at knipse det bedste billede af de nøgne attributter.&nbsp;</p> <h2><br /> 1960 - “Det søde liv” smagte ikke den katolske kirke</h2> <p>Få år senere var det ikke festivalens arrangører, men derimod den katolske kirke, som blev stødt af et indslag i Cannes.&nbsp;</p> <p>Den italienske instruktør Federico Fellinis film “La Dolce Vita”, om en journalist, der lever et udsvævende liv i konstant jagt efter sensation og kvinder at forføre, blev fordømt af Vatikanet for at portrættere karakterer med al for løs moral. Kimen til kirkelig forargelse lægges allerede i åbningsscenen, hvor en stor Kristusfigur med udslåede arme flyves hen over Rom hængende fra en helikopter.&nbsp;</p> <p>Filmen vandt Den Gyldne Palme det år, og selvom den katolske kirke i Italien gjorde alt, hvad den kunne for at boykotte filmen, blev den en enorm seersucces.</p> <p>Senere blev filmen også tildelt en Oscar-statuette, og i dag er “La Dolce Vita” at regne for en af filmhistoriens absolutte klassikere.</p> <h2>1975 - En bombe under festivalen</h2> <p>Dette år kunne et besøg i Cannes have været katastrofal for festivalgæsterne. Ikke på grund af sære optrin eller voldsomme filmscener i biografmørket, men derimod fordi de kunne være blevet ofre for et bombeangreb.&nbsp;</p> <p>Få timer før festivalens åbning den 9. maj 1975 eksploderede en bombe ved kunstner-indgangen til festivalpaladset. Ingen personer kom heldigvis til skade, og bomben viste sig at være placeret af en gruppe kaldet “The People’s Struggle Against the Perversion of Humanity” (folkets kamp mod perversion af menneskeheden). Bomben var en reaktion på festivalens kunstneriske indhold, som gruppen mente var “fordærvet”.&nbsp;</p> <h2>2001 - Døde duer til strandfest</h2> <p>Kort efter årtusindeskiftet blev festivalen ramt af et optrin af den mere absurde slags. Skuespillere fra filmen “24 Hour Party People”, der omhandler musikmiljøet i 1980’erne og 1990’ernes Manchester, arrangerede sammen med en gruppe journalister et temmelig kreativt reklamestunt for filmen.</p> <p>I forbindelse med festivalen dukkede skuespillerne op i vandkanten på en af Cannes mange strande og begyndte at angribe hinanden med døde duer dækket af teaterblod, som blev kastet rundt i luften. Alt imens filmede journalisterne optrinnet. Men dette faldt ikke i god jord, hos de mange turister, der havde betalt store beløb for en eksklusiv strandferie på den franske riviera. Flere blev ramt af duerne og plettet med det falske blod, og skuespillerne endte derfor med at blive forvist fra den eksklusive strand.&nbsp;</p> <h2>2009 - Et dansk chok</h2> <p>Et par af de nyere skandaler i Cannes har rødder herhjemme. Filminstruktør Lars von Triers film “AntiChrist” vandt i 2009 prisen for bedste kvindelige skuespiller, men før det kom så vidt, sendte den chokbølger gennem den ellers efterhånden temmelig hærdede festival.&nbsp;&nbsp;</p> <p>Publikum klappede ganske vist begejstret, da rulleteksterne løb over skærmen, men for mange kan det måske også have været en taktik for at ryste filmens voldsomt grafiske scener af sig.&nbsp;</p> <p>Scenerne tæller blandt andet kvindelige kønsorganer, der bliver klippet af med en stor saks.</p> <p>Chok-effekten var god for det efterfølgende billetsalg i biograferne, særligt herhjemme. Flere danske medier kunne berette, at folk valfartede i biografen for at se scenerne med egne øjne i dagene efter premieren.&nbsp;</p> <h2>2011 - Hitler-sympati fører til bortvisning&nbsp;</h2> <p>To år senere vakte Lars von Trier igen røre på filmfestivalen. Denne gang var det ikke hans værk, men derimod hans ord, der faldt enormt mange mennesker for brystet. Og med god grund, for den danske instruktør udtrykte sig temmelig kontroversielt.&nbsp;</p> <p>“Jeg forstår Hitler… og kan også godt sympatisere med ham. Okay, jeg er nazist,” lød det blandt andet fra Lars von Trier under et pressemøde for filmen “Melancholia”.</p> <p>Lars von Trier udtalte senere, at man ikke skulle tage ham på ordet, men nazismen var uanset hvad ikke noget godt udgangspunkt for en spøg. Von Trier blev forvist fra festivalen.&nbsp;</p> <h2>2015 - En højhælet skandale</h2> <p>I 2015 var de kønspolitiske vinde begyndt at ruske i den røde løber i Cannes. Det stod klart, efter at en gruppe midaldrende kvinder tilsyneladende blev nægtet adgang til gallapremieren på filmen “Carol”, fordi de ikke var iført høje hæle. Kvinderne havde efter sigende problemer med fødderne og bar derfor flade sko besat med rhinsten frem for høje hæle.</p> <p>Og den formodede afvisning faldt ikke i god jord hos en stor gruppe filmfans, hvis øjne var rettet mod Cannes. Mange fans protesterede højlydt mod det, der blev betegnet som stærkt sexisistiske regler, og i koret af protester var også prominente skikkelser blandt andet den britiske skuespiller Emily Blunt.&nbsp;</p> <p>Festivalens direktør, Thierry Frémaux, forsøgte efterfølgende at dementere rygtet om, at der var decideret krav om høje hæle, men faktum var at optrinnet satte en plet på festivalens ry.&nbsp;</p> <p>Skodebatten har heller aldrig rigtigt fået en afslutning, og i 2018 stoppede den amerikanske skuespiller Kristen Stewart for eksempel op på den røde løber og fjernede sine høje hæle i en barfodet protest.&nbsp;</p> 2022-05-27T20:45:00+0200 Lærke Schmidt Fallesen, Michael Særkjær f3822de1-6000-43cd-b5b3-d0d4918989b4 Kirkeminister: Man skal være varsom med at udlede politik af Bibelen https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/kirkeminister-man-skal-vaere-varsom-med-udlede-politik-af-bibelen <p>Skal biskopper blande sig uden om politik og kan man udlede konkret politik af biblen?</p> <p>De spørgsmål blev sat på spidsen for nyligt, da Jyllands-Posten ringede rundt til landets biskopper og bad dem forholde sig til regeringens planer om at etablere et modtagecenter for flygtninge i Rwanda. 5 ud af 10 biskopper svarede, at de syntes, at planerne var i strid med kristne værdier.</p> <p>Og lad mig først gentage mig selv og slå fast, som jeg har gjort det andre steder: Alle har ret til at mene og sige, hvis man er uenig i den førte politik på Christiansborg. Også biskopper.</p> <p>Men alle har sørme også lov til at have en holdning til, hvad der er og ikke er i strid med kristne værdier. Også politikere.</p> <p>Jeg erklærede mig dybt uenig med de biskopper, der kritiserede regeringens flygtningepolitik for at være i strid med kristne værdier. For om noget er det da den virkelighed, vi har i dag, som strider mod alt, hvad vi normalt tror på.</p> <p>Virkeligheden er, at der på verdensplan findes i omegnen af 80 millioner mennesker på flugt. Er det så kun næstekærligt, hvis vi fra dansk side hjælper dem alle på dansk jord?</p> <p>Virkeligheden er, at vi kan hjælpe mange flere flygtninge i nærområderne for de samme ressourcer, som det koster at tage ordentligt imod de flygtninge, som kommer til Danmark. Er det næstekærligt at se bort fra det?</p> <p>Virkeligheden er, at når mange flygtninge er i stand til at komme til Danmark, er det ofte, fordi de har sat deres lid til dyrt betalte menneskesmuglere. Er det næstekærligt at videreføre et system, som tillader menneskesmuglere at udnytte mange flygtninge skruppelløst og kynisk?</p> <p>Virkeligheden er, at tusindvis af mennesker omkommer undervejs. Mænd, kvinder og små børn. Er det næstekærligt at se til på, at 22.000 mennesker siden 2014 er druknet på deres vej over Middelhavet i forsøget på at komme til Europa?</p> <p>Virkeligheden, som vi lever med lige nu, er kort sagt en junglelov, hvor mennesker lider, og hvor skruppelløse menneskesmuglere er de eneste reelle vindere.</p> <p>Det er grunden til, at regeringen arbejder benhårdt for at lave lokale modtagercentre, så vi kan hjælpe flere flygtninge og hjælpe lokalt.</p> <p>Faktisk synes jeg, at de fem biskoppers udtalelser rejser et større spørgsmål. For jeg mener i det hele taget, at man skal være varsom med, hvad man bruger kristendommen til i den politiske debat.</p> <p>De kristne værdier har en tusindårig historie i Danmark. De gennemsyrer på mange måder vores tilværelse fra vugge til grav og hele måden, vi går til både hinanden og indretningen af vores samfund på.</p> <p>Helt centralt blandt de kristne værdier er det dobbelte kærlighedsbud: Du skal elske din Gud og din næste som dig selv. I Bibelen er det Jesu svar på, hvad der er det vigtigste bud overhovedet. Så der er ingen tvivl om, at næstekærlighed er alfa og omega i kristendommen.</p> <p>Men hvad betyder det så for politik? Kan man bruge Bibelen som brugsvejledning til, hvad der er kristen og ukristen politik?</p> <p>Hvad med alle de almindelige og nødvendige politikområder, som virkeligheden kræver, at vi tager ansvar for, hvis vi ønsker at bevare sammenhængskraft og fællesskab i et samfund som vores? Hvad med alle de dilemmaer vi som politikere hver eneste dag helt konkret står med?</p> <p>Her synes jeg, det er sigende, at det dobbelte kærlighedsbud ikke giver nogen konkrete politikanvisninger. Det er snarere en personlig tiltale til hver af os. Om, hvad vi hver især dybest set kan sætte vores lid til og stole på. Og om, at vi skal tage vare på hinanden. Men det er ikke en manual for politiske beslutninger. Det er faktisk en af kvaliteterne ved kristendommen: At den ikke er en lovreligion, som fortæller dig, hvad du skal og ikke skal.</p> <p>Jeg ved godt, at der er mange eksempler på, at kirken historisk har forsøgt at udlede politik af Bibelen. Men vores egen protestantisme er jo på sin vis også en protest mod det. Og i et moderne samfund som vores, hvor politik og religion – heldigvis – ikke er så sammenfiltret som tidligere, skal man være endnu mere varsom med at gøre det.</p> <p>Derfor noterer jeg mig også, at de fem øvrige biskopper i folkekirken valgte ikke at svare på Jyllands-Postens rundspørge. Til Politiken forklarede en af dem senere: ”Politik – det skal vi huske – er aldrig et valg mellem det gode og det onde. For så er det jo ingen sag at føre politik.”</p> <p><em>Kirkeligt set skrives på skift af sognepræst Kristian Bøcker, generalsekretær for Caritas Danmark Maria Krabbe Hammershøy, sognepræst Jens Ole Christensen, forfatter og lektor ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter Lars Sandbeck, kirke- og kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) og sognepræst Marie Høgh.</em></p> 2022-05-27T20:45:00+0200 3bd0b3ed-b629-4c76-8ea8-917e61734e65 10 grunde til, at vi skal have kirkerne ind i klimakampen - og klimakampen ind i kirkerne https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/10-grunde-til-vi-skal-have-kirkerne-ind-i-klimakampen-og-klimakampen-ind-i-kirkerne <p>Der er ikke umiddelbart nogen direkte sammenhæng mellem kirkegængere og salmesang på den ene side og Greta Thunberg og klimakampagnens øvrige forkæmpere på den anden. Men det burde der være. For faktisk kan kirker og kirkelige organisationer være en overordentlig kraftfuld ressource at trække på i kampen for klimaet. Der mangler bare to ting: At kirkerne får øjnene op for klimakampen, og at klimakampen får øjnene op for kirkerne.</p> <p>Her er 10 grunde til, hvorfor kirker og kirkelige organisationer med fordel kan tænkes endnu mere ind i klimakampen:</p> <p>1.&nbsp;Kirker og kirkelige organisationer fungerer som en platform, der bringer mennesker sammen på tværs af mange forskellige samfundsmæssige skel.</p> <p>Det gælder herhjemme, hvor omkring 140.000 danskere går i kirke hver uge, og det gælder i allerhøjeste grad i en del af vores samarbejdslande i det globale syd: Her er der mulighed for at skabe alternative indgange til de temaer, der beskrives i Bibelen. Refleksion over Bibelens beretninger om skaberværket, som vi mennesker indgår i og er sat til at tage vare på, kan således være med til at ændre holdninger og handlinger hos folk, der ellers er modvillige over for at kaste sig ind i kampen for et bedre klima.</p> <p>2.&nbsp;Kirker og kirkelige organisationer er med til at forme værdier og handlinger. En af klimakampagnens primære udsagn er, at vi bør sætte forbruget og dermed produktionen ned, fordi vi grundlæggende ikke har behov for alt det, vi forbruger.</p> <p>Det budskab er helt i overensstemmelse med kristendommens syn: Meningen med livet er ikke bare at skrabe så mange materielle goder til sig som muligt, inden vi dør, men at leve i pagt med naturen og mennesker omkring os. For kirker og kirkelige organisationer er det at passe på klimaet ikke en ny trend, vi skal forholde os til, men noget der er helt centralt for vores etos: At Jordens ressourcer ikke bare er noget, vi skal bruge, men derimod noget vi skal tage vare på.</p> <p>3. Kirker og kirkelige organisationer er i stand til at mobilisere mennesker. Det er en integreret del af kristendommen, at tro er forbundet med handling. I England findes en <em>Eco Church-</em>bevægelse, og i Danmark har vi Grøn Kirke, som arbejder for, at menigheder, kirker og kirkelige organisationer tager medansvar for de klima- og miljøudfordringer, verdenen står over for. Begge er eksempler på, at vi i den kristne tradition opfordrer til, at ord og handling spiller sammen. Kirker og kirkelige organisationer kan både ude og hjemme samle mennesker om gode budskaber og gode handlinger.</p> <p>4.&nbsp;Kirker og kirkelige organisationer nyder en stor tillid i befolkningen og er til stede lokalt, nationalt og globalt, selv der, hvor andre ngo'er og statslige organisationer ikke er repræsenteret.</p> <p>Kirker og kirkelige organisationer har allerede en veletableret infrastruktur, når det kommer til at nå bredt ud. Fra dansk eller europæisk side, kan det være svært at nå langt ud med sit budskab, men kirker og kirkelige organisationer har allerede langvarige partnerskaber i en række samarbejdslande ude og kan derfor nå græsrødderne.</p> <p>5.&nbsp;Kirker og kirkelige organisationer danner og uddanner folk. Den grundtvigianske højskolebevægelse i Danmark er et eksempel på, hvordan et kristent værdisæt har været med til at danne og uddanne unge. Også i udviklingssamarbejdet har uddannelse været grundstenen for de kirkelige organisationers engagement i det globale syd. Ved at engagere kirken og kirkelige organisationer i klimadagsordenen kan man således være med til at sikre, at klimaindsatsen funderes i vidensdeling og læring.</p> <p>6.&nbsp;Kirker og kirkelige organisationer ejer land og investerer både herhjemme og ude. Bliver dette gjort med klima og skaberværkstanken for øje kan kirken bidrage til stærke forandringer. På verdensplan er det land, som kirker og kirkelige organisationer ejer og administrerer, af et betragteligt omfang. Ved at samarbejde om, hvordan jorden både ude og hjemme bedst varetages i overensstemmelse med, hvad der er bedst for klimaet, kan vi sikre bedre optag af CO2 og mere biodiversitet.</p> <p>7.&nbsp;Kirker og kirkelige organisationer kan influere politikere og beslutningstagere – også på en international og global scene. Dele af klimaudfordringerne kan løses af græsrødder, ngo’er og gode individuelle initiativer. Men der er behov for, at politikere og øvrige beslutningstagere involveres og er med til at sikre internationale, bindende aftaler for klimaets bedste. Også her kan kirker og kirkelige organisationer spille en markant rolle, fordi de inddrages som væsentlige stemmer i debatten. På den globale scene kan det være gennem aktører som det Lutherske Verdensforbund og Kirkernes Verdensråd.</p> <p>8.&nbsp;Kirker og kirkelige organisationer mobiliserer midler, indsamler penge og formidler midler til klimatilpasningsprojekter, der hjælper, hvor klimaforandringerne rammer hårdest. Fordi kirker og kirkelige organisationer, som er involveret i udviklingssamarbejdet, typisk har mangeårige partnerskaber med kirker og kirkelige organisationer i det globale syd, er klimaforandringer ikke en abstrakt ting, men derimod tydelige konkrete forandringer i eksempelvis vejret, mængden af regnvand og lignende. Kirker og kirkelige organisationer har i årevis set disse konsekvenser og har erfaring med at mobilisere hjælp til de områder, hvor klimaforandringerne rammer hårdest.</p> <p>9.&nbsp;Kirker og kirkelige organisationer er i stand til at tilslutte sig initiativer og handle samme med det bredere samfund for det fælles bedste.</p> <p>Klimaforandringer er grundlæggende uretfærdige. De rammer de fattigste hårdest. De rammer unge og børn hårdere end ældre generationer.&nbsp;Derfor er det afgørende, at kirker og kirkelige organisationer engagerer sig med virksomheder og regeringer i den vestlige verden, som dels har penge til at gøre noget ved klimaforandringer nationalt, men også øge engagementet omkring at afhjælpe de fattigste, der rammes af klimaforandringer globalt.</p> <p>10.&nbsp;Kirker og kirkelige organisationers udviklingssamarbejde er bæredygtigt. Lokalt rodfæstede kirker og engagerede frivillige fortsætter og udvider typisk arbejdet, når et udviklingsprojekt er slut. Kirker og kirkelige organisationers indsatser bygger på langvarige og solide partnerskaber med fælles værdier og fælles mål. Derfor giver det god mening at iværksætte klimatilpasningsprojekter gennem kirkelige netværk.</p> <p>Skal vi nå Parisaftalens mål, samt fremme FN’s 17 Verdensmål, skal kirker, kirkelige organisationer, samt trosbaserede organisationer bredt set, engagere sig med deres egne aktiver, men også engageres af regeringer i højere grad end tilfældet er i dag. Dette er en forudsætning, ikke mindst set i lyset af, at mere end 80 procent af verdens befolkning har tilknytning til en trosretning, hvorigennem mobilisering og aktiviteter til gavn for klimaet kan iværksættes.</p> <p><em>Esben Lunde Larsen er direktør for tro og bæredygtighed ved World Ressource Institute, Katja Gunnertoft Bojsen er Sekretariatschef i Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde og Henrik Sonne Petersen er Generalsekretær i Dansk Missionsråd.&nbsp;&nbsp;</em></p> 2022-05-27T20:45:00+0200 e9849598-8412-40ab-9af1-259a2d698210 At være ét https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/vaere-et <p>6. søndag efter påske</p> <p>Johs 17, 20-26</p> <p>Jesus beder sin far om, at de må være ét for, at vi skal være ét i dem. Sådan skal det blive kendt, at Guds kærlighed lever i os. Spørgsmålet er bare, hvordan det konkret vil vise sig. Der findes masser af eksempler i kirkehistorien på, hvordan man har peget på en bestemt gruppe mennesker og sagt: ”Se, i dem lever Guds kærlighed!”</p> <p>Man har sagt, at man har kunnet se det på deres særlige etik og deres særlige måde at være sammen på. Man har tilmed kunnet se, at hos dem var troen, håbet og kærligheden mere levende end i andre fællesskaber. Fællesskaberne har da ofte omtalt sig selv som de levende fællesskaber i modsætning til de døde, eller de frelste i modsætning til de fortabte – eller de teologisk nytænkende i modsætning til de gamle dogmatiske og stivnede fællesskaber.</p> <p>Jo mere disse fællesskaber har påkaldt sig Guds kærlighed, desto mere har de ofte lukket sig om sig selv. Fællesskaberne er første og fremmet blevet til holdningsfællesskaber, hvor man har været sammen med dem, man har været enige med. Alle de andre har man holdt udenfor, hvis man da ikke ligefrem har smidt dem ud af fællesskaberne. Sådan har det ikke bare været i de fællesskaber, man har kaldt kristne. Sådan har det også været i mange andre fællesskaber. De er dybest set fællesskaber, hvor det mere handler om at være ens end om at være ét.</p> <p>Når Jesus beder om, at vi må være ét i ham, skyldes det måske, at vi netop hele tiden søger sammen med dem, vi er er enige med. Han beder ikke om, at vi må være ens. Han beder derimod om, at vi må blive ét, hvilket er noget andet end at være ens. At være ét er, at vi ikke finder fællesskabet i, at vi er enige.</p> <p>Det er derimod, at vi i al vores uenighed finder fællesskabet i ham og i den kærlighed fra Gud, som han er kommet med. En kærlighed, som vil overvinde alle skel, og som ser ethvert menneske som ubetinget vigtigt. Også ham eller hende, som vi ikke er enige med eller bryder os om. Jesus har selv vist vejen ved at spise og drikke sammen med de syndere, som alle andre havde travlt med lukke ude fra det gode fællesskab.&nbsp;</p> <p>Søndagsordet skrives på skift af sognepræst i Varde <strong>Morten Thaysen</strong>, sognepræst i Jægersborg <strong>Lea Skovsgaard</strong>, lektor, cand.theol. <strong>Leif Andersen</strong> og pastor emer. <strong>Lisbeth Smedegaard Andersen</strong>.</p> 2022-05-27T20:45:00+0200 bcba61f8-31d2-4835-be3f-cbc8067522c1 Sognepræst: Luthersk teologi er bibelsk teologi https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/sognepraest-luthersk-teologi-er-bibelsk-teologi <p>Hvis den lutherske teologi ikke afspejler, de fleste folkekirkemedlemmers opfattelse af, hvad kristendommen er, ligger det vel nærmest lige for den evangelisk-lutherske folkekirkes præster at forsøge at forklare medlemmerne det. Det må præsterne have været for dårlige til, hvis det er kommet så langt.</p> <p>Løsningen er imidlertid ikke at lave kirkens bekendelsesgrundlag om, som forfatterne til en ny teologi foreslår. For det er, det de kræver, når de i <a href="https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/teologer-bag-ny-bog-luthersk-teologi-afspejler-ikke-den-kristendom-de-fleste" rel="noopener noreferrer" target="_blank">kronikken i Kristeligt Dagblad den 25. maj</a> siger:</p> <p>”Formuleringerne i Bibelen og i de oldkirkelige bekendelser er åbne og kan derfor danne grundlag for mange fortolkninger af kristendommen (…) Men særligt Den Augsburgske Bekendelse har ikke denne åbenhed.”</p> <p>Er det rigtigt? De anklager blandt andet den yderst umoderne, men hyperaktuelle Augsburgske Bekendelse med tre eksempler:</p> <p>”Når der i artikel 1 står, at man fordømmer muhamedanere, så er det vanskeligt at få det til at betyde, at man ikke fordømmer muhammedanere – hvad de færreste gør i dag."</p> <p>I Markusevangeliet kapitel 16, vers 16 står der: ”Gå ud i alverden og prædik evangeliet for hele skabningen.&nbsp;Den, der tror og bliver døbt, skal frelses; men den, der ikke tror, skal dømmes.” Det er vel derfor muhamedanerne nævnes, som ikke tror på Kristus.</p> <p>Hernæst står der i kronikken: ”Når der i artikel 2 står, at alle mennesker fødes med synd, som er en arvelig "sygdom", og som udvirker fordømmelse og som medfører evig død for dem, som ikke genfødes ved dåben, så er det vanskeligt at få det til at betyde noget andet, end at udøbte mennesker er syge af synd, og at Gud straffer dem med evig død.”</p> <p>Hertil svarer kapitel 51 i Salmernes Bog: ”For jeg kender mine overtrædelser, og min synd har jeg altid for øje. Mod dig alene har jeg syndet, jeg har gjort, hvad der er ondt i dine øjne; så er du retfærdig, når du anklager, og ren, når du dømmer.&nbsp;I skyld har jeg været, fra jeg blev født, i synd, fra min mor undfangede mig.”</p> <p>Kronikørerne fortsætter: ”Når der i artikel 17 står, at Kristus ved den endetidige dom vil fordømme de ugudelige mennesker, som ikke er udvalgt af Gud, til pine uden ende, så er det vanskeligt at komme udenom, at der er et sadistisk element i luthersk teologi.”</p> <p>Hertil svarer Mathæusevangeliet kapitel 25, vers 45: ”Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I ikke har gjort mod en af disse mindste, det har I heller ikke gjort mod mig!&nbsp;Og de skal gå bort til evig straf, men de retfærdige til evigt liv."</p> <p>I Den athanasianske Trosbekendelse står der tilmed:&nbsp;”Enhver som vil frelses, må frem for alt have den almindelige tro. Enhver som ikke bevarer den hel og uforfalsket, vil uden tvivl gå evig fortabt (...) Ved hans komme skal alle mennesker opstå med deres legemer, og de skal aflægge regnskab for deres gerninger, og de, som har gjort godt, skal gå ind i det evige liv, men de, som har gjort ondt, til den evige ild."</p> <p>De tre forfattere spørger om man overhovedet må være i folkekirken, hvis man ikke kan tilslutte sig Den Augsburgske Bekendelse. Har man skrevet under på præsteløftet, så er svaret vel selvindlysende? Ganske som med de øvrige bekendelsesskrifter. De kunne lige så godt have spurgt: Må man over hovedet være præst i Folkekirken, hvis man ikke tror på Bibel og trosbekendelsen?</p> <p>Argumentet om at Den Augsburgske Bekendelse skulle være forældet, fordi den er skrevet i 1530 må jo så i højere grad ramme Det Nye Testamente, som er fra det 1. århundrede e.Kr. og Det Gamle Testamente, som er endnu ældre, og begge er også skrevet ind i en bestemt kontekst. Det skal påpeges, at Den Augsburgske Bekendelses første del er et forhandlingsoplæg til Rigsdagen ud fra Bibel og bekendelser for at undgå kirkebrud, så artiklerne er i høj grad det, man mener, alle kan være enige om, mens misbrugene i anden del er den reelle kritik. Den Augsburgske Bekendelse er altså det mest ”åbne” skrift i Folkekirkens bekendelsesskrifter.</p> <p>Det ser derfor ud til, at ophavsmændene til den moderne kirke må tage afsked med ikke blot Luther, men også Bibelen og bekendelserne, når man vil af med de historisk snærende rammer for kristendommen. Den skal åbenbart bestemmes af, hvad folk i dag forbinder med kristendom ud fra en nutidig forståelse af frihed, kærlighed, liv, håb. Hvad indholdet af disse luftige begreber er ud over tidsånden, kunne man godt ønske at vide. For man skal have et læregrundlag for at blive anerkendt trossamfund uden for den evangelisk-lutherske folkekirke.</p> <p><em>Torben Bramming er sognepræst i Ribe Domkirke og Seem Kirke.</em></p> 2022-05-27T20:45:00+0200 b8058ebf-302e-4298-acf9-c49dbce2e435