Rummet vil fortsat fascinere, selvom flere i fremtiden kan rejse derud

Fænomener bliver ikke mindre spændende af, at vi får indsigt i dem, lyder det fra astrofysiker, der selv er ”lidt splittet”, hvad angår rumturisme

En gruppe mennesker følger milliardæren Jeff Bezos rumrejse på en skærm på Times Square i New York.

I 1960’erne konkurrerede de to koldkrigssupermagter, Sovjetunionen og USA, om først at komme ud i rummet og først til Månen.

Sovjetrusseren Jurij Gagarin blev som bekendt det første menneske i rummet, mens amerikaneren Neil Armstrong var den første, der satte fod på Månen.

I de senere år har tre rigmænd arbejdet på projekter, som skal bane vejen for rumturisme – og samtidig konkurreret om at blive den første milliardær i rummet.

Den britiske Virgin-stifter, Richard Branson, vandt den 11. juli det interne kapløb, da han i sit kommercielle rumfartøj ”VSS Unity” tilbragte fire minutter i vægtløs tilstand øverst i atmosfæren. I tirsdags gjorde stifteren af Amazon og verdens rigeste mand, Jeff Bezos, ham kunststykket efter i 11 minutter. Elon Musk, manden bag el-bilfabrikanten Tesla, har endnu sin første rumrejse til gode. Selvom rumturisme også i den overskuelige fremtid vil være forbeholdt de yderst velhavende, er de første trædesten lagt til, at flere mennesker end tidligere vil få mulighed for at rejse ud i rummet.

Og spørgsmålet er, om det vil ændre menneskets fascination af rummet – måske endda ligefrem bidrage til en afmystificering – at en rumrejse bliver lidt mindre uopnåelig?

Det vil umiddelbart undre Anja C. Andersen, der er professor i astrofysik ved Københavns Universitet, hvis det er tilfældet. Hun drager den parallel, at Grønland heller ikke bliver mindre fascinerende af, at man kan rejse dertil. Eller havet mindre eksotisk af, at man kan dykke ned i det og svømme rundt mellem fiskene.

”Folk går også stadig i kirke, selvom Bibelen er blevet analyseret. Jeg tror heller ikke, at en præst bliver mindre interesseret i kristendommen af at have læst teologi på universitetet i fem år,” siger astrofysikeren.

Tværtimod forventer hun nærmere, at det vil have den modsatte effekt, og rummet blot vil blive endnu mere fascinerende:

”Fænomener bliver ikke mindre mystiske af, at vi får indsigt i dem. Når man kommer dybere ned i noget, åbenbarer mysteriets mirakel sig.”

Anja C. Andersen er ”lidt splittet” i forhold til, hvad hun skal tænke om rumturisme, der hverken er demokratisk eller bæredygtigt.

”Men det kan muligvis vise sig bæredygtigt for kloden på lidt længere sigt. Måske det kan betyde, at de rige mennesker – som rent faktisk kan gøre noget for kloden – tager ud i rummet, ser på Jorden udefra og får en oplevelse af, at den måske er værd at passe på,” siger hun.

Heller ikke professor i formel filosofi ved Københavns Universitet Vincent F. Hendricks mener, at rigmændenes rejser umiddelbart vil ændre almindelige menneskers syn på rummet.

”Indtil videre viser det her blot, at nogle få helt utroligt rige mennesker kan rejse derud. Der går meget længe, før almindelige mennesker får den mulighed, fordi det er så dyrt,” siger han.

Med Amazon-stifteren Jeff Bezos’ rumrejse i denne uge blev der dog ifølge Vincent F. Hendricks alligevel sendt en form for signal.

”Med sig derop tog han den 82-årige kvinde Wally Funk, som i 1960’erne gennemgik hele Nasas træningsprogram, men alligevel aldrig fik lov til at komme ud i rummet, fordi hun var kvinde. På den måde fik han sagt, at rummet i hvert fald i princippet er for alle,” siger han.