Prøv avisen
Grafik

Nu er alle stemmer optalt: De røde partier får stor sejr

Selvom Venstre går frem ved folketingsvalget, vinder rød blok stort og kan endda mønstre et flertal uden Alternativets mandater

Den sidste stemme er optalt, og resultatet står nu klart: Partierne i rød blok (S, SF, Ø og R) kan mønstre et flertal med 91 af de i alt 179 mandater. De røde partier kan altså samle flertal uden om Alternativet, som har givet udtryk for, at de vil pege på deres egen formand, Uffe Elbæk.

Trods fremgang hos både Venstre og Det Konservative Folkeparti må blå blok (V, K og LA) nøjes med 75 mandater.

Hverken Stram Kurs, Kristendemokraterne eller Klaus Riskær Pedersen fik stemmer nok til at komme i Folketinget i denne omgang. Det gjorde til gengæld Nye Borgerlige, som har fået fire mandater.